Klaps til Folkeskolen

Hovedstyrelsesmedlemmer kommer med voldsom kritik af Folkeskolens behandling af hovedstyrelsesstoffet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formiddagen var god, men eftermiddagen hæslig, vurderet fra Folkeskolens eget, selvmedlidende hjørne.

Om formiddagen var der nemlig uforbeholden ros til folkeskolen.dks kongresreportage. 37 netnyheder fra kongressen og fem andre blev det til i løbet af fire dage, og dem var man altså tilfreds med i DLFs hovedstyrelse.

»Vi skal huske at rose Folkeskolen, når der en sjælden gang er grund til det«, sagde Per Sand Pedersen og kaldte reportagen på fokeskolen.dk for skidegod«.

På samme måde var der store ord fra Nordjylland: Søren Eriksen mente, at reportagerne havde været »rigtig, rigtig gode«, og formanden for Lærerstuderendes Landskreds (LL), Laust Westtoft, kunne også melde positivt tilbage fra sit bagland, hvor de studerende havde haft stor glæde af at kunne følge med i kongressen på folkeskolen.dk. »Det har været fantastisk godt«, lød konklusionen fra LLs evaluering.

Overfladisk og tilfældig

Men så var det også slut med roserne, om eftermiddagen var der tørre tæsk til redaktøren.

Det er ikke nok, at Folkeskolen er et pædagogisk tidsskrift, det skal også være »en slags kampskrift« for fagforeningen, sagde Peter Hess-Nielsen, som havde ønsket punktet behandlet.

»Jeg er utilfreds med mulighederne for at komme ordentligt til orde, og bladets referater fra hovedstyrelsesmøderne er i mange tilfælde overfladiske og tilfældige«, sagde han. De 1.750 enheder, som alle kan få på debatsiderne, er for lidt, mente Peter Hess og henviste til en rapport fra firmaet Dafolo, som sidste år anbefalede, at hovedstyrelsesmedlemmerne gør sig mere synlige over for foreningens medlemmer.

Peter Hess nævnte en række punkter, som han ikke mener har været fyldigt nok behandlet. Blandt andet finder han det stærkt kritisabelt, at diskussionen om arbejdstid og DLFs forhold til BUPL ikke har været dækket godt nok.

Stig Andersen sagde, at hovedstyrelsen har adgang til debatsiderne på lige fod med alle andre. Om arbejdstids- og BUPL-eksemplerne sagde han, at de viser Folkeskolens dilemma.

»På den ene side skal hovedstyrelsen kunne have en åben diskussion om strategi, og på den anden side er der et reelt behov for at orientere medlemmerne om, hvad der foregår. Det er en vanskelig balance. Alternativet er, at vi kan have brug for, at Folkeskolen ikke er til stede hele tiden, fordi der er noget, der ikke kan skrives om, før det er afklaret«, sagde han.

Det er indlysende, at der er ting, som er utroligt væsentlige i debatten, men som Folkeskolen ikke kan skrive om, fordi en forhandlingsmodpart ikke må kunne læse om dem, mente Stig Andersen. Vibeke Lynge efterlyste bedre og mere fyldige referater.

»Jeg ved godt, at Thorkild (Thejsen, redaktøren) har fortalt os, at medlemmerne ikke læser bladets sider fra hovedstyrelsens møder, men derfor skal vi vel ikke på forhånd forhindre dem i at gøre det«, sagde hun.

Niels Christian Sauer kritiserede Folkeskolen for også at være for åbenmundet: »For kort tid siden faldt redaktionen for fristelsen, da vi havde en diskussion om Mandag Morgens undersøgelse, hvor den pludselig udbasunerede i offentligheden, at der var en intern konflikt i det spørgsmål«.

Bladets beskrivelse af forslaget om at fjerne den ene af Københavns Lærerfor­enings pladser i hovedstyrelsen kaldte han »en totalt ensidig fremstilling«. Folkeskolen er forpligtet til at give et referat, som er »et nogenlunde retvisende billede af, hvad der foregår i forsamlingen, og det synes jeg ikke, at redaktøren lever op til«, sagde han.

Laust Westtoft opfordrede sine hovedstyrelseskolleger til at blande sig i debatten på folkeskolen.dk, men Vibeke Lynge svarede, at der stadig er rigtig mange medlemmer, der ikke går ind og læser hjemmesider.

Anders Bondo Christensen lovede en diskussion med redaktøren i forretningsudvalget og en debat igen næste år, når den nye hovedstyrelse er blevet valg. Formanden foreslog, at redaktøren overvejer af og til at gennemføre interview med »et par kombattanter« fra hovedstyrelsen med modsatrettede synspunkter.

»Jeg vil meget nødig have, at vi sidder på møderne og skal være bange for, hvad vi siger, af frygt for at så ryger det i Folkeskolen. Det vil være ødelæggende for debatten«, sagde han.

thejsen@dlf.org

Overenskomst 2005

Under et orienteringspunkt om de næste overenskomster sagde Peter Hess-Nielsen, at »funktionstillægget« efter hans mening skal væk.

»Vi giver undervisertillæg til nogen, og så skal andre kompenseres, fordi de ikke får det. Det er helt fjollet«, sagde han og mente, at diskussionen om et helt nyt lønsystem bør i gang nu. Næstformanden, Stig Andersen, var enig i, at der er brug for en debat. Men om det konkrete ønske sagde han:

»Vi skal passe på med at afskrive for mange lønelementer. Vi kan risikere at komme i en situation, hvor der ligger 50 millioner lønkroner, som vi ikke kan samle op«.

Det fik Niels Christian Sauer til at reagere.

»Jeg kan forestille mig værre ulykker end at lade nogle millioner ligge. Det farlige er, hvad lønsystemet gør ved skolen på længere sigt«, sagde han og advarede mod »såkaldt objektive kriterier« for lønfastsættelser.

»De er hverken objektive i udvælgelsen eller prisfastsættelsen, de er derimod meget subjektive«, sagde han.

Jon Kowalczyk lovede, at synspunkterne vil indgå i fagligt udvalgs arbejde med at forberede forhandlingerne før Overenskomst 2005.

-th

Tilfredshed med kongresforløbet

Det gik rigtig godt. Så kort kan man vist opsummere hovedstyrelsens evaluering af kongresforløbet. Bjørn Rasmussen og Niels Christian Sauer roste det gode samspil mellem formandskab, hovedstyrelse og kongres. De delegerede følte, at de havde sat fingeraftryk på beslutningerne, sagde Bjørn Rasmussen. Der var dog flere, der gav udtryk for, at resolutionen om rummelighed blev »for meget hovsa«.

»En resolutionstekst faldt ned fra himlen eller fra Aalborg så tog vi den«, sagde Sauer, som mente, at hovedstyrelsen burde have forudset uenigheden om rummelighed.

-th

Powered by Labrador CMS