Chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen har netop modtaget Anders Bordings Mediepris, Danske Mediers hæderspris, der blev overrakt af formand for Bording-komitéen, koncerndirektør for Berlingske Media Lisbeth Knudsen.

Folkeskolen får stor fagbladspris

Relanceringen af Folkeskolen og folkeskolen.dk har fået Anders Bordings Mediepris - den fornemste pris i fagbladenes verden.

Publiceret Senest opdateret

Anders Bording-prisen

Anders Bording-prisen er siden 1965 blevet uddelt årligt afDanske Specialmedier (nu en del af Danske Medier) til et afforeningens medlemsmedier. Folkeskolen vandt i 1994 AndersBording-prisen for et gedigent fagblad, og i 1996 fik bladetBordings Journalistpris for en artikelserie om Tvind-skolernesforhold. Derudover har bladet vundet fire mindre priser, derudløser de såkaldte plaketter, og en pris for nye digitale medier.UCC Magasin, som udgives af professionshøjskolen UCC medlæreruddannelserne Zahle og Blaagaard/KDAS, var i år også nominerettil Medieprisen sammen med Ingeniørforeningens site Version 2.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Yes!« udbrød chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen, da hun fredag den 15. juni på Københavns Rådhus kunne række en tung stålskulptur i vejret til høje klapsalver i en fyldt festsal.

Anders Bording-prisen er den største hæder, som et fagblad i Danmark kan få. I år fik Folkeskolen og folkeskolen.dk Bordings Mediepris for, hvad dommerkomiteens formand, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Lisbeth Knudsen, kaldte for »en helt særlig grad af helstøbt relancering af blad og netmedie«.

Forbilledlig fornyelse

Med skulpturen fulgte en flaske champagne og en indrammet plakat med begrundelsen for, at Folkeskolen blev udråbt som rollemodel for andre specialmedier:

»Prisen gives for en forbilledlig stærk og sammenhængende fornyelse af både fagblad og web-side med en klar målsætning om dagsordensættende temaer og udvidelse af debatten med medlemmerne«.

Som en af de to hovedvindere fik Hanne Birgitte Jørgensen som den første lov til at holde en tale for salen af specielt inviterede mediefolk.

»For et fagblad som os kan værdien af prisen ikke overvurderes. Det er en kæmpe opmuntring for os i det daglige arbejde og en kroning for to års hårdt arbejde på omlægningen. Det er også en opmuntring til at fortsætte på den vej, som vi er begyndt på, med at lave dagsordensættende journalistik og udvikle vores faglige netværk«, sagde hun.

Tættere på fagene


Læserundersøgelser viser, at lærerne gerne vil have nyheder, der er tæt på deres fag. Derfor er redaktionen i fuld gang med at udvikle faglige netværk, som skal bringe blad og net tættere på fagene. Allerede efter sommerferien bliver netværk for dansk, matematik, musik, it, håndværk og design skudt i gang og supplerer de to netværk for ernæring og sundhed og specialpædagogik, som allerede nu findes på folkeskolen.dk. Indholdet bliver en blanding af journalistik, blogs fra faglige fyrtårne og almindelige lærere, debat og artikler om hele fagområdet. Målet er, at lærerne får et sted at mødes om deres fag, hvor de har gode muligheder for at dele viden og materialer i ord, billeder og video. Noget af indholdet fra netværkene vil selvfølgelig også blive til artikler i bladet.

Endnu en pris

Samtidig med prisoverrækkelsen på rådhuset var der også prisoverrækkelse i Kedelhallen på Frederiksberg, hvor udviklere i opensource-webudviklingssystemet Umbraco var samlet fra hele verden til konferencen Code­Garden. Her faldt endnu en pris af til folkeskolen.dk - nemlig for firmaet Eksponents tekniske udvikling af lærernes netmedie.