DLF vil tættere på andre organisationer

De bedste resultater til medlemmerne kræver forpligtende samarbejde med andre lærerorganisationer, mener hovedstyrelsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF i forbund med BUPL? Lige nu er der ikke meget, der tyder på det. Men da hovedstyrelsen i sidste uge drøftede det fremtidige organisationsbillede, efter oplæg fra fagligt udvalg, var der bred tilslutning til, at DLF skal arbejde aktivt for, at der dannes et forbund eller et kartel af underviserorganisationer. Der var tilslutning til, at et sådant 'tæt og forpligtende' samarbejde principielt bør omfatte både Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, BUPL, de øvrige pædagogorganisationer, Gymnasieskolernes Lærerforening, Magisterforeningen og alle andre undervisergruppers fagforeninger fra Frie Grundskolers Lærerforening til S81, som organiserer speciallærere, og handelsskolelærernes og tekniske skolers lærerforeninger. Ideen er, at lærerprofessionen har så meget fælles gods - i uddannelsen og i hverdagens arbejde - så man bør udnytte den fælles forståelse til også at danne en samlet organisatorisk platform.

Den holdning er ikke ny i DLF, men indtil nu har det flere steder uden for foreningen knebet med politisk velvilje.

'Det er en realitet', sagde Stig Andersen, 'at nogle af de mindre organisationer har frygtet at blive majoriseret af storebror DLF'. Der har derfor været brug for fælles erfaringer og for 'tryghedsskabende aktiviteter'. En af dem er Dus, Danske Underviserorganisationers Samråd, som blev dannet i 1994, og som nu omfatter i alt 14 organisationer med omkring 133.000 medlemmer.

Anni Herfort fremhævede en række felter, hvor man i Dus arbejder sammen på det praktiske plan. Blandt andet har ni af organisationerne et tæt samarbejde om behandling af arbejdsskadesager, og syv organisationer er fælles om sagsbehandlingen af sager om psykisk arbejdsmiljø.

'Perspektivet må være, at vi nu sætter gang i et mere forpligtende organisatorisk samarbejde, en organisation, et forbund eller et kartel, men hvor hver organisation bevarer sin identitet', sagde Anni Herfort, som samtidig understregede, at hun ikke forestiller sig, at det er noget, der kan ske i løbet af få år, men at 'nogle stykker' måske rykker tættere sammen, og at andre så kommer 'drypvis' til.

Ole Jensen og Henrik Billehøj gav deres fulde tilslutning og fandt det rigtigt først at se på det overordnede og derefter arbejde frem mod konkretiseringer. Billehøj fremhævede, at BUPL for eksempel hele tiden i Dus har arbejdet utrolig godt i forbindelse med arbejdsmiljøproblemer.

Anders Bondo Christensen roste oplægget, men kom samtidig med et principielt forbehold.

'Jeg går ikke ind for én samlet organisation, men snarere for et kartelsamarbejde. Det må gerne være et tæt, forpligtende samarbejde, men det skal stadig være mellem selvstændige organisationer. DLF's medlemmer identificerer sig med folkeskolen og Lærerforeningen, ikke med en stor underviserorganisation', sagde han.

Lotte Lange havde, hvad hun kaldte 'samme bekymring som Anders', og Vivi Hansen var enig. Hun understregede, at processen ikke måtte blive topstyret.

Det sidste var alle enige om, og Stig Andersen understregede, at DLF selvfølgelig fortsat skal kunne varetage medlemmernes interesser i fuldt omfang.

'Det handler om hele tiden at opnå de bedste resultater for medlemmerne, og i den sammenhæng er størrelse og styrke altså vigtig. Der har organisationerne fælles interesse', sagde han.

'Vi kan ikke lade være med at ændre os, for virkeligheden ændrer sig, og hvis vi ikke gør noget, er der fare for, at foreningen bliver kørt ud på et sidespor', sagde Palle Rom. Hans perspektiv var én stor fælles organisation for alle undervisere.

'Men vejen kan godt gå over et mere løst samarbejde a la Lærernes Centralorganisation - Extra Large', sagde han.

John Illum summerede op, at formålet med det hele må være bedre opgavevaretagelse og bedre resultater for medlemmerne.

Foreningens sekretariat og hovedstyrelsen arbejder videre med projektet.

Samarbejde med andre organisationer

I oktober sagde hovedstyrelsen nej til, at Lærernes Centralorganisation (LC) skulle gå ind i et tættere samarbejde med andre, så der kunne dannes én centralorganisation, som kunne dække både kommunale og statslige områder. Den beslutning har formændene for Efterskolernes Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne, Ernærings- og Husholdningsøkonomaforeningen, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening taget meget ilde op.

Der er behov for en langt tættere koordinering, når der forhandles overenskomster, og der er brug for større tyngde ved de statslige forhandlinger, mener de.

De foreslår derfor, at der etableres et tættere og forpligtende samarbejde også med lærerorganisationer og andre relevante grupper, der ikke er med i LC. Og man opfordrer DLF til at vise imødekommenhed, også selv om det ikke giver foreningen her og nu-fordele.

Også det blev grundigt diskuteret på sidste uges tredagesmøde i hovedstyrelsen, og man enedes om at arbejde positivt for en løsning, hvor CO2 inviteres med ind i et tættere samarbejde, ligesom man ønsker at gennemføre et seminar, hvor hovedstyrelserne for de forskellige organisationer diskuterer strategien for de kommende overenskomstforhandlinger.

Læs mere om Danske Underviserorganisationers Samråd og Lærernes Centralorganisation på www.dlf.org