DLF diskuterer læreruddannelsens fremtid

Det afgørende er ikke uddannelsens placering, men at sikre kvaliteten

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Man kunne tænke sig, at seminarierne blev et fakultet på et universitet«, sagde pædagogisk udvalgs formand Tina Taarsted på DLF's hovedstyrelsesmøde i sidste uge. Det er vigtigt at få diskuteret, hvordan læreruddannelsen kan gøres bedre, mente hun.

»Ja, det afgørende er ikke uddannelsens placering. Det afgørende er, at den ligger der, hvor vi kan sikre den bedste kvalitet«, tilføjede John Illum.

Det vigtigste er, at læreruddannelsen er professionsrettet, og at der er en treklang mellem fag, praktik og pædagogik. Men foreløbig har CVU'erne hverken givet mere kvalitet eller større synergi med de øvrige uddannelser. Og der er ingen garantier for, at de nye professionshøjskoler vil kunne give det løft, der er behov for, hed det også i debatten.

Erfaringerne med CVU'erne har indtil nu været, at der er brugt energi og resurser på struktur og fusioneringer. Pengene er i vid udstrækning hentet fra de taxameter-tildelinger, som skulle bruges til at uddanne lærere for, og det problem vil nemt kunne gentage sig, når professionshøjskolerne skal dannes, mente John Illum.

Mange talte varmt for at lægge læreruddannelsen på universitetsniveau. Det vil kunne sikre forskningskoblingen og - over tid - også give en tiltrængt forbedring af prestigen.

Men det er vigtigt, at det akademiske kobles tæt med praksis i folkeskolen, understregede Henrik Billehøj. »Og så har vi og skolen en klar interesse i, at der rekrutteres studerende fra hele landet, og at der, når de er uddannet, også er ansøgere til stillinger overalt«, tilføjede han.

De lærerstuderende formand, Jakob Andersen, ville ikke uden videre købe universitetsmodellen. Når lægen kommer ud fra universitetet, skal hun i turnus for at lære praksis. Når cand.mag.en vil være gymnasielærer, skal hun i pædagogikum, advarede han.

»Jeg vil have den bedst mulige læreruddannelse, og jeg ser nogle muligheder i udvikling af en professions-masteruddannelse på de kommende professionshøjskoler«, sagde Jakob Andersen. Men han bakkede op om at få rejst en debat om, hvordan og hvor man bedst sikrer kvalitet i læreruddannelsen.

Stig Andersen havde besøgt universitetet i Trondheim. Dér uddanner man lærere, og kontakten til skolehverdagen er tæt. Der er universitetslærere, der går ud og underviser børn og unge i skolen, samtidig med at lærere fra skolen underviser de studerende på universitetet, fortalte han.

»Jeg er med på, at vi undersøger og diskuterer de muligheder, der kan ligge i at flytte læreruddannelsen ind under et universitet, men lige nu er mit svar et rungende måske«, sagde Københavns Lærerforenings næstformand, Ole Hein. Niels Munkholm Rasmussen var derimod ikke i tvivl.

»Lad os få læreruddannelsen ind på universitetet hurtigst muligt«, sagde han og understregede, at det er vigtigt at tænke efter- og videreuddannelsen ind i debatten.

En enig hovedstyrelse besluttede at vurdere perspektiverne i, at læreruddannelsen/lærerseminarierne lægges ind under universiteterne/universitetsloven.

-th

Læs også interviewet med Anders Bondo Christensen