Nybyggeri på kursusejendom

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kursusejendommen Kystgården i Nyborg har en ideel beliggenhed, men er i elendig stand. Hovedstyrelsen har derfor givet grønt lys for at sætte et byggeprojekt i gang, der indebærer, at de nuværende bygninger rives ned og erstattes af et nybyggeri, som formentlig vil koste 40-50 millioner. Foreningen ejer også Hotel Storebælt, der ligger lige ved siden af, og gennem nybyggeriet vil der blive mulighed for samdriftsfordele, så der kan tilbydes faciliteter til andre typer møder og arrangementer end i dag.

En anden ejendomssag af langt mindre omfang var også på dagsordenen: DLF har fået tilbudt en feriebolig med otte pladser i Sverige, ganske gratis, men med pligt til at sørge for vedligeholdelse og vinteropvarmning.

Huset vil indgå i puljen af foreningens ferieboliger og vil kunne lejes på samme vilkår som de øvrige.

tha@dlf.org

Powered by Labrador CMS