Han mener, at ny løn er en bombe under den offentlige sektor. Og han frygter, at opdelingen af arbejdstiden jager lærernes professionelle og sociale bevidsthed på flugt.

Hans navn er Kurt Klaudi Klausen. Han er professor i offentlig organisationsteori og forvaltning ved Institut for statskundskab ved Syddansk Universitet. På hans kontor er en hængekøje, for 'der tænker man godt'. Selv løser han gerne sine arbejdsopgaver ved havebordet foran sit hjem. For ham er arbejde nemlig ikke noget, man har fra otte til tre. Det er en livsstil.

'Problemet med at opdele og opstykke arbejdstiden er, at man indikerer, at noget er vigtigere end andet. Man belønner det, som det er vigtigt, at folk gør noget ud af. Og så kan der være noget, der lige pludselig ikke bliver varetaget, fordi det ikke er indbygget i belønningssytemerne, eller fordi man har svært ved at finde ud af, hvordan man skal måle og veje det', siger Kurt Klaudi Klausen.

Han har netop skrevet bogen 'Skulle det være noget særligt? - organisation og ledelse i det offentlige' (anmeldt i Folkeskolennummer 19), hvor han tager hul på de dilemmaer, som privatiseringen af den offentlige sektor fører med sig.

I bogen skriver han, at netop lærerne siden indførelsen af de stramme regler for arbejdstid i 1993 er blevet tilskyndet til at benytte den fremstrakte hånds princip - når de får en ny arbejdsopgave, er det første spørgsmål: hvad får jeg for det?

'Det er interessant, at man på folkeskoleområdet på et tidligt tidspunkt har indført elementer, der minder om det, man gør med ny løn. Arbejdstidsaftalen minder om ny løn, fordi den normsætter ting på en ny måde. Men det sker på bekostning af en professionel, kollegial og social bevidsthed. Den professionelle bevidsthed tilsiger, at man gør tingene af pligt. Vi bevæger os mere og mere hen imod en nyttebetragtning. Folk skal kunne se deres egen nytte. Og den nytte kommer til udtryk i økonomiske belønninger eller i afspadsering', mener Kurt Klaudi Klausen.

Lærere bliver ikke lykkeligere

Kommunerne er glade for systemer som ny løn og arbejdstidsaftaler, fordi de ønsker at ændre lærernes adfærd i en positiv retning gennem økonomiske belønninger.

'Men i folkeskolen virker det lige omvendt. Det har gjort det vanskeligere at få lavet det arbejde, der skal laves. Og det har ikke skabt lykkeligere lærere. Det er muligt, at det på nogle punkter har gjort dem rigere. Det er også muligt, at de har fået mere fritid. Men jeg er ikke sikker på, at det arbejde, de udfører, er bedre, eller at den oplevelse, de har af, hvad det vil sige at være lærer, er bedre', siger Kurt Klaudi Klausen.

Han har sine informationer fra rapporter og fra samtaler med lærere og skoleledere, og selv om han ser mange farer i de nye systemer, så ser han også en mulighed for, at det bliver bedre.

'Systemerne forfladiger, hvad der er indholdet i et stykke arbejde. De tager fokus fra det, der er vigtigt. Men det behøver ikke gå sådan. Hvis man indretter systemerne på en fornuftig måde, så de ikke tager alt for meget energi og opmærksomhed, så kan man måske begynde at lægge vægt på det andet igen. Det er muligt, at det her er et overgangsfænomen'.

Lærergerningen er en livsstil

I gamle dage var læreren meget aktiv både i skolen og i samfundet. Lærergerningen var et kald, og man så op til læreren. Kurt Klaudi Klausen mener, at hvad tidligere var et kald, i dag bør være en livsstil. Faget bør være en del af lærerens identitet.

'Jeg kan hurtigt bringe mig i en situation, hvor jeg siger, at medarbejderen altid skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Selvfølgelig skal man have lov til at gå hjem. Men på den anden side mener jeg, at man altid er på arbejde. Hvis man møder sine elever i Brugsen, så er man deres lærer. Det har man grund til at være stolt af, for det er noget, der gør det meningsfyldt'.

Selv om Kurt Klaudi Klausen råber højt om ny løns 'utilsigtede negative bieffekter', så er de private mekanismers indtog på det offentlige arbejdsmarked ikke til at standse. I 1993 fik lærerne arbejdstiden opdelt i U-, Ø- og F-tid. I 1997 kom der en ny arbejdstidsaftale, der også volder problemer.

'Man skal indrette de her systemer, så de bliver enklere. Det er, hvad lærerne har gjort i anden omgang. Det er man heller ikke helt tilfreds med. Den anden måde at gøre det på er helt at droppe systemet eller i al fald at supplere det med noget andet. I stedet kunne man bruge værdibaseret ledelse. Her gælder det om at finde, hvad der er værdifuldt i arbejdet. Det er det, der skal være styrken for, hvad man gør'.

'Man skal have en dialog omkring arbejdsprocessen, hvor man fremhæver, at det er værdifuldt, at man påtager sig særlige arbejdsopgaver set fra et socialt synspunkt - ikke set fra et økonomisk synspunkt. Argumentet kunne være, at det er godt for arbejdsklimaet'.

Bombe under det offentlige

Danmarks Lærerforening havde i 1993 en interesse i at få udarbejdet en arbejdstidsaftale, der satte timer af til alle dele af lærerens arbejde. Spørgsmålet er bare, hvad det er, Danmarks Lærerforening har vundet?

'Danmarks Lærerforening har spillet sine kort godt, men måske har de tabt noget i spillet. Hvis man vinder noget i lønningsposen, men samtidig taber noget af sin faglige stolthed, så må man spørge sig selv, om det er det værd?'

Kurt Klaudi Klausen er ikke i tvivl om, at indførelsen af arbejdstidsaftalen og ny løn har afsløret meget arbejde, som lærerne tidligere udførte gratis.

'Når man begynder at honorere folk for alt det arbejde, de laver, så synliggør man også overarbejde. Og man kan sige, at det er genialt ud fra en fagforenings synsvinkel - pludselig synliggør man over for arbejdsgiveren, at medarbejderen faktisk har udført en del ulønnet arbejde. I den forstand er ny løn en bombe under hele den offentlige sektor, hvor man tidligere har haft meget dedikerede medarbejdere, som har gjort et enormt flot stykke arbejde uden at have ordentlige betingelser'.

Debat på nettet

Har Danmarks Lærerforening sat den faglige stolthed over styr i kampen for bedre arbejdsforhold? Er lærergerningen en livsstil? Er lærerne ved at udvikle en uheldig lønarbejderbevidsthed?

Hvis du vil debattere professor Kurt Klaudi Klausens argumenter for, at ny løn og arbejdstidsaftalen går ud over lærernes faglighed og kollegialitet, har du nu muligheden for at klikke dig ind på www.folkeskolen.dk og deltage i debatten.