De fleste forbereder sig hjemme

Undervisningen bliver let for kedelig, hvis man partout skal sidde på skolen og forberede sig, mener lærer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fire af skolens 38 lærere var der stadig klokken 14.30 på Virring Skole ved Skanderborg. Ti minutter senere var der tre tilbage.

Inden større arrangementer, og når der er aftenmøder på skolen, er der - fortalte de tre - mange flere lærere på skolen efter sidste undervisningstime, men på en almindelig dag er det normalt, at man går hjem, når det ringer ud.

Der er imidlertid heller ikke nogen steder på skolen, hvor lærerne kan sidde og arbejde eller forberede sig. Der mangler skriveborde, computere og steder, hvor man kan finde arbejdsro, siger en de tre, Hanna Mortensen. Hun bor selv godt 20 kilometer fra skolen og tager normalt hjem efter sidste time. Men hvis der er aftenmøder, bliver hun på skolen for at spare turen frem og tilbage mellem Virring og Sdr. Vissing.

Hanna Mortensen er imod, at man pålægger lærerne at blive på skolen efter sidste time og forberede sig. Det er et helt urealistisk krav, og hun selv vil have svært ved at leve med det, siger hun.

'Når jeg har haft timer hele dagen, er jeg godt svedt i hovedet, og så kan jeg ikke sætte mig ned med det samme og forberede den næste dags undervisning. Jeg har brug for en pause, hvor jeg tænker på noget andet. Derfor tager jeg hjem, og så forbereder jeg mig om aftenen. Den rytme passer mig godt. Og lærerarbejdet kan ikke skemalægges på den måde, nogle gerne vil have det. Meget af det, vi skal, kan slet ikke laves om eftermiddagen. Forældresamtaler, for eksempel. Det ville tage måneder, hvis vi skulle holde alle forældresamtalerne om eftermiddagen inden 16 eller 16.30. Og en fast arbejdstid tager heller ikke hensyn til, at vores arbejdsopgaver ikke er jævnt fordelt over året. Omkring de afsluttende prøver er der for eksempel meget mere forberedelses- og rettearbejde end i andre perioder, og så nytter det ikke noget, at vi holder fri klokken 16'.

Svært at finde dage

Skoleleder Carsten Grell er enig med Hanna Mortensen i, at de fysiske rammer og faciliteterne på Virring Skole er utilstrækkelige.

'Vi mangler steder, hvor lærerne kan sidde og arbejde. Lærerarbejdspladser står højt på vores vores ønskeseddel, men vi har ikke midlerne til at indfri ønskerne, og jeg kan ikke love, at vi får dem i de næste fem-ti år', siger han.

Men man kan sagtens holde møder på skolen, og på det sidste vedtog Pædagogisk Råd, at man til næste år skal forsøge at friholde en bestemt ugentlig eftermiddag til møder.

'Teamsamarbejde, projektarbejde og så videre skaber et behov for flere møder på skolen, men det har været svært for os at finde dage, hvor alle lærerne kunne mødes. Derfor prøver vi nu at finde en fast ugedag, hvor vi kan lægge hovedparten af vores møder', siger Carsten Grell, som endnu ikke ved, om han kan finde en fast mødedag.

'Det er et stort puslespil, og der er meget, man skal tage hensyn til. Kurser på Danmarks Lærerhøjskole, skolebibliotekarernes møder og så videre. Men vi enige om at forsøge'.

Fastholder friheden

Det er heller ikke afgjort, om lærerne skal være på skolen den aftalte eftermiddag, uanset om der er møder eller ej. Det skal først afgøres senere.

Og en af de tre lærere, Jørn Simonsen, er imod en fast og tvungen arbejdstid på skolen. Ligesom sine kolleger er han træt af de mange frikvartermøder, men tvungen arbejdstid på skolen er ikke vejen frem, siger han.

'Det er en god idé at lukke skolen tidligt en dag og friholde eftermiddagen til møder, men det skal være frivilligt. Vi lærere skal give hinanden håndslag på, at vi bliver på skolen. Det skal ikke være noget, ledelsen pålægger os. Det er jeg imod. Den frihed, vi i dag har til selv at planlægge vores arbejde, skal vi for alt i verden ikke give afkald på. Det er også fuldkomment tåbeligt at kræve, at lærene skal være på skolen, samtidig med at man giver andre faggrupper hjemmearbejdspladser, så de kan sidde og lave en del af deres arbejde ved computeren hjemmefra'.

Forberedelse uden for skolen

Kirsten Bach, den sidste af de tre lærere, mener ligesom Hanna Mortensen, at det vil give store praktiske problemer, hvis man kræver, at lærerne skal blive på skolen og forberede sig, når børnenes timer er slut. Selv er hun ofte på skolen efter sidste time. Mindst ti timer om ugen. Hun bruger tiden på at kopiere, på at søge nye emner i kartoteket, på at finde bøger, på alle mulige praktiske ting, men når hun skal læse noget op, tager hun hjem. Sådan fungerer det bedst for hende.

Og samtidig er der en stor del af forberedelsesarbejdet, som man ikke kan lave på skolen eller om eftermiddagen, siger Kirsten Bach.

'Ofte skal man væk fra skolen for at forberede sig ordentligt. Man skal på Amtcentralen for at finde ny og spændende litteratur. Man skal ud på Moesgård Museum for at se, om den nye middelalderudstilling kan bruges i undervisningen. Man skal se tv-avisen om aftnen for at finde aktuelle og spændende emner. Undervisningen bliver let for kedelig, hvis lærerne partout skal sidde på skolen og forberede sig'.