Mangel på fryns går ud over jobglæden
De manglende personalegoder på lærerværelset betyder, at lærerne mister lysten til at fortsætte i jobbet
Frynsegoder betyder anerkendelse, og det betyder meget for medarbejdere - også for lærere. 58 procent siger, at personalegoder har nogen eller stor betydning for deres lyst til at fortsætte i jobbet. Der er her tale om hele 70 procent af mændene, der siger, at det har nogen eller stor betydning for lysten til jobbet, mens kvinderne ligger på 56 procent.
Det viser den undersøgelse, som Scharling Research har gennemført for månedsmagasinet Undervisere blandt et repræsentativt udsnit af lærerne.
Lærerne er ikke begavet med personalegoder. De fleste steder betaler de selv for deres kaffe, mange steder laver de den selv, og betalte julefrokoster og julegaver er også et særsyn på lærerværelserne.
De sparsomme goder skal ses i forhold til, at et stort flertal af lærerne fortæller, at personalegoder har stor eller nogen betydning for deres tilfredshed på jobbet.
Formand for KL's løn- og personaleudvalg, Mads Lebech, der er konservativ borgmester i Frederiksberg Kommune, forstår ikke, at 58 procent af lærerne mener, at mangel på personalegoder påvirker deres lyst til at blive i jobbet.
»Jeg må sige, at det handler om at have proportion. Jeg er lige ved at svinge mig op til at sige, at jeg har svært ved at tage det alvorligt. Altså hvis man har taget en læreruddannelse og har sit arbejde som lærer, så kan jeg ikke se, at man kan dramatisere det i dén grad, at det skulle betyde så meget. Men jeg har forståelse for generelt, at man som offentligt ansat gerne vil kunne tale sig til det samme, som man har på det private arbejdsmarked. Vi konkurrerer med opfattelsen af, hvad det private erhvervsliv tilbyder«.
»Jeg har arbejdet for, at vi i trepartsaftalen kunne få noget ind om udvidede muligheder for kommunerne. Men vores dilemma som kommuner er, at man diskuterer, hvad vi i forhold til kommunalfuldmagtens regler kan give medarbejderne. Er det for eksempel nok, at vi opfatter et personalegode som arbejdsrelateret? Og så er der skattebegunstigelsen - hvor man på nogle områder har mulighed for et bruttotræk, altså at folk betaler for en ydelse, inden de betaler skatten. Dér har jeg konstateret, at skatteministeren er åben over for det, mens finansministeren er hårdnakket imod. Jeg har den generelle opfattelse, at vi bør stilles ligesom de private arbejdsgivere«, siger Mads Lebech.
Formand i DLF, Anders Bondo Christensen, er ikke overrasket over, at så mange siger, at det påvirker deres lyst til at blive i lærerjobbet. Det viser blot, at det betyder noget for lærerne.
»Men begrebet frynsegoder dækker over rigtig meget, blandt andet en fornuftig og god personalepolitik, som Danmarks Lærerforening synes, der er behov for. Der er stadig lærere, der oplever, at de selv skal betale for deres julefrokost. Det er noget pjat. I det danske samfund er det normalt, at en arbejdsgiver stiller en julefrokost til rådighed for sine medarbejdere. Når det gælder den slags frynsegoder, bør de offentlige arbejdsgivere være på højde med de private«, mener formanden.
Men DLF vil ikke arbejde for flere frynsegoder til lærerne. Det må kommunerne som arbejdsgivere arbejde for, mener Anders Bondo. Og der kan ikke blive tale om, at personalegoder kan blive et emne for kommende overenskomstforhandlinger.
»Ikke tale om. Vi skal bruge overenskomsten til at skaffe en ordentlig løn. Vi skal ikke bruge overenskomstmidler på det her«, siger han.
Skolelederne sidder ofte med beslutningen om, hvilke personalegoder lærerne skal have, fordi budgetteringen i mange kommuner er lagt ud på den enkelte skole.
Formand for Danmarks Skolelederforening Erik Lorenzen mener personligt ikke, at det er rimeligt, at lærerne er så langt bagud, i forhold til hvad der er almindeligt på private arbejdspladser.
»Det er ude af trit med den virkelighed, samfundet befinder sig i. Det gør jo, at skolen bliver speciel på en negativ måde«, siger han. Men han peger på, at det ikke er enkelt for skolelederne at give lærerne mere. Når man overlader lederne alle pengene i én kasse, stiller man dem i et svært dilemma.
»De sidste seks-syv års stramninger i den kommunale økonomi har på langt de fleste skoler lagt en bremse på muligheden for eksempelvis at tilbyde gratis kaffe. Mange steder er man helt nede på minimumstimetallet, og så betyder de tre undervisningstimer, som man for eksempel kan få i stedet, meget«, forklarer han.
Men han forstår godt, at de manglende personalegoder har betydning for lærernes lyst til at fortsætte i jobbet.
»Det ville være rimeligt, om de 60 kroner, man fik til en julefrokost for ti år siden, var blevet dyrtidsreguleret. Men nogle steder går man fra politisk hold og fra forældresiden voldsomt meget op i, at der ikke bliver givet for meget«. |
