Hvor er besparelsen, hvis der alligevel bliver indkaldt til ekstraordinær kongres? spurgte Vibeke Lynge fra kongressens talerstol.

Fortsat kongres hvert år

Heller ikke denne gang blev to-årige kongresperioder vedtaget. 60,5 procent stemte for forslaget om kun at holde kongres hvert andet år, men en vedtægtsændring kræver to tredjedeles flertal, så forslaget faldt igen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Bondo begrundede forslaget om kongres hvert andet år med at foreningen skal bruge resurserne bedst muligt. Han nævnte, at der allerede er 15 stillinger færre i sekretariatet nu, og at Hovedstyrelsen ikke mener, at kontingentet skal stige, da det allerede er forholdsvist højt. Han sagde, at sekretariatet bruger meget tid på at forberede kongresserne.

DLF skal slankes

"Jeg mener ikke, at vi svækker foreningens demokrati ved at holde kongres hvert andet år. Jeg er overbevist om, at hvis der er behov for en kongres, så vil der blive indkaldt til den. Derfor anbefaler jeg, at mindst to tredjedele af kongressen stemmer for to-årige kongresperioder".

Thomas Andreasen, formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget fremlagde derefter forslag om mulighed for kredsgeneralforsamling hvert andet år. Forslaget er afledt af det andet og indebærer en vedtægtsændring. Men det er kredsens medlemmer, der på en generalforsamling skal beslutte en eventuel ændring af kredsens vedtægter.

DLF's politiske ledelse skrumper

Medlemsdemokrati vigtigt

Vibeke Lynge, kredsformand for kreds 16 (Høje-Taastrup), gik straks på talerstolen og sagde, at hun ikke går ind for to-årige kongresperioder.

"Det er vigtigt, at vi får en politisk debat her og med medlemmerne lokalt hvert år. Det skal ikke være sådan, at fordi man har taget noget fra sekretariatet, så må politikerne også give noget. Og hvor er besparelsen, hvis der alligevel bliver indkaldt til ekstraordinær kongres?", spurgte Vibeke Lynge.

Fra Rudersdal og Aarhus lød også kommentarer om vigtigheden af at have et højt medlemsdemokrati, og at et dårligt forslag ikke bliver bedre af at blive genfremsat.

Jeanette Sjøberg fra Hovedstyrelsen påpegede, at godt nok er det hovedstyrelsens forslag, men at der er nogle dér, der er glade for demokrati og kongres hvert år. Thomas Andreasen svarede, at DLF er en meget demokratisk forening, og at foreningen møder medlemmer hver dag.

Tine Agenskov fra Thy-Mors Lærerkreds støttede hovedstyrelsens forslag og Thomas Roy Larsen fra Københavns Lærerforening sagde, at man hellere skal tænke på, hvordan kongresserne bliver holdt, så man kanklare det på kortere tid.

60,5 procent eller 182 delegeredestemte for forslaget om færre kongresser, mens 109 delegerede stemte imod. Men forslaget blev altså ikke vedtaget. Heller ikke forslaget om kredsgeneralforsamlinger hvert andet år blev vedtaget. 

Powered by Labrador CMS