Liv bag de røde mursten

Lærerne på Humlebæk Skole kommer noget senere hjem, end de gjorde for nogle år siden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken 14.30 er skolegården næsten øde. Et par fortravlede forældre kører gennem porten og fylder bilens bagsæde op med børn.

Vinduesmalingen skaller, så træværket kunne godt trænge til en kærlig hånd, men der er hyggeligt med basketkurve, træer, hinkeruder og murmalerier.

Skoleleder på Humlebæk Skole, Erik Thomsen, virker en smule bekymret, da han bliver præsenteret for anledningen til besøget.

'Tirsdag er en dårlig dag. De skemalagte timer sluttes klokken 14 for at give plads til Pædagogisk Råds-møder og andre aktiviteter. Måske er der netop i dag ingen aktiviteter her på skolen . . .', funderer skolelederen. Men kommer i tanke om, at der er kursus for lærere i edb-lokalet.

I skolens kopirum har en gruppe kvinder sat sig til rette i et par sofaer.

'Vi forbereder et tema om det gamle Grækenland. Det, du ser her, er de lærere, som har skolens to 6.-klasser i blandt andet dansk, historie og natur/teknik. Vi udgør halvdelen af et lærerteam', forklarer de.

Lærerne mødes generelt cirka to gange om ugen til fælles forberedelse med kolleger efter skoletid. Det er tværfaglige projekter, temaperioder og så videre, som har ændret deres arbejdsform.

Mette Herdel er en af lærerværelsets yngre lærere. Hun har også en anden forklaring:

'Samarbejdet mellem lærerne er en afsmitning fra seminariet. Der foregik alt i grupper. For mig ville det føles underligt altid at skulle arbejde alene', siger hun.

Møderne på skolen kan også handle om problemer med enkelte børn. Der kan være tale om fælles forberedelse med lærerne i den samordnede indskoling.

Eller man kan have opgaver i form af tilsyn med musikudstyret, som kun kan foregå, når børnene ikke bruger instrumenterne.

Endelig bruger de lærere, der ikke har computer eller Internet-adgang derhjemme, skolens computere til at forberede sig efter skoletid.

Alt i alt kommer lærerne på Humlebæk Skole noget senere hjem om eftermiddagen, end de gjorde for nogle år siden, fastslår 6.-klasse-lærerne.

Rent til grin

Hvordan ser I på forslaget om tilstedeværelsespligt for lærerne?

Her breder en irriteret mumlen sig.

'Det er rent til grin. Der er ingen grund til at indføre den kontrolfunktion. Jeg kommer på mange skoler i forbindelse med fagligt arbejde. Det er sjældent, at jeg ikke møder lærere om eftermiddagen', siger Pille Poulsen.

Mette Herdel peger på, at det ville blive 'fuldstændig kaotisk', hvis alle lærere skulle være på skolen.

I dag aftaler lærerne den overordnede plan for for eksempel et projekt ved fælles møder på skolen. Men deres individuelle forberedelse med læsning af relevante bøger og lignende foregår derhjemme.

Systemet fungerer godt og fleksibelt og ville blive ødelagt af rigide arbejdstidsregler, mener gruppen samstemmende.

Desuden er inventaret på Humlebæk Skole ikke vild luksus. Bagest i kopirummet står to små blå pulte.

De kan dårligt kaldes skriveborde. Det er her, lærerne må forberede sig, hvis de vælger at gøre det på skolen.

Fordele

Videre til edb-rummet. Klokken er nu lidt over 15. Syv-otte lærere er i gang med et modul i avanceret tekstbehandling. Alle lærerne på skolen har fået bevilget 15-18 timers kurser i informationsteknologi, og de lægges typisk efter skoletid om tirsdagen.

Vivian Andersen arbejder med skærm-layout. Hun er klasselærer for en 9. klasse. Ud over at gå på edb-kurser holder hun cirka hver 14. dag møde på skolen med den anden 9. klasses lærer.

'Vi dyrker ikke længere den lukkede dørs politik, som vi gjorde for ti år siden. Den der med, at man ejer sin egen klasse, at man er klassehersker, dur ikke mere. Vi er nødt til at samarbejde', siger hun.

Hvorfor det?

'Det er krav fra ledelse og fra os selv. Tingene forandrer sig. Det nytter ikke noget, at jeg efter ni år begynder forfra med en klasse og kører det samme pensum en gang til. I den situation er det en fordel at have samarbejdspartnere. Så kan man give hinanden gode ideer og lave mere interessant undervisning', siger hun.

Fri om aftenen

Vivian Andersen er ikke en af dem, der ser rødt ved tanken om en tilstedeværelsespligt.

'Jeg tror, at jeg ville have det fint med at arbejde til klokken 16 og så have fri. Men jeg ville overholde min arbejdstid og være strigle nok til at sige: Desværre børn, der var ikke tid nok i går til at jeg kunne nå at forberede mig . . .'

'Tilstedeværelsespligten ville også betyde, at man ikke havde problemer med at få folk til at mødes og samarbejde om eftermiddagen. Men fleksibiliteten ryger. Den kan især være en fordel for kolleger med små børn. De kan vente med at forberede sig, til ungerne er lagt i seng', siger hun.

Hendes med-kursist, Kristian Jakobsen, er klart imod forslaget om, at lærerne skal have pligt til at være mere på skolen.

'Jeg har ikke behov for at vise finansministeren eller naboen, at jeg er på arbejde. Man må have tillid til, at lærerne bruger den tid, der skal bruges. Skal vi så til at tælle overtid efter klokken 16? Det er både vildt og besværligt', fastslår han.

Klokken er lidt over halv fire. På vej ud er en rengøringsassistent ved at feje skidt sammen på gangene.

Fra kælderen lyder der klare børnestemmer, men de viser sig at stamme fra et fritidshold i keramik.

Ellers er der stille på Humlebæk Skole.

Den der med, at man ejer sin egen klasse, at man er klassehersker, dur ikke mere

Powered by Labrador CMS