4 ud af 10 lærere har overvejet at søge job i en anden kommune

38 procent af lærerne overvejede sidste år at skifte til en anden kommune for at få bedre arbejdsforhold. I Holbæk overvejede tæt på tre ud af fire lærere at søge job uden for kommunegrænsen.

Publiceret

Det har lærerne svaret på 

Lærerne har i 2013 og 2017 svaret på spørgsmålet: "Har duindenfor det seneste år overvejet at søge lærerjob i en andenkommune pga. arbejdsforholdene i nuværende arbejdskommune?"

- I 2013 svarede 33 procent ja

- I 2017 svarede 38 procent ja

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken 16 i dag udløber lærernes mulighed for at stemme ja eller nej til overenskomstforliget, hvor en del af det, som KL's og lærernes forhandlere er blevet enige om, er at nedsætte en kommission til at kigge på lærernes arbejdsforhold i arbejdet mod at nå til enighed om en arbejdstidsaftale.

Og netop forbedrede arbejdsforhold er noget lærerne er klar til at flytte for at opnå. Det viser en analyse, som Analyse og Tal har lavet for Danmarks Lærerforening.

Analysen viser, at 38 procent af lærerene sidste svarede ja til, at de inden for de seneste år har overvejet at søge job i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene.

17 kommuner vil snakke lokal arbejdstid før afstemningsresultatet 

Undersøgelsen bygger på Danmarks Lærerforenings Totalundersøgelse, der er en spørgeskemaundersøgelse blandt alle foreningens medlemmer.

Værst i Holbæk

Gennemsnittet dækker over store lokale forskelle. Holbæk er den kommune, hvor den største andel af kommunens lærere sidste år overvejede at skifte til en skole i en anden kommune. Hele 73 af kommunens lærere angiver at have gået med sådanne overvejelser.

I hele 32 kommuner gik mellem 40 og 60 procent af lærerne med samme tanke. I den anden ende af skalaen gik færrest lærere rundt i Sønderborg med tanker om at søge job i en anden kommune - 10 procent svarede her, at de gik med de tanker.

Manglende lokalaftale kan være årsag til høj stemmeprocent

Danmarks Lærerforenings spurgte også sine medlemmer samme spørgsmål i vinteren 2013 - få måneder efter, at Folketinget vedtog Lov 409, der lige siden har dikteret lærernes arbejdstidstid.

Her svarede 33 procent af lærerne, at de overvejede at søge job i en anden kommune.

DLF: Vilkår for arbejdstid har betydning for undervisningen

Rapporten ser på hvilken betydning lokale arbejdstidsaftaler har fastholdelse af folkeskolelærere. Formand for DLF Anders Bondo Christensen understreger i en pressemeddelelse, at lærernes arbejdstid har stor betydning for lærernes mulighed for at skabe god undervisning.

"Det gør en forskel, om man har tilstrækkelig tid til de mange opgaver, der ligger i tilknytning til undervisningen. Det tager tid at forberede og efterbehandle undervisningen, samarbejde med forældre og kollegaer og nå rundt om alle elever", lyder det fra Anders Bondo."Lærerne søger væk, når de oplever, at de ikke har rammerne til at agere professionelt. Når forholdene bliver så dårlige, at de ikke kan se sig selv i øjnene og føler, at de svigter eleverne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne skaber rammer, der giver tid til at lykkes med arbejdet". 

 

Powered by Labrador CMS