Hvis lærerne var utilfredse, ville de have stemt nej, mener Lone Clemmensen.
Kreds: Sløj valgdeltagelse skyldes metaltræthed
Med en stemmeprocent på henholdsvis 25 og 33 stod folkeskolelærerne på Langeland og Ærø for den laveste valgdeltagelse ved overenskomstafstemningen. Sammen med lærerne ansat i Svendborg Kommune er de medlemmer af den lokale lærerforening Øhavets Lærerkreds. Ifølge kredsformand Lone Clemmesen bør den meget begrænsede valgdeltagelse ikke ses som et udtryk for, at lærerne er utilfredse med overenskomstresultatet.
5 STØRSTE JA'ER
I Læsø Kommune stemte 100 procent ja.
I Assens Kommune stemte 95 procent ja.
I Fredensborg Kommune stemte 95 procent ja.
I Morsø Kommune stemte 95 procent ja.
I Billund Kommune stemte 94 procent ja.
… og 5 mindste
I Fanø Kommune stemte 35 procent ja.
I Samsø Kommune stemte 50 procent ja.
I Langeland Kommune stemte 61 procent ja.
I Egedal Kommune stemte 67 procent ja.
I Vallensbæk Kommune stemte 68 procent ja.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skole har haft en stemmeprocent på 100 ved tre DLF-afstemninger
"Hvis lærerne var utilfredse, ville de have stemt nej. Det har vi set ved tidligere afstemninger. Jeg tror, at en af årsagerne er, at løn simpelthen ikke har samme interesse som arbejdstid", siger hun, med henvisning til at aftalen denne gang ikke omhandlede arbejdstid, fordi lærerne indgik en central arbejdstidsaftale sidste år i august.
Ligesom på Langeland og Ærø var der også mange Svendborg-lærere, der ikke stemte. Her stemte kun halvdelen. Lone Clemmensen fortæller, at det også kan hænge sammen med, at kredsen ved denne afstemning har gjort en mindre indsats for at få lærerne til at stemme.
"Normalt laver vi et valgbarometer, så man kan se, hvor mange der har stemt på hver skole, og der bliver udlovet morgenmad til skolen med den højeste deltagelse. Det har vi ikke gjort denne gang, fordi vi kan mærke, at der er metaltræthed herude efter et hårdt år. Og ude på skolerne er man i fuld gang med at udmønte den nye arbejdstidsaftale og planlægge næste skoleår".
Ja til ny overenskomst