Hvordan sikrer vi, at lederlønsprojektet ikke går i stå i flere måneder på grund af diskussion i Danmarks Skolelederforening? Det spørgsmål fyldte en del på hovedstyrelsens møde sidste onsdag.

- Vi kan ikke vente på, at de får en afklaring, for så risikerer vi, at der ikke er nogen penge til folkeskolens ledere. Derfor arbejder kredsene selvfølgelig på højtryk for at forberede forhandlingerne, og det er meget vigtigt, at lederne er med, blev der argumenteret. Samtidig med at flere udtrykte frustration over, at Danmarks Skolelederforening har pålagt foreningens medlemmer hverken at deltage i kredsens forberedelse af ledernetværk eller deltage i forberedelsen af forhandlingerne om ledernes nye lønindplaceringer.

- Vi står i en situation med lederlønsprojektet, hvor lederne risikerer at ødelægge det hele for sig selv, hvis de ikke går ind i arbejdet nu, sagde Anders Bondo Christensen.

- Jeg er enig, men det må ikke være os, der dramatiserer situationen, vi bliver nødt til at arbejde videre så godt som muligt, sagde Stig Andersen.

John Illum var bekymret, men alligevel fortrøstningsfuld.

- Kredsene arbejder lokalt på at leve op til indholdet i kongresbeslutningen, andet er der så ikke at gøre. Det kan ikke være påvirket af, at enkelte ledere vælger at frasige sig rettigheder og forpligtelser i forhold til generalforsamlingernes vedtagelser, sådan er modellen jo. Og hvis der er nogen, der ender med at melde sig helt ud af foreningen, ja så gør de det. Det er DLF, der har aftaleretten. Det kan der ikke ændres ved. Så der må jo blive forhandlet for de ledere, der ønsker at være med.

Karsten Holst kaldte det dybt ulykkeligt, hvis skolelederne ikke kan være med til at forhandle om deres egne lønforhold.

Jan Niedersø oplyste, at lederne på obs-skolerne ikke vaklede, de bliver i Danmarks Lærerforening.

- Nu skal vi tage det med ro og fortsætte vores arbejde med lederlønsprojektet og med at få gang i lokale ledernetværk og central rådgivning af lederne, sagde Anni Herfort.

- Danmarks Skolelederforening skal have tid til den demokratiske diskussion om, hvordan de synes, fremtiden skal være. Men vores Fraktion 3 har mange flere ledere. Vi forhandler for dem alle, og det bliver vi selvfølgelig ved med, sagde Anni Herfort.

- Det er rigtigt, at vi ikke skal puste til ilden. Vi skal tværtimod mane til besindighed, men det er dybt ulykkeligt, at Danmarks Skolelederforening har besluttet at anbefale udmelding af foreningen, sagde Jørgen Stampe.

Kongressens beslutning om, at foreningen skal satse massivt på at støtte medlemmernes kvalitetsprojekter, blev diskuteret. Men man gik ikke i detaljer. I første omgang handlede debatten om, hvordan beslutningen skal omsættes til konkret praksis. Ønsket er, at foreningen skal hjælpe skolerne blandt andet ved at udarbejde oversigter over, hvor der er udviklingsarbejder i gang, og ved at finde måder at udveksle erfaringer på. De 'traditionelle' arbejdsformer som konferencer, møder og pjecer indgår som muligheder i forarbejderne. Men man regner også med at udvikle eller formidle redskaber til systematisk planlægning og evaluering af egne udviklingsprojekter, og foreningens intranet - som forbinder alle kredse med hinanden og med foreningen centralt - vil også blive benyttet til gensidig erfaringsudveksling og diskussion.

Undervisningsministeren ønsker at ændre folkeskoleloven igen. På to områder:

Der skal skabes større sikkerhed for, at undervisningspligten bliver opfyldt for børn, der er i dagbehandlingstilbud eller på døgninstitution. Og reglerne for indskolingsområdet skal laves om, så pædagoguddannede kan indgå i forsøgsarbejder, der rækker ud over den samordnede indskoling.

Det er ikke, står der i forslaget, formålet, at der generelt skal ske en forskydning mellem 'lærer- og pædagogressourcer'.

Hovedstyrelsen drøftede foreningens høringssvar.

Foreningen støtter, at undervisningen til børn i behandlingstilbud og på døgninstitutioner sikres bedre. Men man er betænkelig ved, at det skal ske blandt andet ved, at ikke-læreruddannede varetager undervisningen. Det må kædes sammen med en konkret begrundet visitering og et skærpet tilsyn.

Foreningen ser positivt på mulighederne for forsøg på indskolingsområdet, men det forudsætter, at forsøgene bliver tidsbegrænsede, defineres præcist og beskrives grundigt, lød et par af hovedstyrelsens konklusioner.

-th

Ny i hovedstyrelsen

Kort før kongressen indtrådte Georg Eriksen i hovedstyrelsen som suppleant for Bjarne Krogh, der er blevet formand for Aalborg Lærerforening.

Siden 1976 har Georg Eriksen været ansat på Gammel Hasseris Skole, hvor han også har været tillidsrepræsentant fra 1982 til 1990. I 1987 blev han medlem af kredsstyrelsen i Aalborg Lærerforening. Fra 1990 har han fungeret som kredsens kasserer. Som medlem af kredsstyrelsen har Georg Eriksen siddet i samtlige udvalg, men han interesserer sig specielt for det faglige og organisatoriske område. På hovedstyrelsens møde i sidste uge blev det besluttet, at Georg Eriksen skal være medlem af organisationsudvalget.