Formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Anker Boye og formanden for det KL-udvalg, der forhandler overenskomster, Ole Andersen, har sammen med flere andre ivrigt udtalt sig om lærernes arbejdstidsaftale hen over sommeren. Ofte er de pædagogiske argumenter fremme, men hvilken form for pædagogik der ikke kan lade sig gøre på grund af arbejdstidsaftalen, er det svært at få svar på. Derfor har Folkeskolen nu henvendt sig til de KL-politikere, der arbejder med indholdet i skolen til daglig, nemlig medlemmerne af Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg. De fleste af dem skyndte sig at henvise til, at det er overenskomststof og dermed hører under lønudvalget. Helt nøjagtig hvor arbejdstidsaftalen virker hindrende for pædagogikken, lykkedes det ikke at få svar på. Men her er, hvad politikerne svarede på spørgsmålet: Hvad er der galt med lærernes arbejdstidsaftale?

- Det, vi ønsker, er mere fleksibilitet.

Vi ønsker opdelingen i undervisningstid, forberedelsestid og øvrig tid blødt op, så det går mere på at få løst de opgaver, der ligger, i fællesskab, siger hun og afviser, at baggrunden først og fremmest er et ønske om at få undervist et stigende antal elever.

- Arbejdstidsaftalen er for stram, for stereotyp i sin opdeling. Vi lægger op til noget mere smidigt i forhold til skolens hverdag. Det bedste vil være at skrotte den og begynde forfra, men lærerne skal selvfølgelig have en normal arbejdstid. Om lærerne skal undervise mere, må være afhængig af, hvordan man bedst udnytter ressourcerne ude på den enkelte skole.

- Jeg mener, vi skal tage udgangspunkt i folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering og eleven i centrum. Der skal være mindre bureaukrati, men en ny aftale skal også bygge på tillid til lærerne. Det er ikke længere formålstjenligt med en opdeling i tre dele, U-tid, F-tid og Ø-tid. Det er en gammeldags opdeling, vi kan ikke bruge de kasser mere.

- Lærerne skal selvfølgelig især bruges til det, de er uddannet til, nemlig at undervise - de gør måske indimellem noget arbejde, man kunne få andre til.

- Synspunktet på KL's delegeretmøder har først og fremmest været, at lærerne er for lidt på skolen, der er for lille ledelsesmulighed i folkeskolen, og derudover er der så synspunktet om, at en times forberedelse til en times undervisning er for meget. Kommunerne vil have mere undervisning for pengene. Spørgsmålet er, om lærerne ikke i virkeligheden i mange år har fået mindre i løn ved overenskomsterne til gengæld for mere frihed.

-Du ser altså F-tid som fritid?

- Mjaaeh, lærerne har i hvert fald fået lempeligere arbejdsvilkår. I stedet for at man bliver enige om, at den her opgave, den tager så og så lang tid, er der alt for meget automatik i lærernes arbejdstidsaftale.

- Personligt mener jeg, at vi skal have så mange katedertimer som muligt. Det fungerer ikke ordentligt, som det fungerer, der er ikke den lyst, der var, til at lave noget ekstra, når der er behov, fordi det hele skal registreres som Ø og F og U, det er alt for kompliceret.

- For det første er danske lærere for lidt sammen med børnene i forhold til lærerne i andre lande. For det andet er U-tid, F-tid og Ø-tid aldrig rigtig blevet accepteret. Jeg ved godt, det er blevet lettere, men det virker stadig som snærende bånd, det er mit indtryk af, hvad jeg hører fra lærere, skoleledere og skoledirektører. For det tredje, det mest brændende diskussionsemne - hvis du stillede dig på et gadehjørne og spurgte folk, ville ingen kunne forstå, at man har brug for lige lang forberedelse til alle fag. Blandt de unge og yngre lærere med meget stofrige fag tror jeg personligt, at mange bruger meget mere tid, men der vil også være ældre lærere, der bruger meget mindre tid. Gennemsnitligt kan det godt være, det passer, men for at få ro om det er vi nok nødt til at differentiere forberedelsestiden. Men man skal huske på, at en overenskomst ikke er en krig, det handler om at finde nogle løsninger for at få arbejdet til at glide bedst muligt.

- Jeg så gerne lærernes tilstedeværelsestid øget, som man er inde på i nogle kommuner med projekt 'Leg og læring', hvor så en del af lærernes forberedelsestid kunne indgå i den faste arbejdstid, det ville minde mere om andre arbejdspladser.

Den nuværende arbejdstidsaftale harmonerer ikke helt med den nye folkeskolelov, jeg mener, den meget tidsopdelte skole bør brydes ned, siger Jørgen Arnam-Olsen, men erkender samtidig, at det godt kan lade sig gøre inden for den nuværende aftale.

- Men i forhold til de omkringliggende lande har danske lærere jo ikke den højeste undervisningstid, tilføjer han.

- Alle parter lavede noget skidt med den aftale. Vi har fået et vink med en vognstang på et par delegeretmøder eller tre, men du må ikke spørge mig om, hvordan løsningen helt nøjagtig skal laves. Vi bør lave det om, vi skal væk fra Ø, F og U og måske tilbage til de gamle akkordaftaler.

Der er nogle lærere, der ikke kan klare sig med en forberedelsesfaktor på 1+1, men der er også nogle, der kan. Tag mig selv, de sidste år, jeg var i folkeskolen, havde jeg al den idræt, der kunne fås, og der skulle jeg altså ikke bruge 1+1, siger han og understreger, at det er ti år siden nu.

- Med indførelsen af den nye folkeskolelov med vægt på teamsamarbejde mener jeg, tiden må være inde til at ændre arbejdstidsaftalen, og det tror jeg også, kræfter inden for lærerkorpset vil være interesseret i. Som tidligere skoleinspektør vil jeg ikke på nogen måde sige, at lærerne ikke bestiller noget, og jeg ved også, at lærernes tilstedeværelse på skolen er blevet langt højere end tidligere. Men man vil jo fra, tror jeg, samtlige partier gerne have udmøntet en større del af lærernes arbejdstid til undervisning og samvær med børnene.