Man skulle have inddraget Lærerforeningen i udarbejdelsen af lov 409, og der var for tæt samarbejde mellem regeringen og KL i forbindelse med lockouten, konkluderer ILO. Billedet fra Christiansborg er fra en demonstration mod indgrebet i 2013.

Politikere vil ikke tale om lærerkonflikten efter ILO-afgørelse

Danmarks Lærerforening har fået ret i, at lærerne blev holdt udenfor ved lovindgrebet i 2013, men politikerne har ikke mange kommentarer. Finansminister Bjarne Corydon skal dog forklare sig i et samråd.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Enhedslisten kalder nu finansminister Bjarne Corydon i samråd for at få ham til at svare på, om han vil følge anbefalingerne fra FN-organisationen International Labour Organization (ILO) på baggrund af indgrebet i lærerkonflikten 2013. »Vi vil gerne se ham i øjnene, mens han svarer på, hvad han mener om ILO's kritik«, siger kommunalordfører Finn Sørensen.

Man skulle have inddraget Lærerforeningen i udarbejdelsen af lov 409, og der var for tæt samarbejde mellem regeringen og KL i forbindelse med lockouten, konkluderede FN-organisationen ILO i slutningen af november og anmodede om at blive holdt opdateret om de kommende overenskomstforhandlinger.

»Det er vigtigt for hele den danske model, som jeg mener er et stort aktiv for vores samfund og konkurrenceevne. Det er katastrofalt, hvis den kun lever på regeringens nåde. Nu har vi en international fagretslig instans' vurdering, og det er vigtigt«, sagde DLF-formand Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk og gav udtryk for, at han nu forventede en invitation til et møde fra beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

»Hvis vi tager ILO seriøst, så skal vi have en invitation, og jeg forventer da, at en socialdemokratisk regering tager sådan en afgørelse alvorligt«.

Henrik Dam viger udenom

Folkeskolen har også forsøgt at komme til at tale med Henrik Dam Kristensen. Men Beskæftigelsesministeriets presseafdeling ville kun gensende den mail med et citat fra Henrik Dam Kristensen, som man også havde sendt til Politiken:

»Man skal huske på, at regeringen greb ind i konflikten, fordi folkeskolens situation var kritisk, da eleverne ikke havde modtaget undervisning i over en måned, og de ældste elevers afgangseksamen var i fare. I den danske model er et lovindgreb den sidste udvej, når parterne ikke kan blive enige, og en konflikts konsekvenser når et uacceptabelt omfang for samfundet. Jeg har noteret mig, at ILO mener, at vi burde have kontaktet DLF inden lovindgrebet. Den kritik tager jeg til efterretning«.

Svarer altså beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Men folkeskolen.dk ville gerne have spurgt ministeren, om han mener, at DLF var inddraget i forhandlingerne i foråret 2013. Hvad ministeren mener med, at DLF skulle have været »kontaktet« inden lovindgrebet? Om han opfatter, at »inddraget i forhandlinger« er det samme som »kontaktet«? Om Henrik Dam Kristensen vil arbejde for, at parterne inddrages i kommende overenskomstforhandlinger? Og endelig om ministeren mener, at der var tale om »en fri og frivillig« forhandling mellem arbejdsmarkedets parter i 2013?

De Konservative: Ingen kommentarer

Enhedslisten vil altså gerne tale om ILO-afgørelsen. Men hos De Konservative siger kommunalordfører Mike Legarth:

»Ingen kommentarer. Jeg deltager bare i samrådet«, og udvalgsformand Helle Løvgreen Mølvig, De Radikale, siger: »Personligt har jeg ingen mulighed for at udtale mig om ILO. Jeg har ikke læst ILO-rapporten, og jeg var ikke involveret, da det foregik«.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Mikkel Mailand er der ingen tvivl om, at ILO i høj grad giver DLF ret. Men erfaringen siger ikke, at en ILO-afgørelse fører til substantielle ændringer:

»Det er en resurse, man som faglig organisation eller arbejdsgiverpart kan bruge til at finde opbakning til sin argumentation«.

»Når man ser på historikken, er det svært at se, at afgørelserne har sat egentlige aftryk. Ud af 19 sager er den alvorligste kritik udtalt første gang helt tilbage i 80'erne i en sag om Dansk Internationalt Skibsregister, der handler om, at udenlandske sømænd ikke kommer under dansk overenskomst. Men de skiftende regeringer har nægtet at ændre ved det«.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår det åbne samråd finder sted.