Børnehaveklassen er elevernes indgang til grundskolen og bygger bro mellem dagtilbud og fagopdelt undervisning.
Børnehaveklassen er elevernes indgang til grundskolen og bygger bro mellem dagtilbud og fagopdelt undervisning.

De små får en ualmindelig skolestart

De nye børnehaveklasser møder ind til deres første skoledag efter et forår uden den sædvanlige brobygning. Derfor må børnehaveklasselederne nytænke starten på skoleåret. Det kan på sigt føre til en mere børnevenlig skolestart, håber forsker.

Publiceret

OKAY AT SAVNE BØRNEHAVEN

En af psykolog Inge Schoug Larsens hjertesager er, at eleverne ibørnehaveklassen får sagt ordentligt farvel til deres gamlebørnehave. Det kan de ikke gøre, før de er startet i skolen. Menman kan sagtens tage en god afsked med sin gamle børnehave, selv omman ikke kan besøge den fysisk, understreger hun.

»Man kan skype med sin gamle stue, man kan optage en film ogsende den, skrive et brev eller lave en bog sammen medbørnehaveklasselederen, som man kan sende til børnehaven«, foreslårhun og understreger, at den slags aktiviteter ovenikøbet passervældig godt ind i de læringsmål, der er for børnehaveklassen og forskolefritidsordningen.

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvad man gør, som at man skaberet rum, hvor børnene kan snakke om det at savne: »Børnene skalopleve, at der er nogle voksne, som lytter til dem og tager demalvorligt, når de taler om deres savn«, siger Inge SchougLarsen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi har slet ikke det indgående kendskab til børnene, som vi plejer at have. Og de har heller ikke kunnet være på skolen og få kendskabet til den verden«, siger Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen, om skolestarten for de allermindste elever. »Så der er ingen tvivl om, at det bliver mere overvældende for de nye. De holder nok lidt mere krampagtigt fat i mor og far«.

I år bliver landets børnehaveklasseledere nødt til at starte mere blidt op, fordi hele den sædvanlige planlægning er »gået i corona«.

»Det, vi plejer at gøre op til sommerferien, har vi ikke kunnet gøre. Så vi må starte et lidt andet sted. Vise rundt på skolen, lade børnene møde de forskellige personer, som de skal kende, se klasselokalet - det plejer de jo at have set, inden de starter«, fortæller Pia Jessen.

Nogle traditioner må derfor helt undværes eller tilpasses.

»På min skole er 6. årgang altid klassevenner for den nye 0. klasse. Det kommer de også til at være dette skoleår, men det kan ikke blive på samme måde, som de plejer (elever må ifølge retningslinjerne ikke interagere på tværs af klasser og årgange, redaktionen). Klassevennerne har ikke kunnet møde de nye elever inden sommerferien, så de har ikke kunnet opbygge en relation. I stedet har vi taget billeder af 5.-klasserne, som jo er 6. klasse nu, og så har de sendt et kort til de nye 0.-klasser inden ferien«.

Til gengæld holder Pia Jessens skole, Horne Skole, fast i traditionen med, at skolevennerne står og tager imod med flag, når den nye årgang træder ind på skolen.

Alle skal komme godt med

»Det er lidt ligesom for år tilbage, før vi lavede meget brobygning. August måned kommer til at gå med noget at det, vi normalt ville have gjort i foråret - lære skolen at kende og skabe gode relationer, så vi får alle godt med«, siger Pia Jessen, som også planlægger at besøge elevernes gamle børnehave, hvis det er muligt uden at komme i karambolage med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hun er desuden opmærksom på, at der skal lægges mere vægt på at træne nogle vaner, som coronakrisen har indført:

»Vi bør nok være lidt skarpere på håndvask og på det med, at man bruger sine egne blyanter i stedet for hele tiden at låne af hinanden - det er en rutine, vi skal træne fra starten, så børnene lærer at have deres egne ting med«.

Men det vigtigste er ifølge Pia Jessen stadig, at børnehaveklasselederne giver sig tid til, at eleverne får en tryg skolestart.

»Selvfølgelig gør vi altid meget for at lave relationsarbejde og tryghedsarbejde i starten, men det er ukendt farvand, så vi skal bruge den tid, det tager, bygge det trygge fundament«, siger hun.

Øget fokus på barnets behov

Inge Schoug Larsen er psykolog med speciale i skolestart og forfatter til bogen »Samarbejde om det skolestartende barn«. Hun oplever, at nogle skoler har fået noget godt ud af, at de har måttet nytænke samarbejdet omkring skolestarten i år.

»En af de indskolinger, jeg samarbejder med, har gjort det, at pædagoger fra fritidsordningen tager ned i børnehaven, i stedet for at børnene kommer på skolen. Så er de sammen med børnene i børnehaven og har mulighed for at observere børnene i deres kendte miljø. De er selv meget begejstrede for den løsning og synes, at det fungerer supergodt«.

Hun understreger dog, at hun ikke har noget overblik over, hvor stor en del af landets skoler og børnehaveklasseledere der deler den oplevelse. Men hendes indtryk er, at man har fundet forskellige lokale løsninger med udgangspunkt dels i, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre, dels i overvejelser over, hvad børnene rent faktisk har brug for.

»Det er der perspektiver i«, siger Inge Schoug Larsen. »Det ser ud som om, at fordi man har været tvunget til at improvisere og gøre noget andet, end man plejer, så er det blevet mere på børnenes præmisser og mindre med udgangspunkt i årshjul og 'sådan plejer vi at gøre'«.

»Noget af det, jeg taler meget om, når jeg underviser, er, at for faste strukturer kan komme til at stå i vejen for, at vi ser, hvad det er, de konkrete børn har brug for; hvad det er, de er optaget af for tiden, og mulighederne for at koble sig på det. Dermed kan coronakrisen give os vigtig viden på dette område«.

Der har de senere år været en tendens til at fokusere meget på børnenes forberedelse til skolestart, fortæller Inge Schoug Larsen. Fokus er ofte på, hvad børnene skal lære og kunne.

»En af de negative konsekvenser er, at nogle børn - og deres forældre - får opbygget en masse bekymringer omkring skolestarten. I år har skolerne, som modtager børnene, været nødt til at interessere sig for, hvad de nye elever kommer fra og med. Det ville være skønt, hvis man brugte anledningen til at fokusere på, hvordan skolerne kan møde det, så elever får lyst til at lære og gå i skole. For det er efter min overbevisning 0. klasses allervigtigste funktion - at børnene får lyst til at gå i skole«.

Powered by Labrador CMS