Næsten hver femte skole har indtil nu deltaget i projekt Professionel kapital. På Erslev Skole føler lærerne, at det har hjulpet dem til et fælles sprog.

Benchmarkundersøgelse giver gladere lærere og dygtigere elever

Lærere bliver gladere for arbejdet, og elever bliver dygtigere, når de styrker samarbejdet i et tillidsfuldt miljø. Det viser erfaringer fra projekt Professionel kapital, som DLF og en række kommuner har iværksat.

Publiceret

Projekt Professionel kapital

Professionel kapital er en beskrivelse af, under hvilke rammerprofessioner bedst løser deres opgaver. En måling af skolensprofessionelle kapital giver en måde at tale om, hvordan der skabesgod undervisning, der har øje for lærernes faglige og personligekompetencer, samarbejdsklimaet på skolen og de rammer, lærerne harfor at bruge deres professionelle dømmekraft i deres arbejde.

Den lokale lærerkreds og kommunen kan i fællesskab søge DanmarksLærerforening om hjælp til at undersøge, om kommunens skoler har debedste rammer for at udøve god undervisning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi har fundet den røde tråd på skolen«

»I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?«, »Hvor ofte bliver effekten af din undervisning påvirket af støj og uro i timerne?«, »Får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder?«

Spørgsmålene er nogle af dem, som lærere på næsten hver femte danske folkeskole har svaret på som led i arbejdet med såkaldt professionel kapital. Projektet går ud på, at Danmarks Lærerforening og den enkelte kommune indgår en kontrakt, hvor man via spørgeskemaundersøgelser tager temperaturen på en lang række forhold på skolerne. Målet er at komme tættere på den kerneopgave, som lærerne udfører på skolerne.

Skolernes undersøgelser bliver gennemgået på et kursus, hvor skolernes tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og skoleledere er til stede. Da alle lærere på de skoler, der har deltaget i projektet, er stillet de samme spørgsmål, får skolerne mulighed for anonymt at sammenligne sig med hinanden i kommunen. De kan også sammenligne sig op mod et nationalt benchmark for lønmodtagere i Danmark. På kurset får deltagerne mulighed for at udarbejde en handlingsplan, der angiver, i hvilken retning lige netop deres skole skal gå for at skabe bedre undervisning.

Fokus giver bedre skole

Arbejdsmarkedsforsker Tage Søndergaard har de sidste ti år arbejdet med professionel kapital på skoler. Han hjælper også DLF med projektet på skolerne. Han er ikke i tvivl om, at den systematiske kortlægning af de skoler, som medvirker, giver kommunerne pligt til at handle på de udfordringer, som undersøgelsen viser, der må være i kommunen.

»Det har vist sig, at skoler ude i verden, der har høj professionel kapital, er bedre til at udføre deres kerneopgave. Det betyder, at eleverne bliver dygtigere. De lærer mere. Men også at lærerne bliver mere engagerede og gladere for deres arbejdsplads. Det bliver kort sagt en bedre skole«, siger Tage Søndergaard.

Link

Han fortæller, at der er både dansk og amerikansk belæg for en klar sammenhæng mellem skolens professionelle og sociale kapital og elevernes karakterer. Og også for at lærernes trivsel forbedres. Når man kortlægger professionel kapital, ser man på lærernes trivsel i forhold til henholdsvis almindelig tilfredshed, loyalitet i forhold til skolen og engagement i arbejdet.

»Alle tre viser en klar sammenhæng med skolernes professionelle kapital«, lyder det fra Tage Søndergaard.

Lidt flere end 18 procent af Danmarks folkeskoler har gennemført et forløb eller underskrevet en kontrakt med DLF om at gennemføre et forløb. Derudover er DLF i gang med at forhandle kontrakter med yderligere kommuner. Konceptet med kortlægning, kursus og relevante efterfølgende handlinger for at forbedre samtlige skoler i kommunen gør en forskel, siger Tage Søndergaard.

