Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen uddelegerer frihed til de københavnske skoler.
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen uddelegerer frihed til de københavnske skoler.

Nu får Københavns skoler lov til at gøre skoledagen kortere

I kølvandet på den seneste coronahjælpepakke får Københavns 66 folkeskoler nu lov til selv at bestemme, hvordan de vil udnytte ny frihed til at gøre skoledagen kortere i dette skoleår. DLF-formand mener, at friheden skal gøres permanent.

Publiceret

FOLKESKOLELOVEN SKAL ÆNDRES

Den øgede frihed i den seneste corona-hjælpepakke er foreløbiggjort mulig med en bekendtgørelse fra den 22. juni. Men selv om denifølge politikerne skal gælde hele indeværende skoleår, ophævesbekendtgørelsen allerede den 16. november - sammen med den såkaldtenødlov. Herefter er det hensigten, at en ændring af folkeskolelovenskal afløse bekendtgørelsen.

Men som Københavns Børne- og Ungdomsforvaltning formulerer det:"Det er således aftaleparternes klare intention at lade de øgedemuligheder fortsætte skoleåret ud, men forvaltningen understregerdog usikkerheden, der er forbundet hermed, idet en ændring affolkeskoleloven ikke er vedtaget endnu".

Kilde: Københavns Kommune

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Københavns 66 folkeskoler får nu frie tøjler til at gøre skoledagen kortere for elever og lærere i dette skoleår ved at konvertere understøttende undervisning til ekstra lærere i klassen - hvis de vil.

På samme måde får de også lov til at droppe elevplaner og fravige kravet om lærernes undervisningskompetence.

Det sker som en følge af den corona-hjælpepakke, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) aftalte med et bredt flertal af partier den 1. juni.

Ud over 295 millioner kroner ekstra til skolerne indeholder hjælpepakken nemlig også nye frihedsgrader til kommunerne og skolerne, så de bedre lokalt kan sætte ind mod elevers faglige efterslæb i kølvandet på corona-nedlukningerne de seneste to skoleår.

Beslutningen i København indebærer også, at hvis skolelederne gør skoledagene kortere, så skal eleverne i stedet tilbydes plads i skolens fritidsordning, uden at det kræver særskilt betaling af forældrene.

"De statslige midler, der er fulgt med den nationale aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen, kan bl.a. benyttes til dette formål", hedder det i sagsfremstillingen fra København.

I KL har man ikke overblik over, hvordan kommunerne benytter den nyvundne frihed på skoleområdet, og formanden for organisationens børne- og undervisningsudvalg, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) fra Herlev siger, at behovet kan se vidt forskelligt ud fra kommune til kommune og skole til skole.

"Det er lokalt, man kender eleverne bedst, og det er her, man kan vurdere, hvordan man bedst muligt hjælper eleverne godt på vej efter en lang periode, hvor skoledagen har set meget anderledes ud. Derfor må det være op til en lokal beslutning, hvordan man bedst udnytter midlerne og de friere rammer", lyder det i en mail fra Thomas Gyldal Petersen.

"Det skal være permanent"

"Det skal være permanent"

Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, var begejstret over de nye frihedsgrader, da aftalen om corona-hjælpepakken blev offentliggjort før sommerferien - og kaldte det "en god dag for skoleelever, lærere og skoleledere".

Han mener nu, at de nye frihedsgrader bør gøres permanente - og udvides.

"De midlertidige muligheder i aftalen skal være en del af grundlaget for de permanente ændringer af folkeskoleloven, som undervisningsministeren har varslet. Vi ved fra både praksiserfaring og forskning, at tid til den enkelte elev er en betydelig faktor for elevernes udbytte af undervisningen", siger han - og tilføjer:

"Både kommunalt og på den enkelte skole er der behov for, at vi får drøftet, hvordan vi kan frigøre resurser til tiltag, der tager afsæt i udfordringerne på den enkelte skole og i den enkelte klasse".

I en stor undersøgelse blandt medlemmerne af DLF peger lærerne meget tydeligt på en række tiltag, der skal få folkeskolen "tilbage på sporet".

94 procent af de deltagende peger på tolærerordninger som et brugbart tiltag for at sikre en god genstart af skolen, ligesom samme andel ønsker sig mere tid til den enkelte elev. 96 procent peger på, at der skal prioriteres ekstra resurser til de mest udsatte elever.

Undersøgelsen byggede på svar fra 12.626 af Danmarks Lærerforenings medlemmer i folkeskolen.

Powered by Labrador CMS