En lang række møder og konferencer, syv delrapporter og en slutrapport med anbefalinger og forslag. Sådan er status nu på det store projekt, som handler om Danmarks Lærerforenings rolle som fagforening.

Kongressen besluttede i efteråret 1999, at projektet skulle tilrettelægges som en proces, så der kunne sættes fokus både på DLF's centrale og decentrale niveau. Og der skulle gennemføres en analyse og vurdering af DLF's 'samlede politiske og sagsbehandlende opbygning og arbejdsgange'.

Onsdag i sidste uge afleverede direktør Per Østergaard fra konsulentfirmaet Dafolo og den projektansvarlige, Börje Lindblom, så slutrapporten til DLF's hovedstyrelse, som tog hul på en førstebehandling af firmaets anbefalinger. Foran venter debat med medlemmer, beslutning om, hvordan forslagene skal bruges, og en kongresdebat i oktober. Og en lang række møder. Per Østergaard mindede hovedstyrelsen om, at projektet kun kan vurderes ved at se på hele forløbet og ved at læse alle rapporter.

'De syv delrapporter er et nødvendigt baggrundsmateriale for at forstå slutrapporten', understregede han.

Börje Lindblom opridsede, hvad han kaldte 'tre kvalitetskriterier' for projektet:

1: Når man læser slutrapporten, skal man kunne se sammenhæng, forstå forslagene og se meningen i anbefalingerne,

2: Man skal kunne handle ud fra anbefalingerne, og

3: Rapporten skal læses meget kritisk.

'Vores viden er - som alle andres - selvfølgelig præget af, hvordan vi selv er, og de erfaringer, vi har gjort', sagde Börje Lindblom som en kommentar til rapportens værdi.

Både informationernes kvantitet og kvalitet har betydning for resultatet, og det betyder noget, 'hvordan det er lykkedes os at forstå og lægge puslespillet af informationerne eller at se sammenhængen i dem', sagde han som afsæt til en kort opridsning af Dafolos arbejdsmetode.

DLF's medlemmer eller Dafolo

Som et eksempel på, at det kan være svært at se forskel på, hvornår det er Dafolo, der mener noget, og hvornår det er medlemmerne, nævnte Börje Lindblom rapportens forslag om, at DLF udnævner to næstformænd i stedet for én og ansætter en mand mere i Bruxelles.

'Det er Dafolos egne konklusioner med tanke på formandskabets kolossale arbejdsbyrde, og fordi vi kan se, at Martin Rømer i Bruxelles arbejder for 13 organisationer. Hans arbejdspres er så stort, at han må sige nej til en række muligheder for at få indflydelse. Det er alvorligt for DLF', sagde han.

Blandt Dafolos mange anbefalinger fremhævede Lindblom to, som begge handler om kommunikationen med medlemmerne: Hovedstyrelsen bør oprette et ekstra fast udvalg, som man 'måske kunne kalde demokratiudvalget', og som blandt andet skulle 'overvåge kommunikationen med medlemmerne' og 'se til, at de tages med på råd i vigtige politiske spørgsmål'. Og så bør Folkeskolenændres, så det 'bliver et officielt organ for foreningens politik'. Bladets leder skal ikke som nu udtrykke redaktørens eller bladets holdning, men være forbeholdt 'formandskabet og de førende politikere'.

'I må tænke i strategisk kommunikation. Det er meget vigtigt at lytte til og forstå medlemmerne', sagde Börje Lindblom. Den sidste sætning gik igen mange gange.

Dafolo mener også, at DLF's for- og næstformand har for få frihedsgrader til at udtale sig på foreningens vegne, og han var forbavset over at se, 'hvor lidt man evaluerer sit arbejde i kredsene'.

Spændende læsning med kæpheste

Hovedstyrelsen havde kun kort tid til at drøfte rapporten. Mange udtrykte tilfredshed med en række af anbefalingerne, men der var også kritik og mange spørgsmål.

De to første indlæg handlede om Folkeskolen.

'Jeg er overrasket over, at Dafolo foreslår at gøre bladet til ledelsens talerør, det er jo i modstrid med alle læserundersøgelser, der understreger, at medlemmerne netop er glade for åbenheden. De vil ikke have et menighedsblad', sagde Jan Trojaborg, som savnede en beskrivelse af de holdninger og præmisser, som slutrapporten bygger på.

Kristian Fløj-Jensens forbehold gjaldt det samme:

'Jeg vil meget have frabedt mig et blad, som ledelsen sidder på. Det giver ikke et levende blad'.

Börje Lindblom svarede, at Dafolo ikke synes, at DLF 'når ud i landet med foreningens politik'. Og når man 'har et godt blad, hvorfor så ikke bruge det', spurgte han og henviste til, at det gør man i mange andre fagforeninger.

Peter Hess-Nielsen kaldte rapporten 'spændende læsning, også selv om der er mange af mine kæpheste, der ikke har nydt fremme'.

'Der trykkes på mange ømme punkter, som vi nok skal blive uenige om', sagde han.

