Ikke flere penge til Folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen er et grimt blad, mener Jan Trojaborg.

»Når vi nu har vedtaget en fornem kommunikationsstrategi, er det ærgerligt, at ikke alle led er i topkvalitet«, sagde Jan Trojaborg, der havde fremsendt et forslag om 3,8 millioner årligt til flere billeder og bedre papirkvalitet. Trojaborg fremhævede månedsmagasinet Undervisere, der efter hans opfattelse fremtræder i en indbydende grafisk kvalitet. Forretningsudvalget havde allerede sagt nej til Trojaborgs forslag, men han forsøgte igen i hovedstyrelsen.

»Bladet er vores ansigt udadtil, begrundede Jan Trojaborg og sammenlignede med foreningens kursusejendomme, hvor der kæles for detaljerne.

Næstformand Stig Andersen begrundede forretningsudvalgets afvisning.

»Vi har bevidst valgt, at Undervisere fremtræder flottere«, sagde han.

»Det hyppige blad læses her og nu, mens Undervisere er et magasin, man gemmer«, lød formand Anders Bondo Christensens argument.

Niels Christian Sauer så »for så vidt« positivt på at bevilge millioner på medlemsbladene. »Men brug pengene på indholdet og ansæt en journalist eller to mere«, var hans bud.

Jan Trojaborg »fornemmede klart«, at der ikke var flertal for hans forslag, og ønskede ikke en afstemning.