Der er behov for skarpere og mere dybdeborende svar på lærernes problemer mht. forberedelsestid, undervisningstimetal og øvrige opgaver.

DLF synes i dag at være ude af stand til at identificere og analysere problemerne.

Jeg tror, at mange lærere drømmer om en fagforening, der faktisk kæmper for medlemmerne - og tænker på alternativer, fx også om pengene til den nuværende (siden 2013) linje overhovedet er det værd.

Den menige lærer har for travlt i hverdagen til at engagere sig. Skoler/kommuner dyrker del og hersk-strategien. Den øvrige befolkning i deres faggrupper har (også selv) travlt.

Politikerne er ligeglade, medmindre der er stemmer i at bræge en gang imellem, så lærerne kan føle sig 'hørt'.

Og - fagbevægelsen, den enhed, som alene skulle kæmpe for dén sag, er selvtilfredse, uambitiøse og konfliktsky.

Fagbevægelser skal ikke appellere til arbejdsgivernes moralske kompas og rimelighed, de skal lammetæve sig til ordentlige forhold!

Medmindre man repræsenterer lærerne naturligvis. Så opfører man sig høfligt og korrekt!

Thank you, DLF.