Selv om den nye frihed kommer lidt sent, kan den sagtens bruges, mener Inge Thomsen fra KLF.

Lærerforening opfordrer københavnske skoler til at bruge ny frihed

Skolerne kan sagtens nå at gøre brug af den nye frihed til at gøre skoledagen kortere – også selv om deres skemaer er lagt, lyder det nu fra næstformand i Københavns Lærerforening.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi skal jo ikke skyde det ned, bare fordi det kommer lidt sent".

Sådan lyder det fra næstformand Inge Thomsen fra Københavns Lærerforening, som dermed reagerer på udtalelser fra formanden for de københavnske skoleledere, Jeanne Jacobsen.

Fredag ytrede Jeanne Jacobsen over for folkeskolen.dk nemlig stor tvivl om, hvorvidt de københavnske skoler overhovedet kommer til at bruge deres nyvundne frihed til fx at gøre skoledagen kortere ved at konvertere understøttende undervisning til tolærer-ordninger.

"Det kommer jo så sent, skolerne har planlagt alt", lød det bl.a. fra den københavnske skolelederformand.

Næstformand i Københavns Lærerforening Inge Thomsen er "fuldstændig enig i", at den nyvundne frihed kommer sent. Ikke desto mindre glæder hun sig over skolernes nye muligheder.

"Det kunne da have været rigtig godt, om det var kommet ud før, man lagde skemaerne. Men vi er nødt til at sige, at vi er tilfredse med, at vi alligevel får muligheden. Så vi mener bestemt ikke, at det bare skal skydes ned, fordi skemaerne er lagt. Så håbløst er det altså ikke, og vi mener godt, at skolerne kan nå at lave ændringer", siger Inge Thomsen.

Skolelederformand tror ikke på ny frihed: "Så skal vi til at bryde skemaer op igen"

Diskussionen om brugen af de nye muligheder kommer i kølvandet på, at de københavnske skolepolitikere netop har besluttet at give skolerne lov til selv at bestemme, hvordan de vil bruge de nye frihedsgrader, der var en del af en stor corona-hjælpepakke fra Folketinget fra før sommerferien.

Egentlig ligger kompetencen til at beslutte, hvordan friheden skal benyttes, i kommunerne - men i København har politikerne besluttet at uddelegere den til de enkelte skoler.

"Bare med at komme i gang"

De nye muligheder gælder kun for indeværende skoleår, men selv om de nye frihedsgrader først kommer nu, hvor skoleåret er i gang, kan skolerne sagtens nå at få fornøjelse af dem, mener Inge Thomsen.

"Vi har fx mange skoler med fleksible skemaer, og jeg vil da mene, at man her sagtens kan se på den understøttende undervisning og konvertere den til tolærer-tid. Så vi håber virkelig, at mange skoler nu går i gang med at tage den snak, ligesom de måske kan gøre noget mere fornuftigt i stedet for elevplanerne - måske med elevsamtaler. Der er jo ingen tvivl om, at den lange skoledag har konsekvenser, så det er da bare med at komme i gang", siger Inge Thomsen.

Hun erkender, at mange lærere er trætte efter de mange corona-omvæltninger i løbet af det seneste halvandet år, men understreger at brug af de nye frihedsgrader ikke vil medføre "de helt store omvæltninger".

Penge til fritidsinstitutioner

Ligesom formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, håber hun, at den nye frihed kan ende med at blive permanent for skolerne.

"For os er det ikke kun det her skoleår. Vi håber, at friheden bliver forlænget, og at vores politikere vil putte penge i det. Den helt store hurdle er jo, hvor eleverne skal være, når de får kortere skoledage - og det er jo på vores fritidsinstitutioner. Derfor skal der simpelthen findes flere penge, og det må de københavnske politikere i gang med", siger Inge Thomsen.

Hun tør på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvor mange skoler af hovedstandens skoler, der kommer til at gøre brug af deres nye frihed.

"Men vi har da hørt fra flere skoler, at de tager det op på skolebestyrelsesmøder nu".

Nu får Københavns skoler lov til at gøre skoledagen kortere