»Vi skal definere, hvad vi vil med skolen, og hvad der skal til for at være en professionel lærer. Ellers er der andre, der gør det for os«, siger Mette Frederiksen.
»Vi skal definere, hvad vi vil med skolen, og hvad der skal til for at være en professionel lærer. Ellers er der andre, der gør det for os«, siger Mette Frederiksen.

Læreren bag »formålsstyret undervisning«

Hvordan kan læreren fastholde fokus på et bredt læringsbegreb og dannelse i en læringsmålstyret skole? Historien om lærerdatteren Mette Frederiksen, der selv var ude for flere skelsættende begivenheder – og en lærer, der gjorde en forskel.

Publiceret

BLÅ BOG:

Mette Frederiksen er lærer og almendidaktiskundervisningsvejleder på Syvstjerneskolen. Hun er ud over at havetaget formelle uddannelser og efteruddannelser også rundet afhøjskolebevægelsen, hvor hun har gået på både flere korte og etlangt kursus. Hun har derudover taget meningsdanneruddannelsen, sombliver udbudt af DLF og Cevea. Hun holder foredrag for lærere ogskoleledere om målstyring med udgangspunkt i sine refleksioner omformålsstyret undervisning.

FOLKESKOLENS FORMÅLSPARAGRAF:

Paragraf 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene giveeleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videreuddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortroligemed dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre landeog kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspilmed naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stykke 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skaberammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udviklererkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrundfor at tage stilling og handle.

Stykke 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed ogfolkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed,ligeværd og demokrati.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med skolens fokus på læringsmål og læringsmålstyret undervisning har mange skolefolk oplevet, at det, som de synes er væsentligt, er blevet kørt ud på et sidespor. De vil noget andet, men hvordan kan man i sin undervisningspraksis som lærer fastholde fokus på et bredt læringsbegreb og dannelse?

Det spørgsmål stiller lærer Mette Frederiksen, og hendes svar er en didaktik, der tager udgangspunkt i et bredt læringsbegreb, hvor der også er plads til snævre læringsmål. Mette Frederiksen kalder det formålsstyret undervisning - og som navnet antyder, tager hun udgangspunkt i skolens brede formål.

Men hvem er læreren Mette Frederiksen? Hvad er hun formet af, og hvordan påvirker det den undervisning, som hun hver dag står for? Folkeskolen forsøger hermed at tegne et portræt af kvinden, der står bag begrebet »formålsstyret undervisning«.

Der var to væsentlige skelsættende begivenheder i skoletiden, der slog den »stille, pligtopfyldende og deltagende« lærerdatter Mette Frederiksen ind på en ny kurs.

Den første var i 6. klasse, og firsernes pendant til smartphonen - bip-bip-spillet - spillede en hovedrolle. En klassekammerat spillede på det forkerte tidspunkt, og læreren tog spillet. Så langt, så godt. Den i 6.-klasseelevens øjne rimelige sanktion blev fulgt op af en urimelig - spillet blev nulstillet, og for kammeraten Mette Frederiksen var det for meget: Sådan gør man bare ikke. Læreren var gået over en grænse, og hun rakte hånden op. Hun kan i dag ikke præcist huske, hvordan hun fik fortalt læreren, at det var for groft, men hun kan huske forskrækkelsen, som hun selv følte ved at handle: Efter i seks år ikke at have turdet sige noget talte hun nu magten midt imod. En udefra set ret hverdagsagtig begivenhed fremkaldte nye sider af personligheden. Konsekvensen var en tur op på inspektørens kontor. Men gåturen fra klasselokalet til kontoret var ikke for alle: Den stille, autoritetstro elev blev efterladt, og i stedet gik en elev, der nu havde fået sine meningers mod.

Mette Frederiksen er i dag lærer på Syvstjerneskolen i Værløse. Og nogle læsere vil allerede være stødt på hende og begrebet formålsstyret undervisning. Det er et forsøg på at didaktisere dannelsen og gøre skolens brede formål nærværende for eleverne i undervisningen. Hun har fundet begrebet nødvendigt i en skole, hvor læringsmålstyrede vinde blæser med stor kraft. For Mette Frederiksen skal skolens målarbejde gå på to ben:

»Der skal stadig være den konkrete kortsigtede læring, men der skal også være det bredere langsigtede perspektiv. Så børnene kan blive myndige, selvstændige mennesker, der bærer vores kultur og historier med sig og kan navigere i deres fremtidige tilværelse«.

Den anden væsentlige kursændring for eleven Mette Frederiksen var i gymnasiet. Hun var nu blevet vant til at sige sin mening. Hun blev formand for elevrådet - og skrev blandt andet opråbet »Glasnost« sammen med næstformanden hjemme på rejseskrivemaskinen. Hun gik i gymnasiet, mens Berlin-muren faldt. Det foregik på Falster, så gymnasiasterne var tæt på begivenhederne, og de overvejede, om de skulle låne forældrenes biler og køre til Tyskland. Det gjorde de dog ikke, men verden var til stede og blev diskuteret i hverdagen.

I dansk og religion fik de en markant lærer. Mette Frederiksen erindrer, den første gang hun fik en dansk stil tilbage: For det første var der faglig feedback på indholdet. Men der var også en mere personlig til skriften. Den stræbsomme elev havde udviklet en sirlig, nærmest perfekt håndskrift, og det var for lydefrit for læreren, der udfordrede sin elev:

»Du er simpelthen nødt til at gøre skriften mere personlig«, lød beskeden. I litteraturundervisningen kunne udfordringen gå på, om eleverne kunne knægte lærerens analyse af en novelle. Og hvis der var livskriser, var det også noget, der kunne deles med den markante lærer.

