At forringe lønnen for eleverne på produktionsskoler er hul i hovedet, mener Jørgen Stampe, der har gennemført feltstudier til sit kandidatspeciale.
At forringe lønnen for eleverne på produktionsskoler er hul i hovedet, mener Jørgen Stampe, der har gennemført feltstudier til sit kandidatspeciale.

»Forældrene er blevet mere krævende«

Lærer vendte tilbage til folkeskolen efter 20 års fravær

Publiceret

Jørgen Stampe

Jørgen Stampe, født 1942, er kandidat i pædagogisk antropologipå et speciale om produktionsskolernes pædagogik. Han har væretlærer og skolevejleder i Gladsaxe og har siddet i hovedstyrelsenfor Danmarks Lærerforening fra 1984 til 2004. Han var formand fororganisationsudvalget i fire år og formand for pædagogisk udvalg iotte år. Jørgen Stampe blev uddannet som lærer fra JonstrupSeminarium i 1967 og vendte tilbage til lærergerningen i 2005. Gikpå pension i 2007.

Produktionsskoler

Der er omkring 80 produktionsskoler i Danmark. Skoleformen blevindført i 1985 som et tilbud til unge arbejdsløse, der kunne hjælpedem ind på arbejdsmarkedet. Fra 2004 retter tilbuddet sig mod alleunge under 25 år, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, oghensigten er nu at gøre de unge parate til at tage enungdomsuddannelse. Undervisningsformen er værkstedsorienteret, ogideen er, at der skal være et samspil mellem teori og praksis.

Eleverne får løn (skoleydelse) for at gå på produktionsskolen,690 kroner om ugen, hvis eleven er under 18 år, 890 kroner om ugen,hvis eleven er fyldt 18 år, men stadig bor hjemme, og 1.651 kroner,hvis eleven er flyttet hjemmefra.

Et lovforslag om at sætte ydelsen ned er netop nu i høring. Enlavere ydelse vil nemlig betyde, at unge i »mindre grad vil vælgeen produktionsskole på grund af ydelsens niveau«, lyder det ibemærkningerne til lovforslaget.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

. Efter 20 år i hovedstyrelsen i DLF genopstillede han ikke til hovedstyrelsesvalget i 2003, men vendte tilbage til lærergerningen.

Hvordan var det at komme tilbage til praksis efter 20 års fravær?

»Eftersom jeg var tjenestemand, skulle min gamle arbejdskommune tage mig tilbage, men selv om min nye skoleleder var skeptisk over for at lade mig blive klasselærer for en 8. klasse, så gik det faktisk rigtig godt«, svarer Jørgen Stampe.

»Jeg trivedes fint med det. Det var dejligt for mig at opleve, at jeg stadig kunne kommunikere med teenagere i overbygningen. Og fagligt gik det også godt. Eleverne, der ellers havde fået et prædikat som fagligt svage og som skolens værste rødder, endte med at få gode afgangskarakterer«.

Hvad var anderledes efter alle de år?

»Skolen og de unge havde faktisk ikke forandret sig så meget, men det havde forældrene. De var blevet mere skeptiske og mere krævende. Og det var da også netop det, der havde fået min forgænger til at sige stop. Måske hænger det sammen med den almindelige nedgøring af offentligt ansatte med mellemlange uddannelser - og med lærerfagets manglende fælles professionssynlighed.

Powered by Labrador CMS