Arne Boelt fra Hjørring og en række af hans kollegaer, vil have overenskomstforhandlingerne i gang igen.

Borgmestre til KL: Genoptag forhandlingerne med lærerne

KL har afbrudt forhandlinger, men en række borgmestre fortæller til Radioavisen, at de vil have deres organisation tilbage til forhandlingsbordet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I nat afbrød KL forhandlingerne med lærerne, men hvis det stod til en række af de borgmestre, som KL repræsenterer, skulle KL tage at komme tilbage til forhandlingsbordet.

"Jeg appellerer til at man går til forhandlingsbordet igen, det vil jeg ærligt indrømme, det gør jeg", sagde borgmester i Hjørring, Arne Boelt (S) til Radioavisen.

Også borgmesteren Frederikssund Ole Find Jensen ser gerne, at forhandlingerne fortsætter.

"Min opfordring er klart, at man skal forsøge", sagde han til Radioavisen.

DR Nyheder har også fået opfordring til at fortsætte forhandlingerne fra Åbenrå, Ishøj og Odder-kommuner.

Ifølge Arne Boelt, er omkostningerne ved konflikt for store for skolen.

"Jeg vil være meget ked af at bruge det våben, jeg håber man finder en forhandlingsløsning. Vi skal jo arbejde sammen bagefter, og det er ikke ligegyldigt det vi arbejder sammen om, det gælder mange børns fremtid, ", sagde han til Radioavisen.

KL afviste overfor Radioavisen, at der bliver indkaldt til nye forhandlinger.

Læs mere

Dr.dk