Smilene var brede, da Anders Bondo og Michael Ziegler blev enige om et overenskomstforlig ved forhandlingerne i februar 2015. 15 måneder senere endte de i Arbejdsretten over samme forlig.

Det 
diskuterede DLF og KL i retten

Skal skoleleder og lærer drøfte, hvor mange timer læreren forventes at bruge på forberedelse? Ja, sagde Danmarks Lærerforening. Nej, sagde KL.

Publiceret

Arbejdsretten: Sådan foregår det

Arbejdsretten er en specialdomstol uden for det almindeligedomstolssystem. DLF's/Lærernes Centralorganisations sag mod KL tog4½ time den 24. maj. Sagen foregik som en såkaldt hovedforhandling.Ved sagen var der syv dommere. En er medlem af Arbejdsrettensformandskab, derudover er der tre ordinære dommere ellersuppleanter, som henholdsvis arbejds-giver- og lønmodtagerside harudpeget.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

17 ord i et arbejdstidsbilag, som KL og Danmarks Lærerforening har underskrevet, har skabt så stor uenighed mellem parterne, at Arbejdsretten måtte afgøre, hvordan ordene skal fortolkes.

»I drøftelserne af opgaveoversigten, underbilag 2.1 paragraf 5, stykke 1 og stykke 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver«.

Sådan lyder ordene, som var en del af overenskomstforliget i 2015, som syv ud af ti DLF-medlemmer, der deltog i urafstemningen, stemte ja til, mens resten stemte nej.

DLF forventede, at ordene betød, at skolelederne skulle oplyse lærerne om det forventede omfang af tid, som lærerne skulle bruge på forberedelse, men kort efter meldte KL ud, at ordene ikke betyder, at der skal »sættes tid på forberedelsen«.

Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation (LC) tog efter flere forsøg på afklaring initiativ til sagen i Arbejdsretten. Lærerorganisationernes advokat, Peter Breum, krævede i retten, at KL skal anerkende, at der er sket et brud på den hovedaftale, som lægger rammerne for samarbejdet mellem Lærernes Centralorganisation og KL. Aftalen siger blandt andet, at parterne skal fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold - den såkaldte loyalitetspligt.

I retten fremførte Peter Breum blandt andet, at KL vidste, at netop det, at lærerne skulle have en drøftelse med skolelederne om »det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver«, var meget vigtigt for lærernes forhandlere, og at der derfor er en udvidet loyalitetspligt.

»Hvis man ikke får noget at vide om tidsforbruget, så bliver det ren fiktion at tro, man kan have en meningsfuld dialog om det her«, lød et af advokatens argumenter.

KL's advokat: Kommunerne må have metodefrihed

KL's advokat, Jørgen Vinding, argumenterede for, at uenigheden slet ikke burde føre til en arbejdsretssag.

Han afviste, at KL brød loyalitetspligten, da KL sendte brev med sin tolkning af arbejdstidsbilaget ud til egne medlemmer.

Han forklarede, at KL senere sendte et notat med tre eksempler på, hvordan skolelederen kan håndtere den drøftelse med læreren. Et af eksemplerne var, at lederen giver et skøn for, hvor mange timer læreren skal bruge til forberedelse og de øvrige opgaver.

»Man siger meget detaljeret, at man skal tage den dialog. Én måde at gøre det på er den måde, som LC siger, men der er også andre måder. Der er metodefrihed«, lød argumentet fra Jørgen Vinding.

Dyb afgrund mellem Ziegler og Bondo


Uenigheden glødede i Arbejdsretten, da KL's topforhandler, Michael Ziegler, og lærernes formand, Anders Bondo Christensen, vidnede i sagen om lærernes forberedelsestid.

Michael Ziegler forklarede i retten, at Anders Bondo under forhandlingerne havde gjort det klart for ham, at formuleringen i arbejdstidsbilaget ikke ville betyde, at skolelederne skulle kvantificere tiden til forberedelse for lærerne. Men det afviste Anders Bondo.

»Nej - det kunne jeg ikke drømme om. Men jeg vil gerne medgive, at man ikke skal gøre det specifikt op for det enkelte fag, men for den samlede opgave«, svarede Anders Bondo blandt andet.