Mere tid ønskes

Folkeskolen har talt med to lærere på en lille skole på landet om kravene til en ny arbejdstidsaftale. De ønsker sig først og fremmest mere tid til samarbejde med forældrene

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Næsten alle børnene kommer med skolebus om morgenen. Sådan beskriver lærerne på Løkkemarkskolen, hvor langt ude på landet den lille skole ligger. Den huser elever fra børnehaveklasse til 6. klasse og har 11 lærere.

Regler for arbejdstid er ikke det, som optager lærerne på lærerværelset mest. Skolen er for lidt over et år siden gået over til at være helhedsskole efter principperne i Leg og Læring. Det kræver energi og planlægning at få den nye type skole til at køre. Desuden er arbejdstiden noget, som skoleinspektøren og tillidsrepræsentanten aftaler en gang om året. Derefter tænker lærerne ikke så meget over det.

De to lærere, som Folkeskolen har talt med, har ikke et klart billede af, hvordan de synes, en god aftale om arbejdstid skal se ud. Der er fordele og ulemper ved alle systemer, synes de.

På den ene side lokker ønsket om mere frihed og fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdet. På den anden side hersker frygten for, at man i endnu højere grad kan lade sig presse af sig selv eller kollegerne til at arbejde for meget.

Bryder sig ikke om stopur

Michael Mathiasen synes, det er spæn­dende med den nye type skole, men han synes også, at han bruger meget tid på møder. Han blev færdig som lærer i 2000 og har været halvandet år på Løkkemarkskolen. Han er klasselærer for 2. klasse og har også timer i 5. og 6. klasse.

»Det er rart at arbejde på den måde, fordi man lige kan stoppe op og gå uden for og lege, når børnene har brug for det. Der er også pædagoger med i nogle af timerne, og det fungerer godt«, siger han.

Han har taget sin arbejdsplan med til mødet med Folkeskolen, og han ved godt, hvordan hans arbejdstid er fordelt. Men hænderne begynder at rode rundt i håret, når han skal fortælle, hvordan han synes, at en fremtidig plan for arbejdstiden burde være. For der er både godt og skidt ved den måde, man gør det på i dag, synes han.

»Man kan godt have den oplevelse, at folk omkring en sidder med et stopur i hånden, når man arbejder. Det virker irriterende. Nogle gange er man jo nødt til at blive ved lidt længere for at gøre tingene færdige. Det er ligesom, hvis man sætter kaffe over og slukker, når den er halvt færdig. Så er man jo lige langt«, siger Michael Mathiasen.

På den anden side kan han godt frygte, hvordan det ville være, hvis der ikke var aftalt akkorder for de forskellige opgaver. Der vil komme et pres for at arbejde mere, tror han.

»Presset kommer både fra én selv og fra kolleger, som sætter en standard, som man så skal leve op til. Det er ikke forældrene«, siger Michael Mathiasen.

»Hvis det hele bliver mere frit med kun et undervisningstimetal til at regulere efter, kan man risikere, at det bliver helt vildt. I dag kommer vi i forvejen nogle gange over 37 timer om ugen. Men når man har faste aftaler om antallet af timer, virker det trods alt som en rettesnor. Selv om man ikke overholder det strengt, så ved man nogenlunde, hvornår man har opfyldt sin kvote«, siger han.

Skulle han have et maksimalt timetal, burde det ligne det, han har nu: 24 en kvart time om ugen. Tidligere har han arbejdet med 27-28 undervisningstimer, og det er helt sikkert for meget, synes han.

Skole-hjem-tid

Det største problem med arbejdstiden er skole-hjem-samarbejdet.

»Vi burde have mere tid nogle gange. I hvert fald skulle der være mulighed for noget elastik. For eksempel giver det utroligt meget, hvis man har lov til at tage på hjemmebesøg hos de forældre og børn, som ønsker det. Det letter hele arbejdet med klassen senere. Men det er der enten ikke tid til, eller også er det 20 minutter per besøg. Man sidder med et stopur i hånden. Det er for ufleksibelt«, siger Michael Mathiasen.

Tanken om at kunne møde fra 8 til 16 hver dag fascinerer ham dog også lidt:

»Så kunne man holde fri, når man gik hjem«, smiler han. Når alt kommer til alt, foretrækker han dog at have større frihed til at planlægge sin tid.

Med god samvittighed

Lise-Lotte Balsby Petersen har været tjenestemandsansat børnehaveklasseleder i 30 år. De første 27 år på en naboskole, de sidste tre på Løkkemarkskolen, da de to skoler blevet slået sammen.

»Jeg kender alle heromkring, og nogle af mine egne børnebørn går på skolen«, smiler hun. Lise-Lotte Balsby har 25 timer i børnehaveklassen og to timers håndarbejde. Også hendes tid er regnet ud efter akkorder, som er aftalt en gang om året. Men hun indrømmer gerne, at hun ikke altid får sat sig alt for meget ind i, hvordan de helt præcist ser ud.

»Mit problem er, at jeg gerne vil gøre det, som jeg ved er nødvendigt for at få en klasse godt i gang. Det handler især om samarbejdet og samværet med og mellem forældrene. Det er alfa og omega, hvis en klasse skal fungere godt, at forældrene kender hinanden og finder nogle fælles normer, så de ikke trækker i børnene fra hver sin side. Den tid, man bruger på det, er givet godt ud, for den kommer trefold igen senere i skoleforløbet«, siger Lise-Lotte Balsby.

I de små klasser skal der også nogle gange sættes ekstra ind for at få et godt samarbejde med et enkelt barn og dets for­ældre, så barnet kommer til at trives i skolen: »Jamen, jeg taler jo med de forældre, og vi ringer sammen om, hvordan det går, så vi kan følge op på problemerne«, siger hun.

»Men jeg ville gerne kunne gøre det uden dårlig samvittighed«, siger hun.

På en måde er hun positiv over for et system, som kan administreres mere fleksibelt. Men på den anden side kan hun godt huske, hvordan det var, før den forkætrede Ø-, U- og F-tid blev indført. Det vil hun ikke tilbage til.

»Vi havde vores undervisning, og så var der en pose timer ved siden af. Når man havde brugt dem, fik man ikke flere, lige meget hvad der skete. Der var stor mistillid til, om vi arbejdede. Mange mente, at lærerne havde fri al den tid, hvor de ikke direkte underviste. Men optællingen betyder jo, at nu kan alle se, hvad vi rent faktisk arbejder med. Jeg vil meget nødig tilbage til den gamle mistillid«, siger Lise-Lotte Balsby.

hbjorgensen@dlf.org

Følg kongressen på folkeskolen.dk

Det bliver i dagene fra den 1. til den 4. oktober, at det endelige slag skal stå om, hvilke krav lærerne skal møde frem med til forhandlingerne med KL om en ny arbejdstidsaftale. Du kan følge med, når meningerne brydes på DLFs kongres på Falconer Hotel i København, hvor Folkeskolens redaktion løbende vil rapportere fra debatten på www.folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS