"Vi hører nu, at presset og usikkerheden på, hvornår det her slutter, og kravet om omstillingsparathed, som er massiv i øjeblikket, begynder at fylde rigtig meget. Det er der, hvor jeg kan være bekymret over, om det så fører til mere sygefravær senere. Vi hører faktisk en voldsom bekymring fra kredse og hovedstyrelsesmedlemmer for, om den her omstillingstræthed", siger formand for Danmarks Lærerforenings organisations- og arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen.

Lærernes sygefravær styrtdykkede under nedlukningen

Sammenligner man lærernes sygefravær i januar 2020 med januar 2021, er fraværet halveret. Hjemmearbejde - og så afstand og sprit - kan være en forklaring, lyder det fra Lærerforeningen, der frygter, at lærernes sygefravær stiger i denne tid som følge af omstillingspresset.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolelærernes sygefravær var i januar 2020 på 1,2 procent. Fraværsprocenten faldt i januar 2021 til 0,6 - altså en halvering. Det viser et træk i Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Formand for Danmarks Lærerforenings organisations- og arbejdsmiljøudvalg Thomas Andreasen peger på flere gode grunde til, at sygefraværet er faldet så markant.

"Rigtig mange har jo ikke har været fysisk på arbejde, så det begrænser al mulig smitte. Vi har haft lærere på specialskolerne på arbejde og også lærere, der varetog nødundervisning, men de fleste har arbejdet hjemmefra i januar, hvor der var meget nedlukning. Det er en væsentlig årsag til, at tallet er faldet", siger Thomas Andreasen.

Han peger også på, at dem, der var på arbejde, skulle holde afstand og spritte af, og at rengøringen mange steder var intensiveret.  

"Det virker på corona, men det har også virket på alt muligt andet, det er muligt, at blive smittet med".

Januar var en rolig måned

Netop januar i år var en hård nedlukningsmåned, hvor almindelige folkeskoler over hele landet som udgangspunkt var lukket ned. Først i februar åbnede skolerne for de mindste, og senere fulgte genåbning for større elever i udvalgte dele af landet. Siden februar har genåbningen betydet, at skoledagens organisering har skullet ændres mange gange.

Sygefraværet for februar og frem er endnu ikke opgjort. Men Thomas Andreasen forventer, at corona i form af både covid-19-sygdom og i form af reaktioner på de mange omstillinger ville kunne ses på sygefraværet:

"Den her krise, som covid-19 er, betyder ofte, at man holder ud og hænger i. Det kender man fra andre sammenhænge. Når så man på et tidspunkt når til en ferie, eller livet bliver normalt igen, så er der et efterslæb, og så bliver man syg, fordi der har været så meget pres på".

Voldsom bekymring for konsekvenser af mange omstillinger

Han fortæller, at han fra kredse og hovedstyrelsesmedlemmer hører, at det tidspunkt er ved at være nået.

"Vi hører nu, at presset og usikkerheden på, hvornår det her slutter, og kravet om omstillingsparathed, som er massiv i øjeblikket, begynder at fylde rigtig meget.  Det er der, hvor jeg kan være bekymret over, om det så fører til mere sygefravær senere. Vi hører faktisk en voldsom bekymring fra kredse og hovedstyrelsesmedlemmer for den her omstillingstræthed", siger Thomas Andreasen.  

Powered by Labrador CMS