KL-direktør: Decentralisering gået for vidt

KL er ikke parat til at åbne arbejdstidsaftalen i 2002

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Direktør i Kommunernes Landsforening (KL) Niels Berthelsen erkendte i sidste uge over for DLF's kredsformænd, at grænsen er nået for, hvor meget der skal lægges ud til lokal forhandling - på nogle områder er grænsen endda overskredet.

'Der er flere måder at løse det problem på ved fremtidige overenskomstforhandlinger. Man kan for eksempel aftale flere tilbagefaldsregler, eller vi kan overveje, om der er områder, hvor der ikke er behov for muligheden for at aftale noget lokalt, og så skære igennem med centrale aftaler'.

Men den holdning betyder langtfra, at KL er parat til at åbne arbejdstidsaftalen ved overenskomstforhandlingerne næste år:

'Jeg tror ikke, der er politisk vilje i kommunerne til at åbne de lange og dybe forhandlinger om arbejdstiden i 2002 - eller rettere sagt, det ved jeg med sikkerhed, der ikke er. Men der, hvor begge parter eventuelt oplever, at aftalen er håbløs, som den er i dag, kan parterne sætte sig sammen og finde nogle løsninger, der vel at mærke ikke må koste penge', lød KL-direktørens melding til de forsamlede kredsformænd og hovedstyrelsesmedlemmer, hvoraf flere dog konstaterede, at medlemmerne ville være fuldstændig ligeglade:

'Hvis arbejdstidsaftalen ikke på en eller anden måde bliver genåbnet, så bliver overenskomsten nedstemt', sagde hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer.

Paradoks

Niels Berthelsen er direktør i KL's børne- og kulturkontor og påtager sig gerne sit medansvar for Overenskomst 99:

'Flokken af folk, der vil stille sig op og sige, at de har et medansvar for aftalen, er skrumpet. For et par måneder siden var jeg på en turné til 13 jyske kommuner for at tale økonomiaftale. I 11 af dem blev lærernes arbejdstidsaftale bragt op. Den var for dyr og for kompliceret, og den kom vi til at lave om. Debatten i folkeskolen viser, at lærerne oplever, de har fået mindre tid og dårligere løn - og samtidig lyder det i kommunale kredse, at aftalen er for dyr, og kommunerne får mindre undervisning end før. Det er et paradoks, vi er nødt til at overveje!', lød det fra KL-direktøren.

'Det paradoks er opstået ved, at KL har givet modstridende medinger', lød kommentaren fra Danmarks Lærerforenings næstformand Stig Andersen. 'Kommunerne har fået en opfattelse af, at de fik en ny aftale, som kunne bruges til at spare penge, og bagefter kommer så forvaltningschefen og siger, at det ikke kan lade sig gøre - derfor får KL tæsk!'

'Og lærerne, de reagerer på deres konkrete oplevelse, selvom der ikke er ændret på det gennemsnitlige undervisningstimetal, så vil de enkelte, som føler sig ramt af en uretfærdighed, naturligvis reagere. Hele problemet kunne have været minimeret, hvis begge parter have profileret de pædagogiske intentioner med aftalen, i stedet for at nogle i KL kørte en slags besparelseskampagne'.

Niels Berthelsen linede også op, hvilke pædagogiske intentioner KL har haft med en ny arbejdstidsaftale i folkeskolen - man ville skabe forudsætninger for pædagogisk ledelse, styring på mål frem for tid, skabe et administrativt enkelt system, mulighed for fleksibel organisering af undervisningen, øget teamdannelse, øget samarbejde mellem lærerne og mellem lærere og elever og lærere og ledelse, et øget professionelt råderum og øget arbejdsglæde. Men Niels Berthelsen kom også ind på nogle tanker om den individuelle tid, som blev modtaget med knap så megen varme af kredsformændene:

'Der er to tankemåder, og jeg kan bedst lide den ene. Man kan forberede sig time for time, eller man kan forberede sig i et ansvar for helheden - elever, forældre, lærerteam. Jeg synes, I skal få lagt lommeregnerne væk og se på helheden i stedet!'

'Vi ved ikke, hvor folkeskolen udvikler sig henad. Men hvis I tænker 20 børn - én lærer, så svarer det ikke til den udvikling, der kommer. Folketinget vil evaluere, kontrollere og dokumentere, og hvis vi har den holdning, at vi ikke selv vil udvikle, så vil Folketinget gå videre og retsliggøre, som vi ser det i øjeblikket på ældreområdet, hvor de begynder at beskrive antallet af gange, de ældre skal have skiftet ble'.

Der er ingen penge

Niels Berthelsen lagde ikke skjul på, at KL har som intention, at skoledriftsudgiften per elev skal falde:

'Fra 1987 til 1995 hørte vi fra DLF, at selvom elevtallet faldt, så kunne driftsudgifterne ikke tilpasses fuldstændig, for der var nogle fælles udgifter at tage hensyn til. Der forventer jeg selvfølgelig, at situationen er en fuldstændig spejling nu - udgiften per elev steg jævnt fra 1987 til 1995, og den er så faldet en smule de seneste tre år, og det forventer vi fortsætter. Jeg kan godt være enig med jer i, at det er hårdt at være lærer, og vi bør bruge en milliard på at forbedre arbejdsmiljø, men de penge er der ikke! Vi har brug for at fastholde nogle af de ældre lærere, og i den forbindelse vil vi gerne snakke arbejdsmiljø - men det bliver inden for den økonomiske ramme!', sagde Niels Berthelsen, der ikke brugte mange ord på den nye lønaftale:

'Løn er motivationsfaktor nummer seks i en masse undersøgelser af, hvad der betyder noget for ansatte, men hvis der ikke følger ret mange midler med, tror jeg, løn kan blive demotivationsfaktor nummer et. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt ved forhandlingerne allerede i 2002, at der bliver lagt flere penge ud til lokale forhandlinger - andre kunne selvfølgelig konkludere, at der så slet ikke skal noget ud ...'.

Niels Berthelsen, KL: Jeg synes, I skal få lagt lommeregnerne væk og se på helheden i stedet

Powered by Labrador CMS