Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Regeringen vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden - uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder."
Sådan står der i regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" fra 2011. Alligevel er lærerne i Odense i den situation, at de nu samler underskrifter ind for at får tilbagetrukket en tjenstlig advarsel givet til Erik Schmidt, der indtil sommerferien var lærer på Agedrup Skole. Advarslen blev blandt andet begrundet med negative holdninger og synspunkter på fællesmøder.
Med jobbet som indsats: Erik Schmidt fik tjentslig adsvarsel for "negative holdninger"
"Vi synes, at advarslen er et meget meget voldsomt skridt mod en erfaren og velanskrevet lærer", siger Lene Junker. Hun er lærer på Rosengårdskolen. De tre andre initiativtagere er Gitte Mailand fra Hunderupskolen, Bodil Nielsen fra Ejerslykkeskolen og Helge Rasmussen fra Agedrup Skole.
"Folkeskolereformen er til debat på alle lærerværelser og alle skoler. Vi ønsker en fri diskussion af, hvad der foregår omkring vores job og vores arbejde. Og den frie diskussion kan man ikke have, hvis den advarsel står ved magt, for det kommer til at betyde, at alle lærere og alle offentligt ansatte risikerer at få en advarsel for at sige deres mening på deres job eller i det offentlige rum", siger Lene Junker.
Antorini: Udvalg undersøger allerede lærernes ytringsfrihed
Samfundet stivner Folkene bag underskriftsindsamlingen oplever, at der står meget på spil. Forandringerne i den offentlige sektor foregår med sådan et tempo, at det er ekstra vigtigt, at de ansatte bliver hørt.
"Ellers får vi et meget dårligere samfund og et samfund, der stivner. Kritik og debat er med til at udvikle tingene", siger Lene Junker. For folkene bag underskriftindsamlingen er det ekstra vigtigt at der er plads til debat i og om skolen. På grund af skolens demokratiske opgave - for eksempel har der på Lene Junkers skole været en livlig debat af folkeskolereformen ikke bare blandt lærerne men også blandt eleverne. Og hvis ikke lærerne skal nøjes med at henvise til deres ledelse, bliver de nødt til at have mulighed for en en debat internt, mener Lene Junker. Ellers bliver det bare tomme ord.
"Børne- og ungerådmanden stillede sig op på et stort møde og talte varmt om ytringsfriheden, mens vi sad og tænkte, at sådan er det ikke. På samme måde vil eleverne opleve demokratiet i skolen som en kliché - ikke som noget, der har med virkeligheden at gøre", tilføjer Lene Junker.
Klynk eller kritik? Ubalance giver tavshedskultur
Træk advarslen tilbage
En række universitetsprofessorer og andre fremtrædende skolefolk har i et læserbrev i Fyns Stiftstidende opfordret til at tilbagekalde advarslen til Erik Schmidt. De skriver blandt andet i brevet:
"Skolen har ikke mindst i denne tid brug for erfarne lærere, der kan se, hvordan skolens dagligdag kan virke bedst muligt. Den kan ikke løse sin opgave, med mindre åndsfriheden og ytringsfriheden beskyttes fra oven.
Vi opfordrer hermed Susanne Crawley Larsen til at foranledige, at Odense Kommune tilbagekalder advarslen til Erik Schmidt, at Schmidt får en uforbeholden undskyldning, samt til at lærerne i Odense får sikkerhed for, at de kan tænke og tale frit, både når de er på arbejde, og når de ikke er". Læs hele brevet og se listen af underskrivere via dette link:
Opfordring til at tilbagekalde advarslen til lærer Erik Schmidt
Man kan ikke være professionel i ensomhed I dagens udgave af Information har Stefan Hermann, der er rektor på Professionshøjskolen Metropol, et læserbrev med titlen: "Fri debat om skolereform", i debatspalterne. Han fortæller:
"Min iagttagelse er, at omkring skolereformen - navnlig implementeringen - er det utroligt vigtigt, at der er et terræn, hvor der kan blive debatteret og diskuteret. Både for at få luftet ventilerne, men også for at blive klogere på, hvad det så er, vi skal gøre", siger Stefan Hermann der udover at være rektor på Metropol også er medlem af formandskabet i Råd for Børns Læring.
For Stefan Hermann er samtalen et forum, hvor beslutningerne kan blive kvalificeret.
"Hvis der for eksempel er en meget stor del af et lærerkollegium, der er bekymrede over det, de ser som manglen på dannelsesperspektiver i reformen, så bør det give anledning til, at man som leder diskuterer, undersøger og tillader uenighed på en skikkelig måde", siger Stefan Hermann - han synes, at Agedrup-sagen, hvor Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel af skoleleder Mohammed Bibi "antyder, at loftet er blevet sænket", selvom han understreger, at personalesager er tåget terræn. Den interne debat er nødvendig for professionen.
"Man kan ikke være professionel i ensomhed. Man kan kun være professionel i et kollektiv, forbundet med andre i en løbende diskussion om gerningen, gerningens vilkår og formålet med den. Og nogle af de diskussioner må være politiske. Men det er også ligeså vigtigt, at de er fagprofessionelle og didaktiske. En profession må ikke være tavs", siger han. Og understreger i øvrigt, at han mener, at debatten også skal kunne foregå inden for professionen.
"Lærerne skal også åbne deres egne sluser internt. En fri debat med ytringsfrihed og åndsfrihed er også en debat, hvor lærerne omfavner deres egen dissens. Det er farligt, hvis ledere er alt for enige, men det er også farligt, når professioner er alt for enige. Lærerne skal ikke kun diskutere med og mod lederne, de skal også diskutere internt", siger Stefan Hermann.
Der er link til underskriftsindsamlingen til højre for artiklen.
Læs mere
Find underskriftsindsamlingen her.