»Han ville gøre os til selvstændige mennesker med personligheder. Han havde i virkeligheden en dannelsesmission. Det blev jeg meget inspireret af. Det var helt klart hans aftryk, der gjorde, at jeg endte med kristendomskundskab og dansk som linjefag«, siger Mette Frederiksen.

Arbejdet med temaet for en bog har et noget andet udfaldsrum, end hvis det drejer sig om gangestykker i matematik. Det italesatte Mette for eleverne:

»Når man skal prøve at forstå en historie, så er det jo ikke ligesom i matematik, hvor man nogle gange spørger for eksempel: 'Hvad er seks gange syv?' Hvad er seks gange syv i øvrigt?«

Eleverne fik ganget tallene igennem og landede efter et par forsøg på 42. De blev også enige om, at der ikke var andre svar på spørgsmålet end netop 42.

Mette Frederiksen vil vise eleverne, hvad det er for et fagligt rum, de befinder sig i. Hun prøver altid at forklare, hvad meningen eller hensigten med det, der foregår, er. Og hun kipper i den anledning med sit faglige flag for læringsmålstyringen.

»Jeg synes, at læringsmålstyringen har bidraget positivt til det pædagogiske felt med spørgsmålene: 'Hvorfor skal vi lære det?' 'Hvad er det, vi skal bruge det til?' Det har vendt lærernes opmærksomhed imod, hvad det er, vi skal med det, vi arbejder med«, siger hun.

Og det er det ene af de to ben, hun mener, at en lærer skal kunne gå på i forhold til mål: En professionel lærer skal kunne arbejde målstyret, samtidig med at der er plads til skolens brede formål: Mette Frederiksen har for eksempel selv fuldstændig styr på, hvordan elevernes stavning udvikler sig, det ved hun, fordi hun bruger læsetest.

»Jeg har diagrammer over elevernes læsetempo for september, december og juni. Jeg kender deres læsetempo helt nøje. Og jeg kan sige for enhver af dem, hvordan det har udviklet sig hen over det her skoleår. Mine kolleger vil kende mig som en, der går op i at kunne påvise, at eleverne bliver dygtigere. Jeg følger også de synlige resultater«, siger hun.

Men alligevel har hun forsøgt at definere et alternativ til læringsmålstyringen - nemlig formålsstyret undervisning - for hvis læringsmålstyringen får lov til at stå alene, bliver det en fattig skole.

»Jeg synes ikke, at vores elever kan være tjent med at være i en skole, der hele tiden jagter synlige resultater - det bliver en meget individualiseret og indsnævret skole, hvor man er i kamp med hinanden og sig selv«.

Ifølge Mette Frederiksen har landets lærere brug for at blive vakt, der er brug for en reaktion. Hvis professionen er pædagogisk uenig i den dominerende læringsmålsdiskurs, så må lærerne selv definere et alternativ.

»Det kan ikke nytte noget, at der sidder nogle folk på forvaltningerne, som bliver optændt af, at lærerne skal måle alting, uden at de har de pædagogiske perspektiver på, hvad en skole er. Det er vores pligt at fortælle dem det - og vi skal have et fagligt sprog, hvor folk kan mærke, at vi ved noget om undervisning og pædagogik«, siger hun.

Og sporene skræmmer. Med lockouten og folkeskolereformen og den efterfølgende implementering har magthaverne vist sig villige til at tage definitionsmagten på sig.

»Hvis ikke vi definerer, hvad vi vil med skolen, og hvad der skal til for at være en professionel lærer, så er der andre, der gør det for os. Og en dag er det for sent at gøre modstand. Så er både lærerne og skolen på en bestemt måde, og så bliver formålsparagraffen ændret, så vi ikke længere har plads til de pædagogiske visioner, vi har nu. Og så ser skolen helt anderledes ud«, siger Mette Frederiksen.

Hun har selv taget en konsekvens af sin analyse: I de næste år vil hun ikke have nogen fritidsinteresser. Arbejdet som lærer og kampen for at give plads til den brede læring som ligeværdig del af skolens virke skal have lov til at fylde. For at korrigere folkeskolens kurs, så den bliver holdt på en måde, hvor det giver mening for hende at være lærer. Hvor det tobenede ideal om konkret, målbar læring også har et bredt formålsstyret sigte.

»Det har noget med min fortid at gøre. Jeg har mødt fyrtårne, der har åbnet mine øjne og vist mig nogle verdener via deres dygtighed. Jeg har altid været fascineret af mennesker, der er dygtige til noget - samtidig med at de ville en relation og en menneskelighed. Lærere skal være gode både til det kortsigtede målbare og til den langsigtede prægning«. Og det dobbelte sigte med målarbejdet er afgørende:

»Hvis vi kun arbejder med det konkret målbare, vil der være en uhyre vigtig læring og en lige så vigtig personlig, faglig udvikling, som går tabt for vores elever. De bliver i værste fald færdigheds- og præstationsfikserede individualister, der aldrig udvikler sig til myndige, solidariske mennesker, som kan være medskabere af og tage vare på fremtidens fællesskab. Det kan få store konsekvenser for det enkelte menneskes livsmuligheder og også for vores samfund og demokrati«, siger Mette Frederiksen.

Powered by Labrador CMS