Nu skal der laves en national strategi for bevægelse i folkeskolen, mener Venstre.

Venstre foreslår national strategi for bevægelse i folkeskolen

Problemerne med at få indført gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse for folkeskoleelever får nu Venstre til at stille forslag om en national strategi for bevægelse i folkeskolen. Forslaget høster stor ros fra Dansk Skoleidræt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været svært at få implementeret folkeskolereformens lovkrav om, at eleverne i gennemsnit skal bevæge sig 45 minutter i løbet af en skoledag.

Derfor har Venstre nu fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, der skal pålægge regeringen at udarbejde en national strategi for bevægelse i folkeskolen.

Bag forslaget står bl.a. partiets undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og idrætsordfører og næstformand i Folketingets børne- og undervisningsudvalg Stén Knuth.

De noterer sig dog også, at de seneste års opmærksomhed på betydningen af bevægelse og idræt i skolen "fra hovedsagelig Venstre" allerede har medført, at flere kommuner og skoler har taget bevægelse i folkeskolen "til et nyt niveau".

"Både ministre, politikere og interesseorganisationer bakker nu fuldt op om lovkravet om 45 minutters bevægelse alle skoledage", lyder det i Venstre-politikernes bemærkninger til forslaget. Dermed undlader de helt at kommentere, at kommunernes organisation KL ellers opsigtsvækkende har meldt ud, at kommunerne går ind for helt at afskaffe lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse på grund af bureaukratisk bøvl.

KL vil have fjernet lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse 

"Der er således stor opbakning til at fremme bevægelse og anerkendelse af de fordele, som det giver vores børn og unge. Der er en generel opbakning til, at der skal udarbejdes en ny fælles forståelse, ny fælles retning og ny 'overlægger', der kan føre os videre, for vi er ikke i mål, og der er behov for at få alle med", lyder det fra Venstrefolkene på Christiansborg. Med den stigende støtte til bevægelse i folkeskolen er der derfor brug for et helt nyt afsæt for arbejdet med at efterleve kravet, påpeger de.

Det skal både sikre et højt ambitionsniveau og samtidig give plads til lokale løsninger på skolerne. For oplevelsen af lokalt ejerskab over bevægelsesdagsordenen er vigtig for at få succes, understreger de. Krav om udspil fra regeringen

Derfor foreslår de nu, at regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling skal pålægges at udarbejde en national strategi for bevægelse.

Strategien skal inkludere konkrete målsætninger for de kommende år og indeholde initiativer, "der kan sikre en efterlevelse af bevægelseskravet", lyder det fra Venstre. Beslutningsforslaget modtages med kyshånd i Dansk Skoleidræt, hvor panderynkerne ellers var begyndt at tegne sig efter KL's forslag om at afskaffe lovkravet om den daglige bevægelse. "I Dansk Skoleidræts perspektiv flugter Venstre-udspillet fint med det, vi selv har argumenteret for i flere år. Nemlig, at der bør arbejdes mere systematisk med bevægelse på såvel skolerne som i kommunerne. Hvis vi som samfund for alvor skal lykkes med få implementeret mere og bedre bevægelse på landets skoler, kræver det en struktureret indsats, hvor kommunale forvaltninger, skoleledelser og pædagogisk personale sætter sig sammen og arbejder frem mod at skabe en fælles kultur for bevægelse", siger Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt - og tilføjer:

"En national strategi vil også være et godt og ambitiøst signal at sende fra Christiansborg, og Venstres udspil må siges at være et tegn på, at bevægelse i skolen fortsat har stor politisk bevågenhed, hvilket vi naturligvis er meget tilfredse med".

Nyt center skal sætte turbo på bevægelse og idræt i skolen