Nu gør det meget ondt

Skiveegnens Lærerforening har skrevet til samtlige byrådsmedlemmer for at få dem til at slippe grebet om spareskruen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Færre arbejdstimer til flere opgaver. Sådan ser mange lærere i Skive det kommende skoleår.

Derfor har Skiveegnens Lærerforening taget utraditionelle metoder i brug for at sætte en stopper for kommunalpolitikernes sparetrang. Kredsformand Leif Primdal har skrevet breve til samtlige byrådsmedlemmer for at gøre opmærksom på, at de seneste års besparelser nu kan mærkes i skoledagen. Gentagne gange har han hørt, at medlemmerne er bekymrede for, at de ikke lever op til de krav, kommunen, forældrene, eleverne og lærerne selv stiller til undervisningen.

'Skive Kommune har for få måneder siden vedtaget en flot og udviklingsorienteret skolepolitik, som medarbejderne har ønske om at leve op til, men dette besværliggøres i den grad af færre og færre midler til folkeskolen. Og nu gør det meget ondt', skriver Leif Primdal på vegne af Skives lærere og børnehaveklasseledere.

'Vi reagerer nu, fordi det i forbindelse med planlægningen af dette skoleår gik op for os, at der igen er tale om betydelige besparelser', siger Leif Primdal.

Skive Kommune har siden 1997 haft en stram styring af skolernes økonomi. Skolerne i Skive skal over en femårig periode have det fulde ansvar for deres egen økonomi. Det betyder eksempelvis, at den enkelte skole i dag selv står for at dække barsel og langtidssygdom.

'Det er helt uacceptabelt, fordi skolerne ikke kan ansætte lærere og børnehaveklasseledere, i det omfang der er behov for. Man bliver nødt til at holde tre-fem procent af den samlede arbejdstid i reserve til sådanne hændelser. Det giver forskellige vilkår på skolerne, for der er nogle, der er uheldige og måske får flere gravide lærere', siger Leif Primdal.

Skives borgmester Søren Andersen (Det Konservative Folkeparti) mener, at overgangen til selvstændig økonomi på skolerne vil gøre den enkelte skole bedre.

'Der bliver plads for den enkelte skole til at agere på en sådan måde, at man kan se, hvor de gode og dygtige skoleprodukter er, og hvor de ikke er. Det vil selvfølgelig være sværere at gemme sig i mængden, når man har en decentral ledelse', siger Søren Andersen.

Skiveegnens Lærerforening har regnet på besparelserne og sammenholdt dem med, at der næste år kommer flere elever i klasserne. Resultatet er, at lærerne i Skive i år har mellem 15.000 og 25.000 færre arbejdstimer til at udføre de samme opgaver som sidste år.

Selv om kommunen efter regnestykket har valgt at nedsætte timetallet i projektet Leg og Læring i 0.-6. klasse fra ugentlige 30 til 28, står det slet ikke mål med reduktionerne i arbejdstimetallet, mener Leif Primdal.

'Jeg ved ikke, om det regnestykke er rigtigt. Danmarks Lærerforenings Skivekreds ønsker at reducere mængden af undervisning, men sådan som overenskomsten er skruet sammen, vil vi have så meget katedertid som muligt', siger Søren Andersen.

Skive Kommune har besluttet, at lærerne skal undervise 44 procent af arbejdstiden. Det betyder, at hver lærer i gennemsnit har 730 undervisningstimer om året.

Søren Andersen mener ikke, at flere elever i klasserne nødvendigvis betyder mere arbejde til lærerne.

'Det er netop et spørgsmål om at få en klassekvotient, der er rimelig stor. Det giver den mest økonomiske drift, og efterhånden er det også anerkendt selv ind i Lærerforeningens rækker, at klasser kan bliver for små'.

maria