DLF har de næstmest loyale medlemmer

Danmarks Lærerforening er sammen med BUPL næstbedst til at holde på sine medlemmer. Kun FOA's medlemmer svarer, at de er mere tilbøjelige til at holde ved deres medlemskab. Det viser en måling, Voxmeter har foretaget af medlemmer fra landets 11 største fagforeninger. Ifølge formand for DLF Anders Bondo Christensen skyldes de tilfredse medlemmer, at foreningen er tæt på medlemmerne. ”Vi har en meget decentral struktur med 79 lokale kredse, hvilket gør det nemt for medlemmerne at komme i kontakt med os. Det gør, at mange medlemmer får en stærk tilknytning til den lokale kreds”, siger han til Voxmeter.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Offentligt ansatte får størst værdi af fagforeningen