Glem alle regler. Tænk ikke på begrænset økonomi. Svar så på, hvad det gode lærerliv er. Vi vil gerne høre alt.

Omtrent sådan lød opfordringen i begyndelsen af januar måned til Sdr. Parkskolens 87 lærere. Målet var, at skolens lærere selv skulle være med til at skabe deres egen og mere fleksible arbejdstidsaftale.

Sidst på måneden havde kun 30 lærere sat ord på deres visioner for livet som lærer. 'Jeg håbede på, at vi fordomsfrit kunne snakke om det og komme af med den stive planlægning, men jeg må erkende, at folk er så pressede, at de ikke orker at gå ind i, hvad de opfatter som endnu et projekt', siger skoleinspektør Hans Henrik Westerling.

Han forlod formandsposten for kreds 55, Midtsjællandskredsen, i november sidste år for at lede arbejdet på den store Ringsted-skole med over 130 ansatte. Allerede som kredsformand luftede han muligheden for at droppe den centrale arbejdstidsaftale og benytte muligheden for at skabe mere fleksible arbejdstidsaftaler i kommunerne. 'Hvis det skulle fungere, skulle det være fra sommerferien i år. Det kommer det ikke til. Det er vigtigt, at de ansatte bakker op. Og der er for stor mistillid til kommunen. For mange er bange for, at de skal løbe stærkere for den samme betaling', siger Hans Henrik Westerling.

Plads til samarbejde

Sammen med tillidsrepræsentant Lise Vadsager har han samlet de 30 læreres ønsker sammen. 'Det, folk ønsker, har for en stor dels vedkommende ikke noget med arbejdstidsaftalen at gøre. Mange af tingene er noget, som vi kan gøre inden for den aftale, vi allerede har', siger Lise Vadsager.

Arbejdstiden begynder at stramme, når der sker noget uforudset på skolen. 'På et tidspunkt henvendte elevrådet sig, fordi vi havde hærværk på cykler. Lærerne vil gerne have temadag om problemet. Så må skolen betale overtid eller sige til eleverne, at en sådan temadag først kan komme på tale i næste skoleår', siger Lise Vadsager.

Møder og de 30 besvarelser viser, at det vigtigste for lærerne er gode kolleger, samarbejde og faste mødedage for team. Derefter kommer ønsket om mindre timetælling, efteruddannelse og flere muligheder for at lave alternative aktiviteter med børn og forældre. 'Vi har mødt modstand fra andre grupper, end vi regnede med. Dem, der kunne huske, hvordan arbejdstiden var skruet sammen før 1993. Vi regnede måske med, at de ville sige ja - lad os droppe de stramme regler. Men det gør de ikke umiddelbart', siger Lise Vadsager.

Har det okay

Eske Brix har lige fejret sit 25-års-jubilæum som lærer. Han mener, det er umuligt at vende tilbage til 'det gamle system'. 'Dengang holdt vi et lærerrådsmøde om måneden. Et par forældremøder og konsultationer og en skolefest. Sådan er det ikke længere', siger Eske Brix. Han mener, at en ny arbejdstidsaftale i dag i hvert fald bliver nødt til at have et loft for, hvor mange timer en lærer kan undervise. 'Da UØF blev indført, skulle vi udfylde skemaer over vores arbejde. Det var en død sild. Jeg synes, det er en god idé at udforme vores egne regler, men de kan ikke stå uden en garanti for et maksimalt antal undervisningstimer, ellers tror jeg ikke, vi kan føle os trygge', siger Eske Brix.

Bryd købmandskabet

På Sdr. Parkskolen tæller lærerne ikke timer. Sådan opfatter skolens tillidsrepræsentant det i hvert fald. Hans Henrik Westerling mener, at de manglende muligheder for fleksibilitet i løbet af året netop er årsagen til, at han ønsker en ny arbejdstidsaftale. 'Vi har kronestyring. Med over 130 ansatte koster det mig 84.000 kroner at holde et ekstra møde på to timer i løbet af skoleåret. De penge kan jeg ikke finde. Men uden møder bliver vi meget låste', siger Hans Henrik Westerling.

Derfor har han forsøgt at åbne op for, at lærerne glemmer resursesnakken og i stedet finder lærervisionerne frem. 'De tildelte resurser er et grundvilkår, som kun kan ændres ved hver kommunal budgetvedtagelse, men det pædagogiske skal hele tiden udvikles. Mit ønske er, at vi bryder købmandskabet og gør mere plads til pædagogikken. Lærerne ville ikke komme til at arbejde mere, men anderledes', siger han.

mbjensen@dlf.org