Debat

Selvfølgelig skal leder og lærer drøfte tidsforbruget

Til Martin Damm, formand for KL, og Michael Ziegler, KL’s chefforhandler og borgmester i Høje-Taastrup

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg vil bruge denne klumme til at skrive et brev til jer på vegne af medlemmerne i Danmarks Lærerforening.

15. februar underskrev vi en aftale som afslutning på Lærernes Centralorganisations og KL's forhandlinger om Overenskomst 15. Aftalen indeholder blandt andet Bilag 1.1, der omhandler lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstidsforhold. Vi aftalte her 15 initiativer, som begge parter skrev under på, at vi vil tage ansvar for at realisere.

I punkt 3 slår vi fast, at i drøftelserne af opgaveoversigten indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver. Det betyder naturligvis, at skolelederen oplyser læreren om, hvor meget tid skolelederen forventer, at læreren bruger på forberedelsesopgaven, og at dette kan gøres til genstand for en drøftelse. Det giver derfor ingen mening, når KL nu fortolker det på denne måde: »I dialogen mellem leder og lærer afstemmes forventninger til, om de samlede opgaver kan nås inden for arbejdstiden. Det er opgaven, der er i fokus - ikke tiden«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Danmarks Lærerforening har helt loyalt fortalt tillidsrepræsentanterne, at der er tale om det forventede tidsforbrug, og at der dermed ikke er afsat tid til opgaven, da det er skolelederens budget/skøn, men selvfølgelig skal leder og lærer drøfte det forventede tidsforbrug - det er jo det, vi har aftalt.

Målet med de aftalte initiativer er at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital. I forhold til alle tre målsætninger er det aftalte punkt 3 af afgørende betydning.

KL's ageren i forbindelse med Overenskomst 13 har efterladt mange af Danmarks Lærerforenings medlemmer med dyb mistillid til KL. Med aftalen 15. februar og de aftalte 15 punkter i Bilag 1.1 skulle vi sammen forsøge at ændre denne situation. Bliver det nu nødvendigt at gennemføre en fagretlig sag mod KL for at få fastslået, at »en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver« betyder, at skolelederen fortæller læreren, hvor meget tid skolelederen forventer, at læreren bruger på forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver, og gør dette til genstand for en drøftelse - ja, så vil det bare styrke mistilliden til KL.

Elevernes udbytte af skolegangen er helt afhængigt af lærerens begejstring og engagement og lærerens muligheder for at levere en undervisning af høj kvalitet. KL står med en utrolig vigtig opgave i at få genskabt tilliden fra lærerne. Det ansvar forventer vi, at KL vil påtage sig - for folkeskolens skyld. Vi glæder os over, at I begge flere gange har understreget, at I står bag vores aftale. Det må også gælde punkt 3 i Bilag 1.1.

Powered by Labrador CMS