Kongressen har som opfølgning på udviklingsprojektet besluttet, at hovedstyrelsen skal fremlægge et forslag til kongressens størrelse og sammensætning. Herudover er det som en del af hovedstyrelsens spareplan besluttet, at der skal spares en halv million kroner per kongres, som koster omkring én million per dag.

»Det er vigtigt, at vi først spørger os selv, hvad der skal til for, at kongressen kan arbejde, så den kan være et godt debat- og beslutningsforum til gavn for foreningsdemokratiet. Først derefter skal vi se på, hvilke økonomiske konsekvenser det måtte få«, sagde Astrid Schjødt Pedersen.

Hun fremhævede, at færre kredse også kan betyde færre delegerede, og fremlagde flere mulige scenarier. Man kan skære ned på antallet af delegerede både fra kredse og fraktioner. Der kan holdes færre og kortere kongresser. Måske kan man også spare kongresfesten væk og holde møder om aftenen.

Lotte Lange mente, at de forslag, der lå på bordet, bar for meget præg af økonomitænkning.

»Vi skal spørge til kongressens betydning for demokratiet og for foreningens sammenhængskraft, før vi ser på økonomien«, sagde hun.

»Vi kunne«, sagde Anders Bondo, »også spørge, hvorfor vi nu lige mener, at den struktur og størrelse, som kongressen har i dag, skulle være så genial«.

»Det er det, fordi det fungerer godt«, svarede Vibeke Lynge.

»Nu skal vi passe på med økonomien«, advarede Stig Andersen. Han mente, at det vil være mærkeligt, hvis hovedstyrelsen selv er den første til at fire på hovedstyrelsens egen spareplan.

»Nej«, lød det fra Peter Hess-Nielsen. »Det er os, der har fastlagt det økonomiske mål, så kan vi også ændre det, hvis den politiske pris bliver for høj«.

Organisationsudvalget skal nu udarbejde et forslag, som hovedstyrelsen derefter skal indstille til vedtagelse på kongressen i september, som er fastsat til at skulle vare fire dage.

jrj@dlf.org

tt@dlf.org