For lærere er det ikke en selvfølge, at man har en computer, et skrivebord og en stol til sin rådighed, når man forbereder næste dags undervisning. Mange sidder hjemme ved spisebordet eller i et hjørne af lærerværelset med blok og kuglepen.

Det afspejler sig tydeligt i Underviseres undersøgelse. Når man beder lærere om at fortælle, hvilke personalegoder de prioriterer, står en arbejdsplads på skolen og en bærbar computer højere på lærernes ønskeliste end både julefrokost, fysioterapi og en lidt højere løn.

Ifølge professor i offentlig organisationsteori og forvaltning ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen er en bærbar computer slet ikke et personalegode for en lærer.

»Det var det for ti år siden, men ikke i dag og ikke for en lærer«, siger han.

»Investeringen i at give alle lærere bærbare computere ville man få hundrede gange igen i form af fleksibilitet«.

Det er formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen enig i.

»En hjemmearbejdsplads og en betalt bærbar pc har intet med frynsegoder at gøre for en lærer. Det er helt naturlige arbejdsredskaber«, siger han.

»Der er en forventning om, at alle lærere har it som en integreret del af både deres undervisning, planlægning og kommunikation. Vi lever altså i år 2007«.

Skolelederforeningen er positiv over for ideen om bærbare computere til lærerne, mens ledernes formand Erik Lorenzen ikke kan forestille sig, at skolerne har mulighed for at indrette egentlige arbejdspladser.

»Det ville kræve meget fysisk plads, som skolerne ikke har. Men en bærbar computer, som man kan anbringe, hvor der er plads for eksempel i en mellemtime, mener jeg ville være helt relevant«.

I KL vil man ikke tage stilling til, hvilke personalegoder der er rimelige for lærerne, og derfor heller ikke til spørgsmålet om bærbare computere.

»Man må diskutere i kommunerne, om det er noget, man skal have, eller om man laver en tilskudsmodel. Det er forskelligt. Spørgsmålet om arbejdsplads på skolen kan blive et overenskomstkrav, da der jo også er ønsker om, at lærerne opholder sig en fuld arbejdsuge på skolen. Det må man tage i forhandlingerne«, siger formand for KL's lønudvalg Mads Lebech. |

På Risbjergskolen i Hvidovre er der ikke nogen diskussioner om, hvem der skal lave kaffen. Skolen har nemlig Heidi Jessen, som laver kaffe om morgenen og igen til frokost.

»Det er vigtigt, at man kan bruge de ti minutter, man har, på at sidde ned og snakke med en kollega om det vigtige snarere end at bruge tiden på at brygge kaffe«, siger skolens tillidsrepræsentant Birger C. Nielsen.

Heidi Jessen er leder af rengøringsafdelingen, og 12,5 timer om ugen er hun ansat til at lave kaffe til lærerne, rydde af og vaske op.

»Kaffen betyder meget for lærerne«, siger Heidi Jessen, og Birger C. Nielsen uddyber: »Ja, skoleledelsen kan være væk i tre dage, og 12 lærere kan være syge en dag, men hvis kaffedamen er væk, så fungerer skolen ikke. Vi kan ikke undvære Heidi«.

Lærerne betaler 300 kroner om året til en gave- og kaffekasse, mens Heidi Jessens løn betales af skolen. »Medhjælp på lærerværelset« står der på budgettet