Niels Christian Sauer havde fundet 'meget stof til eftertanke - og til mange diskussioner'. Men han var 'noget overrasket' over, at Dafolo, på trods af mange medlemsudtalelser om det modsatte, anbefaler at styrke 'det pædagogiske ben'. 'Hvad er argumentet, det kan jeg ikke læse mig til', spurgte han.

'Hvis DLF fortsat skal tages alvorligt i den offentlige debat om skolen, er det meget nødvendigt, at foreningen kan udtale sig om pædagogik og om skolens indhold', lød en del af Dafolo-svaret.

Anders Bondo Christensen mente, at det er en myte, at formandskabet har for snævre bånd til at kunne udtale sig i pressen.

'Har I konkrete eksempler?', spurgte han.

'Jeg må indrømme, at det er noget, vi har hørt. Jeg har ikke konkrete eksempler', svarede Börje Lindblom.

På et spørgsmål om, hvorfor man anbefaler, at kredsformænd skal vælges ved urafstemning, lød svaret, at forslaget ikke kommer fra medlemmer, men udspringer af rapportørernes demokratiopfattelse.

'Hvis et medlem skal til bryllup eller har halsbetændelse, kan han ikke påvirke valget på generalforsamlingen. Det synes jeg ikke er rimeligt', lød Lindbloms svar.

Savner metode og præmisser

Netop problemet med at se, hvornår anbefalingerne kommer fra Dafolo, og hvornår de stammer fra interview, var et af Jørgen Stampes kritikpunkter.

'Jeg savner en beskrivelse af jeres metoder, og jeg kan ofte ikke se, hvem der mener hvad', sagde han. På et spørgsmål om, hvem og hvor mange, der havde udtrykt et bestemt synspunkt, svarede Börje Lindblom ikke generelt med, at det var ansatte i sekretariatet, politikere eller medlemmer, men satte navn på interviewpersonen.

Både formand og næstformand så positive og vigtige ting i rapporten, men de efterlyste begge en metodebeskrivelse og nogle vurderingspræmisser.

'Når Dafolo foreslår noget, er det så for eksempel med i jeres overvejelser, om DLF også i fremtiden skal være en selvstændig organisation, eller om vi skal søge tættere samarbejde med andre undervisere for at stå stærkere? Har I kigget på, hvordan jeres forskellige anbefalinger spiller sammen', spurgte Anni Herfort, som mente, at det er svært at vurdere en række af forslagene, fordi rapportskrivernes præmisser ikke er beskrevet.

Stig Andersens spørgsmål gik i samme retning.

'Hvad er det for en samfunds- og organisationsudvikling, I ser? Det kan man ikke læse i rapporten. Det må frem, for det har betydning for, hvordan man skal forholde sig til mange af forslagene', sagde han.

Kvalificeret løsning

Efter at Dafolo-folkene var gået, tog hovedstyrelsen hul på den indledende politiske behandling. Debatten fortsætter i næste måned - både i forretningsudvalget og i hovedstyrelsen. Den første uge i oktober er det kongressens tur, og derefter følger så en række hovedstyrelsesbeslutninger om, hvilke forslag man vil bruge, hvor der skal ske ændringer, og hvor der er brug for nye undersøgelser - og politiske og økonomiske prioriteringer.

Som Vibeke Lynge udtrykte det: 'Det ser ud, som om Dafolo foreslår mere af det hele, men vi må også tænke på kontingentets størrelse'.

Henrik Billehøj fortalte, at han havde været skeptisk til det sidste.

'Men slutrapporten har ændret mit syn på projektet. Rapporten har fundet en god balance mellem statistik, faglighed og hvad man kunne kalde løsagtighed. Det giver gode politiske handlemuligheder', sagde han.

Lotte Lange var også 'positivt overrasket', men udtrykte nervøsitet for tidsplanen. 'Vi må forholde os til forslagene et ad gangen'.

'Jeg har oplevet resignation over projektet undervejs, så nu er det vigtigt, at vi sætter en dagsorden, så der er noget, der bliver til noget', sagde John Illum.

Vivi Hansen har derimod troet på projektet lige fra begyndelsen.

'Og jeg vil meget nødig have, at der kun fokuseres på slutrapporten, for processen har været forbilledlig. Vi har allerede rykket os ved for eksempel at være begyndt med egenevaluering på alle niveauer', sagde hun.

Astrid Schjødt Pedersen, som er udnævnt til ekstraordinært medlem af hovedstyrelsens forretningsudvalg i projektperioden - og formand for projektets styregruppe, havde indledt debatten med at sige:

'Vi stillede Dafolo en meget jordnær opgave. Vi har for eksempel ikke bedt om fagbevægelsens rolle i et internationalt perspektiv. Den har de løst, mener jeg'.

Hendes personlige konklusion var også klar:

'Den stillede opgave er løst på kvalificeret måde, så vi som hovedstyrelse og kongres har et meget gedigent grundlag at vurdere forslagene på. Det er nu hovedstyrelsens politiske ansvar at gå videre med arbejdet'.

- th

Folkeskolen bør ændres, så det 'bliver et officielt organ for foreningens politik'. Bladets leder skal være forbeholdt 'formandskabet og de førende politikere'