"Ministeren bedes redegøre for, om embedsmænd i ministeriet mundtligt har fremlagt resultater fra den tværministerielle arbejdsgruppe nedsat til forberedelse af de offentlige overenskomstforhandlinger 2013". Sådan lyder ét af tre spørgsmål til Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) fra Enhedslistens Jakob Sølvhøj.

Løhde skal nu også redegøre for embedsværkets rolle op til lockouten

Sophie Løhde skal i den nærmeste fremtid ikke kun i samråd for at forholde sig til lærernes næste overenskomstforhandlinger. Enhedslisten har bedt hende redegøre for embedsværkets rolle op til lærerlockouten-

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Første meldte SF ud, at partiet har indkaldt et samråd for at få minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) til at fastslå, at "der skal være rum til forhandling", når lærerne og Kl skal forhandle en ny overenskomst til næste år.

Og samtidig er der også tikket tre spørgsmål ind i ministerens mailboks fra Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.

SF'er vil have alle kort på bordet - kalder minister i samråd

Her ønsker han beregningerne bag Lov 409 og materialet fra den tværministerielle arbejdsgruppe, der blev nedsat i december 2011, som ifølge den endnu ikke offentliggjorte bog "Søren og Mette i benlås" havde til opgave at arbejde med lærernes arbejdstid.

Og så spørger Jakob Sølvhøj også til, om der skulle være embedsmænd, som mundtligt har fremlagt resultater fra arbejdsgruppen.

De præcise spørgsmål lyder:

- Vil ministeren fremlægge materiale fra den tværministerielle arbejdsgruppe bag forberedelserne til de offentlige overenskomstforhandlinger 2013?

- Ministeren bedes redegøre for, om embedsmænd i ministeriet mundtligt har fremlagt resultater fra den tværministerielle arbejdsgruppe nedsat til forberedelse af de offentlige overenskomstforhandlinger 2013.

- Vil ministeren fremlægge de beregninger, der lå til grund for lov 409 2013

I et blogindlæg på folkeskolen.dk begrunder Jakob Sølvhøj sine spørgsmål med, at "det må være slut med hemmelighedskræmmeriet".

Blog: Det var ikke lærerne, der så spøgelser

Ifølge ham har en afdækning af forløbet op til lærerlockouten flere formål.

"Det er rimeligt, at der bliver placeret et klart ansvar. Det vil forhåbentlig kunne virke kraftigt forebyggende, så vi ikke skal opleve tilsvarende overgreb mod andre faggrupper, og ikke mindst skal en fuld afdækning af sagen skabe et bedre grundlag for at rette op på de fejltagelser, der er begået.

"Der kan fx. være tale om, at der skal afsættes ekstra midler, der kan anvendes til at genoprette lærernes arbejdstidsregler ved de kommende overenskomstforhandlinger", skriver han i sit blogindlæg.

Sophie Løhde gjorde sig bemærket, da hun tidligere på året på forbundet Djøf's forhandlerkonference udtalte, at det er 'afgørende' for hende, at lærernes nuværende arbejdstidsregler fastholdes i en ny overenskomst

Minister: Lærernes arbejdstidsregler skal fastholdes ved OK18