»Allerede nu har vi kortlagt temmelig mange skoler. Erfaringerne viser, at det er meget forskeligt, hvordan skolerne griber det an, når de har set deres resultater. Der er nogle skoler, der har fundet ud af, at de er nødt til at få ryddet op efter lov 409 - fordi de i for lang tid har bakset med, hvordan de skal fordele arbejdsbyrden på skolen indbyrdes mellem lærerne«.

Tage Søndergaard forklarer, at der har manglet transparens og gennemskuelighed, og det har bevirket, at mange lærere har følt sig uretfærdigt behandlet.

»Mange skoler har haft glæde af at samarbejde med hinanden om at skabe forandringer, og mange skoler har fundet ud af, at det kniber med relationerne mellem ledelsen og medarbejderne. Her har ledelseskvaliteten været i fokus. Andre har fundet ud af, at det kniber med lærernes gensidige samarbejde og vidensdeling. Så der er forskellige veje. Vi kommer ikke med en vej, alle skal gå. Vi kommer med en kortlægning, der muliggør et valg for kommunen og den enkelte skole«.

Flere skoler kommer med

Link

Carsten Freundt, uddannelseskonsulent i DLF, har holdt kurser for over 200 skoler om professionel kapital. Han fortæller, at DLF håber, at en fjerdedel af skolerne har gennemført et forløb om professionel kapital inden længe.

»Tilkendegivelserne er klare. Deltagerne kan bruge det i deres arbejde«, siger han.

DLF har foreløbig sat 2,4 millioner kroner af til arbejdet med professionel kapital. Kommunerne betaler arbejdstid, rapporter og oplægsholdere, mens DLF giver konsulenttimer. I overenskomstaftalen fra 2018 forpligtede KL og DLF sig til at skabe et bedre samarbejde - og det er sket med arbejdet med professionel kapital, fortæller formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i DLF Thomas Andreasen: »Der er nogle perspektiver på at arbejde med skoleudvikling på den her måde. Vi får talt sammen, vi prioriterer sammen, og vi får samarbejdet om at få sat det vigtigste på dagsordenen. Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger om, at det har styrket samarbejdet, styrket skolen og styrket lærerne«.

Projektet fortsætter

Morsø, Køge og Vordingborg Kommuner har skrevet kontrakt på forløb nummer to med professionel kapital. De tre kommuner bliver pilotkommuner. Målet er, at DLF har udviklet en version 2.0 efter sommerferien i 2020.

»Modellen her bliver en genmåling af professionel kapital med samme spørgeskema som version 1.0. Der bliver udarbejdet en rapport til alle skoler, hvor man kan se både den første måling version 1.0 og den anden måling version 2.0. Det betyder, at skolerne kan se progressionen på samtlige parametre, der bliver målt på. Vi fastholder også det nationale benchmark, men udviklingen i egen måling bliver meget mere interessant, og det bliver så at sige ens eget benchmark«, lyder det fra Carsten Freundt.

På rette vej

Centerchef for skole- og dagtilbud i Morsø Kommune Michael Dahlgaard er begejstret for, at kommunen har valgt at gå ind i arbejdet med professionel kapital.

Professionel kapital - vejen til en bedre folkeskole

»Systematikken i arbejdet med professionel kapital retter fokus det helt rigtige sted hen: Det, den enkelte kan, den enkeltes samarbejdsevner og den enkeltes dømmekraft. Vi har gennem arbejdet fået et fælles sprog for, hvad der er vigtigt at være optaget af. Hvis det ikke bidrager til løsningen af kerneopgaven, så er det ikke vigtigt for den professionelle«, skriver han i et mailsvar.

Han anbefaler gerne andre kommuner at gå ind i arbejdet med professionel kapital. »Vi ser allerede tegn på effekter af arbejdet, men det er for tidligt at drage endelige konklusioner«.

Powered by Labrador CMS