Folkeskolereform
13   46

DLF-formand: “En god dag for skoleelever, lærere og skoleledere”

Ingen havde forventet, at politikerne blot få dage efter dumpekaraktererne til folkeskolereformen pludselig skulle slække det stramme greb om folkeskolen. Forklaringen er godt nok corona – men nu er døren åbnet, og den bliver svær at lukke igen, lyder forventningerne.

"Endelig! Et kæmpe gennembrud! … Man tror næsten ikke sine egne øjne". Den normalt ret kritiske skoledebattør, skribent og tidligere lærer Niels Chr. Sauer havde heller ikke set den komme. Han har - med egne ord - ikke ligefrem for vane at juble over udviklingen i folkeskolen, men nu kunne han "næsten ikke få armene ned", som han skrev på folkeskolen.dk

For knap var debatten i kølvandet på undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (Socialdemokratiet) længe ventede og nedslående redegørelse om den manglende effekt af folkeskolereformen forstummet, førend et bredt politisk flertal gav hinanden håndslag på en aftale om større frihed til folkeskolen i det kommende skoleår.

Artiklen fortsætter under banneret

Anledningen var godt nok ikke den krasse kritik af folkeskolereformen, men de akutte coronaudfordringer - og i de landsdækkende medier blev aftalen pligtskyldigt omtalt som endnu en coronahjælpepakke, der i det nye skoleår skal hjælpe skolerne til at samle op på eleverne efter et turbulent skoleår.

Men ser man bort fra aftalens 295 millioner kroner til håndtering af elevers faglige udfordringer, rummer den også lovende perspektiver for de mange, der i årevis har sukket efter at få befriet folkeskolen fra Christiansborgs snærende jerngreb.

Alene den kendsgerning, at aftalen rent faktisk gør det muligt at afskaffe de lange skoledage lokalt, skulle nok kunne få lærere rundtomkring på lærerværelserne til at vejre morgenluft for første gang i årevis - også fordi aftalen er indrettet sådan, at en afkortning af skoledagene ikke kan resultere i lærerfyringer.

Frihed til den enkelte skole

Aftalen sætter den enkelte skole fri til at konvertere den understøttende undervisning til eksempelvis timer med to lærere i klassen, ligesom skolerne får frihed til at vælge, hvor mange timer der undervises i de enkelte fag - dog undtaget dansk og matematik fra 1.-9. klasse og historie fra 3.-9. klasse.

Hertil kommer muligheden for helt at droppe både elevplaner og kvalitetsrapporter, ligesom skolerne får mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Det giver frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, for eksempel det såkaldte fålærerprincip.

Nu er det så op til kommunerne og skolerne at udmønte de nye frihedsgrader, og godt nok gælder den nyvundne frihed kun for det kommende skoleår. Men som Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark, udtrykker det:

"Det bliver meget svært at gå tilbage efter det her. Når først Finansministeriet, der har en afgørende stemme her, for eksempel har sagt ja til mere frihed til at konvertere skoledagen kortere - jamen, så er døren åben", siger han.

Og dermed er der altså reelt taget hul på justeringerne af folkeskolereformen.

"Jeg ringede til ministeren og sagde, at der skal være frihed med i den her pakke, hvis Socialistisk Folkeparti skal være med i aftalen. Jeg var bekymret for, at hvis man lukkede den dør og indgik endnu en aftale, der holder folkeskolen i et jerngreb, så ville man ikke få ændret på det - heller ikke i efteråret. Nu er det her de indledende drøftelser til den store snak, vi skal have i efteråret. Det betyder ikke, at vi er i mål, og det bliver svære forhandlinger. Men vejen er banet", siger Jacob Mark.

Han mener, at endnu mere frihed fra minimumstimetallene i de enkelte fag samt "de stive læringsmål" og læringsplatforme skal være et af de store temaer i efterårets videre forløb.

Også formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Gordon Ørskov Madsen, ser lyst på perspektiverne i den nye aftale. Han betragter aftalen som "et vink med en vognstang om, at Folketinget nu vil en anden vej". Og han tøver ikke med at udtrykke sin anerkendelse af det politiske flertal bag aftalen.

Tyvstart på reformforhandlinger

"For det er rigtigt tænkt. Det er et skridt i den rigtige retning, og det her er en rigtig god dag for vores skoleelever, lærere og skoleledere. Jeg betragter det som et meget vigtigt signal fra Christiansborg om, at man altså mener noget med den her frihedsdagsorden. Man tager det meget seriøst", siger han - og tilføjer:

"Alle har jo kunnet se, at man er nødt til at slække på grebet over for folkeskolen.

Nu er man så tyvstartet ved at bruge coronaudfordringerne som anledning til at tage nogle skridt. Det skal selvfølgelig følges op med yderligere tiltag, og jeg forventer da helt sikkert, at det er noget, man vil føre videre i de forhandlinger, der skal være til efteråret".

Én af de ting, som Danmarks Lærerforening har presset på for, er friheden for den enkelte skole til at konvertere de understøttende undervisningstimer til for eksempel timer med to lærere i klassen. I en ny undersøgelse blandt DLF-medlemmer peger otte ud af ti lærere på, at netop den mulighed vil medvirke til en god genstart af folkeskolen.

"Det kommer til at betyde en klar forskel for eleverne i skolen, der i den grad har brug for kvalitet frem for kvantitet i undervisningen nu", siger Gordon Ørskov Madsen.

Også undervisningsordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre ser den nyvundne frihed i næste skoleår "som de første skridt" i en ny kamp for frihed til folkeskolen.

"Både vi og andre håber, at det her bliver sværere at rulle tilbage igen nu. Jeg tror ikke, man kan fjerne det fra den politiske dagsorden igen. Vi mener grundlæggende, at der er behov for en frihedsreform i folkeskolen. Så kan man altid diskutere, hvad der ligger i ordet - men også for at signalere, at det ikke er små justeringer, der skal til. Der er behov for reelle justeringer, som ommøblerer magten i relation til, hvordan vi driver en stærk skole", siger Ellen Trane Nørby.

Men hun lægger også bånd på sine forventninger.

"Når man lytter til de møder, vi har med ministeren, så er socialdemokraterne stadig det Socialdemokrati, der også aftalte reformen sammen med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre i 2013. Og ja, vi var også en del af det, men det var jo den røde regering, der udtænkte tanken og lagde tingene frem", siger Ellen Trane Nørby.

Uddrag af den nye politiske aftale

"I folkeskolen drejer det sig for eksempel om, at skolerne har frihed til at vælge, hvor mange timer der undervises i i de enkelte fag (undtagen dansk og matematik i 1.-9. klasse og historie i 3.-9. klasse), og variere timetallene over skoleåret, at samle timer i fagblokke, at undervise på mindre hold, at bruge tolærerordning og at afkorte skoledagen.

Skolerne har desuden frihed i forhold til valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og mulighed for at gøre brug af udeundervisning og åben skole.

Borgfred

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, forventer ligeledes, at der vil komme en del justeringer af skolereformen, der flugter den nye aftale.

"Større frihed, mere decentralt ansvar, det er samme dagsorden, alle snakker om. Bedre balance mellem faglighed og dannelsesdelen - det er den vej, vi går", siger han og hæfter sig især ved, at politikerne nu giver landets skoler arbejdsro næste skoleår til at arbejde med eftervirkningerne af et skoleår med nødundervisning.

"Jeg tænker, at når vi får fred næste år, så bliver der også borgfred til at snakke om de andre ting. Vi har ikke brug for en masse justeringer det første år", siger han.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at kommentere, hvordan hun ser perspektiverne i den nye aftale. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