Skolechef Per Viggo Larsen og lærernes formand Lisbeth Bøwes giver hånd på den første lokalaftale i Syddjurs Kommune.

Første gang: Lokalaftale for lærerne i Syddjurs

For første gang har Syddjurs Kommune indgået en lokal arbejdstidsaftale med Djurs Lærerforening.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det har været vigtigt for os at få et reelt og godt samarbejde op at stå om lærernes dagligdag", siger formand for Djurs Lærerforening Lisbeth Bøwes i en pressemeddelelse.

"Lærernes vilkår kan nemlig være meget forskellige lokalt, og derfor er jeg glad for, at aftalen her definerer en fælles ramme for lærerne. Samtidig er der plads til lokale løsninger, som respekterer den lokale skoles kultur. Den sætter også fokus på forberedelse og den individuelle planlægning, så den får så høj kvalitet som muligt, uden at det går ud over samarbejdet om kerneopgaven. Tak for det gode samarbejde og viljen til kompromis også fra vores side".

Formand for udvalget for familie og institutioner i Syddjurs Kirstine Bille takker da også Djurs Lærerforening for deres positive tilgang og muligheden for at blive enige om en balanceret og fleksibel ramme for lærernes arbejdsvilkår.

"I byrådet er vi ambitiøse på vores skolers vegne, og hvis vi skal nå vores mål, kræver det en god dialog og et tæt samarbejde - det gælder både mellem kommune og lærerforening og mellem skoleleder og de lokale lærere. Fra udvalgets side hilser vi derfor den nye aftale velkommen, den lever op til byrådets ønsker, og vi ser frem til at drøfte udmøntningen af rammerne nærmere".

Aftalen er udgiftsneutral, men rummer blandt andet mulighed for, at den enkelte lærer kan placere tre ugentlige timer af sin forberedelsestid på det sted og tidspunkt, der passer vedkommende.

 

Læs mere

Lokalaftalen

Powered by Labrador CMS