Skolelederne i Danmarks Lærerforening skal have en selvstændig bestyrelse for lederlandskredsen. Skolelederne skal på forhånd sikres en fast plads i DLF's hovedstyrelse og repræsenteres i Lærernes Centralorganisations forretningsudvalg. Der skal oprettes et repræsentantskab for skolelederne i DLF, og hvert amt skal have mindst to medlemmer i det, så forskellige synspunkter kan komme frem. Det mener hovedstyrelsen. Kun Rigmor Jark er imod organisationsudvalgets forslag til vedtægtsændringer, viste drøftelserne på hovedstyrelsens juni-møde.

- Som formand for organisationsudvalget gennemgik Karsten Holst forskellige modeller og forslag til ændringer i foreningens vedtægter.

- Det er utrolig vigtigt, at alle er seriøse og strækker sig langt for at få et funktionelt kompromis, sagde Karsten Holst. Han understregede, at udviklingen skal følges løbende, så positive erfaringer kan formidles videre, og problemerne kan tackles omgående. Derfor er det forudsat, at modellen skal kunne justeres løbende og vurderes igen efter tre år.

Denne nye struktur skal ses i sammenhæng med de nye lokale, ledernetværk, som sikrer, at skolelederne altid kan få direkte indflydelse og være med, når der forhandles om ledernes løn- og arbejdsforhold. Forslaget til ny organisatorisk placering af lederne skal sammenholdes med, at lederne allerede i dag er sikret ti pladser i kongressen, og at det er kutyme, at skoleledernes repræsentant i hovedstyrelsen er medlem af fagligt udvalg, hvor man forbereder foreningens overenskomstkrav.

Jørgen Stampe mente, at det nok er umuligt at finde en 100 procent ideel løsning, som både sikrer lederne fuld bevægelsesfrihed og fælles forhandlingsstyrke, men at den præsenterede model kommer tæt på. Lederne får maksimal indflydelse på egne forhold overalt, de får den samlede lærerforening bag sig, og man kan være fælles om at holde fast ved, at pædagogisk ledelse i folkeskolen kræver læreruddannede skoleledere.

Anders Bondo Christensen og Stig Andersen fremhævede vigtigheden af, at skoleledere, der ønsker det, stadig skal kunne få lokal rådgivning. Ole Jensen var enig og understregede som flere andre, at det er vigtigt, at den struktur, der vælges, har bred lederaccept.

- Vi skal have en løsning, som lederne kan bruge, derfor skal der en dialog og en proces i gang, sagde han og tog afstand fra de kræfter i Skolelederforeningen, som ønsker konfrontation.

Astrid Schjødt Pedersen understregede, at modellen skal give reelle forbedringer for lederne, så ingen føler sig bluffet. Hun fandt det vigtigt for alle parter, at strukturen skal evalueres.

Hovedstyrelsens forslag om vedtægtsændringer behandles på DLF's kongres i Kolding den 30. september.

Ledere melder sig ind igen

Flere ledere, der har meldt sig ud, har fortrudt og meldt sig ind i DLF igen. Men de løber så ind i vedtægtsmæssige bestemmelser om en karenstid på to år, hvor de ikke har alle medlemsfordele. Denne situation blev drøftet, og holdningen var, at man vil overveje dispensationsansøgninger positivt, så genindmeldte kan undgå karenstiden.

Folkeskolen til alle

Når et medlem af Danmarks Lærerforening melder sig ud, ophører alle medlemsfordele selvfølgelig. Lån i Tjenestemændenes Lånekasse forfalder, gruppelivsforsikringen stopper, man kan ikke mere få juridisk hjælp, og medlemsbladet dumper ikke mere ind ad brevsprækken.

Politikken har altid været, at hvis man kan være medlem af DLF, kan man kun få bladet ved at være medlem. Skoleledere og andre, som har meldt sig ud, har derfor ikke umiddelbart kunnet tegne abonnement som ikke-medlem, og det har givet anledning til utilfredshed. Hovedstyrelsen drøftede problemet på juni-mødet, og holdningerne var i begyndelsen delte.

Flere medlemmer argumenterede for at fortsætte den hidtidige praksis, 'fordi man skal mærke alle konsekvenser af at melde sig ud,' lød argumentet. Det var der egentlig ikke uenighed om. Men da diskussionen om bladet var kommet til at overdøve diskussionen om de reelle problemer, der opstår - både for skoleledere, der melder sig ud, og for hele folkeskolen -ønskede andre, at alle skal kunne købe bladet.

For dette synspunkt talte også, at en juridisk vurdering peger på, at den eksisterende praksis kan opfattes som 'leveringsnægtelse'. En enig hovedstyrelse besluttede derfor, at alle fremover skal kunne abonnere påFolkeskolen.

Møde i Sydslesvig

DLF's hovedstyrelse holdt sit juni-møde i Flensborg, hvor man brugte en dag sammen med repræsentanter for Den Danske Skoleforening, Dansk Lærerforening i Sydslesvig, repræsentanter for dansk kulturliv syd for grænsen, og medlemmer af Sydslesvigs Vælgerforening. Dermed følger man en gammel tradition om, at hele hovedstyrelsen én gang i hver valgperiode skal mødes med repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig.

Møde med Skolelederforeningen

- Desværre kom der nok ikke så meget ud af kontakten, som jeg kunne have håbet, siger Anni Herfort til Folkeskolen som kommentar til et møde med formanden for Danmarks Skolelederforening, Hans Martin Jepsen, den 18. juni.

På hovedstyrelsens møde den 12. juni fortalte Anni Herfort, at hun havde inviteret formanden for Danmarks Skolelederforening til et møde, så han kunne få en førstehåndsorientering om konsekvenserne af de beslutninger, hovedstyrelsen indstiller til kongressen. Hun tilføjede, at det ærgrede hende voldsomt, at en del af snakken om Lærerforeningens initiativer og hensigter blandt skoleledere nogle steder tilsyneladende foregår på baggrund af rygter og misforståelser. Et møde med Skolelederforeningens formand ville forhåbentlig kunne rydde de værste misforståelser og mistolkninger af vejen, mente hun.

- Ved et møde kan vi lytte til hinanden og udveksle synspunkter, så rygterne kan blive manet i jorden, sagde Anni Herfort, og hovedstyrelsen var helt enig.

Hvis kongressen vedtager den nye organisatoriske model i september, får skolelederne selvstændig profil og handlefrihed i DLF, mente hun.

Mødet mellem DLF's formand og Hans Martin Jepsen fra Skolelederforeningen blev holdt i Lærerforeningens sekretariat ugen efter hovedstyrelsesmødet.

- Jeg orienterede om, hvordan vi vil søge at styrke lederne i foreningen. Men Hans Martin Jepsen fortalte, at Skolelederforeningens bestyrelse allerede på et møde i maj har besluttet at opfordre skolelederne til at melde sig ud af Danmarks Lærerforening, siger Anni Herfort.

På den baggrund fandt man, at der for tiden ikke er mulighed for at indgå i videre drøftelser.

- Det beklager jeg dybt, siger Anni Herfort. For folkeskolens ledergruppe er i en udsat position, og der er desværre ikke udsigt til at problemerne bliver mindre i overskuelig fremtid, så der er virkelig brug for at samle kræfterne. Det er der tilsyneladende ikke enighed om.