Arbejdstidsaftalen er det mest markante overenskomstmæssige brud med hele den New Public Management-tankegang, der har været opfattet som en af højere magter given naturlov for udviklingen i den offentlige sektor, sagde Anders Bondo og takkede KL’s forhandlere for deres personlige engagement

Vil af med decentral løn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Løn skal forhandles centralt. Sådan lød budskabet endnu en gang fra DLF's kongres, da man behandlede afsnittet om overenskomstforhold i formandens beretning. Det var Niels Kjeldsen fra Ballerup Lærerforening, der ønskede at høre mere om hovedstyrelsens holdning til decentrale lønforhandlinger ved overenskomsten i 2011.

»I overenskomsten fik vi lagt 1,25 procent af de centrale midler ud til decentrale forhandlinger. Det er ikke min opfattelse, at det var vores strategi. Jeg ved ikke, om det var hovedstyrelsens«, sagde han og henviste til sidste års overenskomst.

DLF-formand Anders Bondo Christensen sagde, at han helst havde set, at alle lønmidler blev forhandlet centralt. Han synes, at den strategi, som DLF havde lagt i forbindelse med forhandlingerne om løn i sidste års overenskomst, ikke var optimal.

»Jeg er godt klar over, at vi ikke fra centralt hold fik øremærket pengene. Men helt ærligt så har jeg ikke oplevet, at det har voldt de store problemer at få anvendt de 1,25 procent. Vi står over for en udfordring ved Overenskomst 11. Hvad er det for en strategi, vi vil lægge der? Hvordan vil vi komme igennem med et centralt aftalt lønforløb, som er vores udgangspunkt?« spurgte han.

Ane Søegaard fra Frederiksberg Kommunelærerforening fortalte om børnehaveklasseledernes ønske om at få samme tid til opgaverne, som lærerne har.

Anders Bondo ville ikke love, at man ved overenskomstforhandlingerne i 2011 kan udligne forskellen mellem børnehaveklasseledere og lærere.

»Hvis man skal løfte børnehaveklasselederne op på samme niveau inden for en resurseneutral model, så er udgangspunktet selvfølgelig, at man må finde resurserne et andet sted. Der var ingen, der ønskede, at vi i forbindelse med Overenskomst 08 skulle bruge lønmidler til at løfte arbejdstidsaftalen«, sagde Anders Bondo og fortalte, at DLF fortsat vil kæmpe for at forbedre børnehaveklasseledernes forhold. |

Hvis jeg var lærer .

». skulle man kunne gå ned i kælderen, hvis man ville være alene. Med et lille bord og fjernsyn«

Pige i 1. klasse