"Jeg er ikke en, der slår ud med arme og ben, når jeg bliver vred. Jeg kan blive indigneret over en sag, men jeg bliver meget sjældent vred på en person. Bliver jeg vred, er det med stemmen, ikke med kroppen, og det er rigtigt, at jeg talte højt".

Sådan lød lærer Erik Schmidts udlægning i dag i Østre Landsret af hans egen fremtoning under et lærermøde på Agedrup Skole den 7. maj 2014. Det var hans opførsel den dag, der senere indbragte ham en tjenstlig advarsel.

"Andre var utilfredse med ikke at få et svar, men ingen mistede besindelsen bortset fra Erik. Ingen andre råbte", sagde han.

"Det var ekstremt personligt. Især når det kommer foran andre medarbejdere på et møde. Havde Erik taget fat i mig på mit kontor bagefter, var sagen en anden. Men det skete foran alle på en meget krænkende måde".

En misforståelse

Først da sagen for et år siden var i byretten, kom det frem, at det omtalte Excel-ark ifølge ledelsen slet ikke handler om differentieret forberedelsestid. Erik Schmidt bekræftede i retten, at det kom som ny viden for ham på det tidspunkt.

Lærerens advokat Steen Hellmann ville i retten gerne vide, hvorfor den misforståelse ikke var forsøgt ryddet af vejen tidligere. Enten på selve mødet den 7. maj eller ved en efterfølgende samtale med Erik Schmidt.

"Ledelsen kunne have undgået udbruddet ved at have afmonteret hele præmissen for kritikken", sagde han.

Mohammed Bibi forklarede, at han mener, det blev sagt, men at stemningen på mødet gjorde det svært at trænge igennem, samt at man slet ikke var så langt i planlægningen af skoleåret, at skoleledelsen havde overblik over, om man ville differentiere forberedelsestiden.

Lærerne på skolen stod derfor i foråret 2014 i en usikker position, som ifølge advokaten blev debatteret på den måde, man under tidligere skoleledelser har gjort det, hvor der "har været højt til loftet".

"Intet støtter op om påstanden om, at Erik Schmidt har reageret fysisk eller har brugt bandeord", sagde han og tilføjede, at udbruddet ikke havde betydning for, om arbejdet på skolen kunne fortsætte eller for mødet, der blev holdt færdigt. 

Søren Skjerbek mente i sin procedure ikke, at offentligt ansattes udvidede ytringsfrihed er en faktor i den juridiske ligning i sagen. 

"Den gælder eksternt og som privatperson. Erik Schmidt er velkommen til at skrive alle de læserbreve, han vil. Når man er på sin arbejdsplads, er man nødt til at sørge for en ordentlig omgangstone", sagde han. 

Proportinalitetsprincippet i spil

DLF's advokat valgte også at fokusere på, om en tjenstlig advarsel er en straf, der er proportional med Erik Schmidts forseelse.

Et centralt argument i Odense Kommunes udlægning af sagen er, at tre kolleger dagen efter mødet henvendte sig til viceskolelederen på lærerværelset og gav udtryk for, at de var rystede over Erik Schmidts ageren. 

En af dem har siden sendt en e-mail til Mohammed Bibi, hvori han udtrykker støtte til skolelederen, men også ærgrer sig over at være blevet en del af sagen, da han ikke var med på mødet og alene mente, at Erik Schmidt var gået over stregen på baggrund af, hvordan episoden var blevet genfortalt til ham.

"Men et fællesbrev til ledelsen fra faglig klub dokumenterer, at langt de fleste lærere [27 ud af 31 på skolen, red.] er chokerede over, at en kollega er indkaldt til tjenstlig samtale og at man risikerer at blive straffet for at være uenig med ledelsen", sagde Steen Hellmann, der også pointerede, at byretten i sin dom gav Erik Schmidt medhold i, at der blev bedrevet lukket ledelse på Agedrup Skole.

Søren Skjerbek meldte hus forbi på anklagen om, at en tjenstlig advarsel var en uproportional sanktion, da en advarsel er den mildeste sanktion, man kan tildele en tjenestemand, og Erik Schmidts adfærd var uacceptabel. 

"Der er ikke tale om et sagligt indlæg eller en generel kritik. Der er tale om et personligt angreb på en skoleleder foran hele personalet", sagde han og tilføjede, at sagen for Odense Kommune dermed kan koges ned til, om læreren på mødet mistede besindelsen og dermed handlede i modstrid med det såkaldte dekorum-krav til passende opførsel:

"Vi er oppe i en sådan sprogbrug, kropssprog og direkte henvendelse til ledelsen, at paragraffen er overtrådt".

Østre Landsret afsiger sin dom i sagen den 29. november klokken 10.