Ny kommunikationschef: Jeg vil ikke blot stryge foreningen med hårene

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg undrer mig«, sagde DLF's nytiltrådte kommunikationschef, Allan Andreasen, da han - efter 14 dage i huset - gav hovedstyrelsen sit første bud på, hvordan han opfatter sin opgave.

»Jeg undrer mig over, hvor beskedne lærere er. Der sker en masse spændende ude på skolerne, som vi skal have lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere til at fortælle om. Hvis ikke lærerstanden roser sig selv, er der ingen, der gør det«, sagde han og understregede, at Danmarks Lærerforening ikke kun er ledelsen, men alle medlemmer.

Som kommunikationschef skal Allan Andreasen lægge planer for kommunikationen - prioritere og advare mod faldgruber.

»Jeg skal ikke udtale mig på foreningens vegne; jeg skal rådgive og hjælpe«, sagde han og fortalte, at han vil være »kritisk ven« og forsøge at se på DLF udefra, så længe det er muligt. Allan Andreasen lovede, at han ikke blot ville stryge foreningen med hårene.

»Hvis jeg kan se, at I er ved at køre jer selv ud på en bar mark, hvor I kan stå og passe jer selv, vil jeg advare jer«, fortalte han. Og fortsatte så med et smil: »Men hvis I insisterer, vil jeg selvfølgelig forsøge at rydde de største sten af vejen«.

»I skal vide, at I er oppe mod politikere og embedsmænd, som - hver gang DLF spiller ud - kan præstere 20 modinitiativer, hvis de ønsker det«, sagde han med afsæt i egne, friske erfaringer hos indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

Om foreningens image sagde Allan Andreasen, at mange desværre opfatter det, som om DLF altid går i forsvarsposition. Uanset om det er korrekt eller ej, er billedet mange steder, at foreningen siger nej til alt nyt, lød kommunikationschefens vurdering.

»Lærerne skal vise, at de er stolte over at være en del af en profession, at de er eksperter på undervisning, og at de har en central rolle i samfundet«.

Peter Hess-Nielsen efterlyste en vurdering af bladet som en del af kommunikationsstrategien.

»Med afsæt i min faglighed vil jeg sige, at I skal være enormt glade for at have et fagblad, der på samme tid kan være i opposition og holde fast i det overordnede«, svarede Allan Andreasen. »Det er af stor værdi, at bladet har en kritisk linje, som gør det værd at læse. Hvis et fagblad blot forsøger at omskrive og videregive det, som ledelsen mener, vil læsertallet rasle ned«.

»Bladet er også et udstillingsvindue, ikke kun et organ til intern medlemsdiskussion. Som kommunikationschef opfatter jeg det på linje med Politiken og Berlingske Tidende, hvor jeg heller ikke kan bestemme, hvad der skal stå. Men som jeg kan forsøge at påvirke med argumenter og gode ideer«.

Anders Bondo Christensen medgav, at Folkeskolen indimellem skriver noget, der både ærgrer og irriterer. Men det er en del af prisen for et uafhængigt blad, mente han. |

DLF-mediernes uafhængighed

Månedsmagasinet Undervisere redigeres, som det fremgår af kolofonen side 74 - ligesom Folkeskolen og de tilhørende netmedier - efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for indholdet.