»Der er ikke mere at komme efter«

Regeringen vil tage offentligt ansatte som gidsler, derfor var det rigtigt at forlade trepartsforhandlingerne, mener en enig hovedstyrelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Ikke engang sølle 37 timers efteruddannelse per lærer, der har været ansat mere end fem år, ville finansministeren være med til«.

»Det, regeringen tilbød, vil overhovedet ikke kunne forbedre forholdene for lærere, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk«.

»Hvad er formålet med den aftale, som nu er indgået - ud over at bygge et mausoleum for Hans Jensen?« (LO's afgående formand, Redaktionen).

Der faldt ikke mange rosende ord på mødet i DLF's hovedstyrelse i sidste uge om resultatet af trepartsforhandlingerne.

»Det var helt rigtigt, at Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) forlod forhandlingerne. Fogh-regeringen har tydeligt ikke politisk vilje til at gå ind i de reelle problemer, der er med for eksempel rekrutteringen til det offentlige«, sagde københavnerlærernes formand, Jan Trojaborg. Den vurdering var der bred tilslutning til.

FTF, som er hovedorganisationen for 450.000 offentligt ansatte, forlod forhandlingsbordet, da det stod klart for formand Bente Sorgenfrey, at finansminister Thor Pedersen ikke ville komme med reelle forbedringer for lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger. Men LO og Akademikernes Centralorganisation, AC, valgte at blive, og søndag kunne statsministeren præsentere et resultat.

»Jeg er helt enig med FTF's formand. Der var ikke mere at komme efter«, sagde Anders Bondo Christensen.

»Hverdagen vil ikke blive nemmere, og kvaliteten vil ikke blive højere med det, der nu er vedtaget. Et samlende slogan for trepartsresultatet og den bebudede kvalitetsreform kunne være 'Fra socialstat til markedsstat', for regeringen lægger op til, at man skal bruge private løsninger, hver gang det offentlige kommer til kort - for eksempel privathospitaler ved ventelister i stedet for at gennemføre de forbedringer, der er behov for«, sagde Anders Bondo.

Genbrugspenge

Da trepartsresultatet blev præsenteret for medierne, blev der talt meget om de milliarder, regeringen vil investere i projektet.

»Men der er i høj grad tale om 'genbrugspenge' - penge, der allerede er bevilget én gang. Og på en række områder er der reelt tale om så små beløb til hver offentligt ansat, at de ikke vil kunne mærke det«, sagde Anders Bondo i hovedstyrelsen.

I forhold til løn til voksenlærlinge sker der noget fornuftigt, men ellers er det småt med forbedringerne, mente han.

»Og der er grund til at være endog særdeles kritisk over for præsentationen af udgifterne til flere uddannelsespladser. De fleste af de penge er allerede brugt én gang via Globaliseringsfonden«.

Og så skal det sælges som en sejr for fagbevægelsen, at der afsættes penge til medarbejdersamtaler, og at lederne nu får tilbudt noget af den uddannelse, som arbejdsgiverne skulle have stillet til rådighed for længe siden.

»Hvor meget har den enkelte lærer mærket de penge til mere efteruddannelse, som sidste år blev afsat på finansloven«, spurgte Anders Bondo. »Stort set ingenting«, svarede han selv. »Og når man tager de penge, der nu kommer ud på grund af trepartsaftalen, deler dem ud på de enkelte år og derefter beregner, hvad en sygeplejerske, en pædagog og en lærer vil få, så bliver det til ingenting. Det vil hverken kunne hæve kvaliteten eller afhjælpe arbejdspresset i hverdagen. Se for eksempel hvad gymnasielærerne fik ud af, at deres hovedorganisation AC blev ved forhandlingsbordet. Det er det samme igen, nemlig stort set intet«, sagde Anders Bondo.

Hovedstyrelsen var tilfreds med, at Lærerforeningen og FTF havde investeret mange kræfter i at opnå et positivt resultat, men lige så tilfreds med, at Bente Sorgenfrey sagde fra, da det stod klart, at organisationer og medlemmer skulle tages som gidsler i et politisk spil, og man var enig om at fortsætte samarbejdet med pædagogernes fagforening, BUPL, og LO-forbundet, FOA, for at forbedre den offentlige sektor og velfærdssamfundet.