Folkeskolen i krydsild

Uddannelsesområdet og folkeskolen er blevet en politisk kampplads

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Globalisering, øget faglighed, obligatoriske nationale test, Pisa-undersøgelser. Det er nogle af de begreber, som drøner gennem luften i debatten om folkeskolen, som for alvor er blevet et område, politikere, eksperter og kommentatorer har en mening om. Folkeskolen er blevet en politisk kampplads og stedet, hvor slaget om værdier foregår.

På DLFs hovedstyrelsesmøde i sidste uge blev der taget hul på en diskussion om, hvordan Lærerforeningen skal forholde sig.

»Det ser ud til, at der er et politisk flertal for at gennemføre det meste af den uddannelsespolitik, som står i regeringsgrundlaget, og også Socialdemokraterne er svinget rundt på spørgsmålet om obligatoriske test. Spørgsmålet om test handler ikke mere om, hvordan test kan anvendes til gavn for den enkelte elev, men at vi nu skal have obligatoriske statstest, fordi regeringen har besluttet det, og der er en del usikkerhed om Socialdemokraternes politik«, sagde næstformand Stig Andersen med henvisning til en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen, hvor det bliver slået fast, at der er sket »et ideologisk skred i borgerlig retning«.

»En af vores udfordringer må være at bide os fast i nogle bestemte dagsordener og koncentrere os om dem, for vi kan ikke løbe efter dem alle sammen«, sagde Anders Bondo Christensen.

Den massive strøm af udmeldinger på folkeskoleområdet frustrerer tydeligt mange hovedstyrelsesmedlemmer.

»Det handler ikke om, at man skal kunne bevise, at noget virker. Det handler mere om, at politikere og medier vil skabe en politisk strømning«, sagde Dorte Lange.

jrj@dlf.org

tt@dlf.org

Powered by Labrador CMS