Fælles urafstemning

Hovedstyrelsens flertal går ind for, at medlemmer af Lærernes Centralorganisation stemmer sammen om overenskomstresultat

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det bliver svære forhandlinger til foråret. Og hvis det kokser som i 1995, så aftaleresultatet ryger til behandling i Foligsmandsinstitutionen, bliver der også problemer med de øvrige organisationer i Lærernes Centralorganisation (LC). De har ikke spor lyst til at blive hevet med i Forligsen på grund af et nej-resultat i DLF.

- Hvis én af de andre organisationer i LC aftaler ny løn, og medlemmerne siger ja, så får deres resultat afgørende indflydelse på forholdene for medlemmerne i alle andre organisationer på uddannelsesområdet. Det kunne tale for, at der bør være en fælles urafstemning for alle medlemmer i LC.

- Nej! Er det ikke lige omvendt? Hvis én af de små organisationers medlemmer siger ja til ny løn, og DLF's medlemmer siger nej? Det kunne tale for, at urafstemningerne foregår særskilt.

De modsætninger og det dilemma forholdt DLF's hovedstyrelse sig til i sidste uge, da den med 20 stemmer for, fem imod og én, der undlod at stemme, besluttede sig for at gå ind for en fælles urafstemning i Lærernes Centralorganisation om næste års aftaleresultat. Det var det ene københavnske medlem, der undlod at stemme (det andet medlem var fraværende). Københavns Lærerforening har egen forhandlingsret og er derfor også selvstændigt medlem af LC.

I debatten inden afstemningen var synspunkterne delte. Lotte Lange sagde, at hun altid har været imod en fælles afstemning. Hvad skal vi med den, spurgte hun.

- Hvis vi ikke stemmer sammen, har vi ikke noget forhandlingsfællesskab mere, svarede Tom Egholm.

- Realiteten er jo, at DLF altid kan stemme de andre organisationer i LC ned. Det er os, der afgør, om deres overenskomster skal godkendes, sagde han.

Anders Bondo Christensen havde i sin tid været for at give hovedstyrelsen bemyndigelse til at kunne tage beslutning om en fælles urafstemning. Men, sagde han, situationen lige nu med ny løn er speciel, derfor bør organisationerne stemme hver for sig.

- Jeg har været skeptisk over for fælles afstemning, sagde Stig Andersen.

- Men hvis en lille organisation går ind for ny løn, får det stor betydning for alle. Og hvis DLF står af nu, vil de øvrige organisationer tage det meget fortrydeligt op, så eksisterer LC ikke ret meget længere.

Mikkel Michelsen talte for fælles urafstemning:

- Vi slås med arbejdsgiverne, vi slås med nogle af skolelederne og også indimellem med BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk). Skal vi nu også slås med de andre underviserorganisationer, spurgte han.

Flere medlemmer udtrykte nervøsitet for, at et resultat kunne blive vedtaget med en meget lille stemmemargen. Til det svarede Anni Herfort:

- Hvis der er nogen, der synes, at det vil være genialt at vedtage noget med et snævert flertal, så har de benene solidt plantet i den blå luft. Vi skal skabe alliancer, og vi skal fortælle vores medlemmer, hvorfor vi gør det. Og så går vi selvfølgelig efter et solidt flertal.-th