Debat

Stop den "føler"-retorik, Anders Bondo Christensen!

Og fri mig for Mette Frederiksen!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På DLF.org/nyheder/2019/april skriver Anders Bondo Christensen: ”Mette Frederiksen har ret i, at hele lærerstanden i Danmark følte sig totalt kørt over i den proces, der førte til lovindgrebet om lærernes arbejdstid.” Hvorfor "føler" min egen formand nu også på lærernes vegne, at de blev "totalt kørt over" i 2013?

Vi føler os ikke kørt over. Vi blev kørt over, Anders! Lad nu ikke din aktuelle strategi føre til historieforfalskning af, hvad der skete dengang! Dén sandhed glemmer vi aldrig, og vi vil aldrig lade være med at holde denne politiske stinker op for næsen af Socialdemokratiet, så længe partiet ledes af de folk, der var vores bødler dengang - som Mette Frederiksen.

Målt på demokratiske principper er Mette Frederiksen en kriminel, som det er lykkedes for ikke at blive stillet til regnskab for sine uhyrligheder: en totalt lukket proces afskærmet på effektivt, at selv Folketingets Ombudsmand ikke kunne få indsigt; et nøje planlagt dobbeltspil med KL omkring lovgivning og konflikt indbefattende tyveri ved højlys dag (hvor var pressen henne?) af 1,3 mia. kr.; en konstant løgnagtighed flankeret af en uhørt arrogance over for dem, der ville afsløre løgnen; ophøjelse af fagligt sludder til evidensbaseret viden for at fremme regeringens politiske mål; de, der talte vrøvlet imod, blev hængt ud som illoyale og risikerede afskedigelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Skulle vi have noget som helst med den politiske mafioso at gøre i dag? Aldrig! Så hellere - som Mette Frederiksen selv skriver - lade folkeskolen synke i havet som en anden Titanic. Det er hende selv, der lagde isbjerget i vejen for skibet! Hun har ansvaret for forliset, når det indtræffer. Det er allerede godt i gang.

Powered by Labrador CMS