Det blev et ja til færre hovedstyrelsesmedlemmer fremover

DLF's politiske ledelse skrumper

Indtil nu har der i DLF's hovedstyrelse været 20 hovedstyrelsesmedlemmer valgt ved urafstemning. Fra nytår bliver der kun 18. Kongressen har netop vedtaget, at antallet af hovedstyrelsesmedlemmer sættes ned. Foreningen sparer cirka en million kroner om året ved ændringen.

Publiceret Senest opdateret

To tredjedeles flertal

218 stemte for 

63 imod 

22 undlod at stemme 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's medlemmer skal vælge en ny hovedstyrelse i løbet af november i år. Kongressens beslutning betyder, at valgkampen er blevet en anelse mere spændende. I dag vælges 20 ud af 25 kandidater ved et landsvalg, hvor medlemmerne stemmer direkte. Men kongressen beslutning betyder, at medlemmerne ved det kommende valg kun skal vælge 18 medlemmer.

"Medlemstallet er faldet. Derfor må vi tage ansvar. Vi er nødt til at tage stilling til, at økonomien i Danmarks Lærerforening fremadrettet er sund. Det kan vi gøre ved at stemme for dette forslag", sagde formand for DLF Anders Bondo, da han fremlagde forslaget. 

DLF skal slankes

Det samme forslag blev fremsat i 2011, men dengang var der ikke tilstrækkelig tilslutning til det. En mindre gruppe hovedstyrelsesmedlemmer er stadig imod forslaget.

 

Små medlemsgrupper under pres

Jens Skovmand fra hovedstyrelsen er nervøs for, at medlemmer af DLF, som ikke underviser i folkeskolen vil få sværere ved at blive repræsenteret i Lærerforeningens demokratiske organer.

"I kredsene fylder grupperne ikke meget. Det er derfor vanskeligt at blive repræsenteret i de lokale styrelser og være med i det demokratiske arbejde der. Skal medlemmerne fra de mindre medlemsgrupper også føle sig som en del af foreningen, skal man ikke gøre det vanskeligere for os at blive repræsenteret", sagde han.

Også formand for lærerne i Høje-Taastrup Vibeke Lynge er imod forslaget.

"Det er vigtigt, at man kan være en del af de små grupper og komme i hovedstyrelsen. Vi skal ikke indskrænke den mulighed. Hvis det stod til mig skulle vi hellere udvide den. Stem for Guds skyld nej", sagde hun fra talerstolen.

Fortsat kongres hvert år

Til til forandring

Men Jakob Mortensen fra Næstved Lærerforening mente, at det er tid til forandring.

"Som medlem vil jeg hellere have en velfungerende sagsbehandling, end jeg vil have 20 kontra 18 medlemmer i hovedstyrelsen. Jeg kan simpelthen ikke se, at det ikke skulle være i orden at tage et økonomisk ansvar, når man er politisk valgt i denne her forening".

Ny kandidat til hovedstyrelsesvalget

Folkeskolen.dk havde inden kongressen hørt fra 19 kandidater, som stiller op til hovedstyrelsesvalget. Under debatten bebudede endnu én, at han stiller op.

"Jeg synes, det er skammeligt, at man prøver at reducere vores øverste organ. Og det er ikke kun fordi, jeg stiller op til hovedstyrelsesvalget, for det gør jeg. Men jeg synes, det er helt galt", sagde Thomas Raa Olsen fra Djurs Lærerforening. 

20 kandidater klar til DLF's hovedstyrelse

Læs mere

Vedtægtsændringen

Powered by Labrador CMS