Læreren skal i dialog med sin leder tilrettelægger sin arbejdstid ud fra elevernes behov samt ud fra sine egne evner, lyst og udviklingsmål, skriver formand for KL's løn- og personaleudvalg i en kronik i dag.

KL vil skrotte lærernes arbejdstidsaftale

Læreren skal aftale sin arbejdstid direkte med skolelederen. Sådan lyder KL’s ønske op til overenskomstforhandlingerne. KL ønsker samtidig, at færre medarbejdere skal være beskyttet mod fyring og at seniorordningen skal ses efter.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL var selv med til at indgå arbejdstidsaftalen i 2008, hvor alle kommuner skal forhandle lærernes arbejdstid lokalt. KL kalder i en kronik i Jyllands-Posten i dag 2008-aftalen for et kvantespring, der gav større fleksibilitet. Men det skal stoppe nu, lyder ønsket fra KL, som i dag udsender debatoplægget "Plads til ledelse og forandring" til forhandlingerne om en ny overenskomst i 2013.

Sådan vil kommunerne presse lærernes arbejdstid

KL ønsker et opgør med, at de lokale kredse indgår aftaler med kommunerne om lærernes arbejdstid. I stedet skal det være skolelederen, der aftaler med den enkelte lærer, hvordan arbejdstiden skal skrues sammen. "Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærerens arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Og det blokerer for skolernes handlerum til at udvikle og forny undervisningen. Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere. Det handler om, at læreren i dialog med sin leder tilrettelægger sin arbejdstid ud fra elevernes behov samt ud fra sine egne evner, lyst og udviklingsmål", skriver formand for KL Erik Nielsen og formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler i kronikken.

De sammenligner lærerne med sygeplejerskerne, hvor de ikke kan forestille sig, at Dansk Sygeplejeråd skal være med til at aftale, hvor meget sygeplejerskerne skal være sammen med patienterne.

Bondo: Ingen aftaler giver bureakrati Men lærernes formand Anders Bondo Christensen tror ikke et lærerliv uden arbejdstidsaftaler. "Dette vil genskabe et bureaukrati af den anden verden, hvor ledelsens tid igen bliver brugt på at tælle lærernes arbejdstid op og planlægge den, i stedet for at have fokus på kvalitet", siger Anders Bondo til Jyllands-Posten.

Bondo: Vi står i en ekstrem situation

 Også skoleledernes formand Anders Balle foretrækker, at der er en aftale om lærernes arbejdstid. "Umiddelbart vil jeg foretrække at udnytte mulighederne i den arbejdstidsaftale, der eksisterer. Jeg kan være bekymret for, at det vil give ballade og utrygge lærere, hvis man sløjfer arbejdstidsaftalen med lærerforeningen, og vi er meget afhængige af, at lærerne er engagerede og begejstrede for deres arbejde", siger skolelederformanden, som forudser, at konflikten om, hvor meget lærerne skal undervise, blot eksporteres til skolerne. Kommunerne kan ikke skrotte lærernes arbejdstidsaftale, uden at lærerne går med til det ved de kommende overenskomstforhandlinger, som begynder sidst på året.

Færre tillidsfolk skal beskyttes mod afskedigelser Kommunerne fyrer i øjeblikket mange medarbejdere. Derfor ønsker de at se kritisk på reglerne om afskedigelsesbeskyttelse for medarbejdere i tillidshverv.

Kommune finder ny begrundelse for at afskedige tillidsrepræsentant

"Afskedigelsesbeskyttelsen af medarbejdere i tillidshverv er blevet så omfattende, at kommunerne nogle gange tvinges til at afskedige de forkerte medarbejdere. Hele syv tillidshverv giver beskyttelse mod afskedigelse. Det går ikke", skriver Michael Ziegler og Erik Nielsen. Også antallet af seniordage til ældre medarbejdere skal ses kritisk efter, mener KL. 

Læs mere

KL-kroniki Jyllands-Posten

KL's debatoplæg: "Plads til ledelse og forandring"

Powered by Labrador CMS